Blå blok har ingen familiepolitik, og om lidt svigter man vel igen med ”barnets lov”

Jeg ved ikke, hvad vi skal bruge blå blok til – hvis den stadig findes? Den har ikke engang en familiepolitik i en krakeleret velfaerdsstat, der spolerer mange børns liv og tørrer ansvaret af på børnene selv. Det er en gigantisk falliterklaering og faktisk bare helt grundlaeggende uansvarligt. Børneområdet vil vaere en skamplet, når vi om 20 år ser tilbage på 2020’erne.

Man har skabt mastodontinstitutioner, der mangler arbejdskraft og elendige skoler med for lidt voksenstyring, for lidt selvbestemmelse, for få laerere og for mange børn. Og når børn så mistrives, hvad gør man så? Man sygeliggør først barnet og så foraeldrene.

TV 2 dokumenterer for tiden, hvad alle småbørnsforaeldre godt ved: at mange daginstitutioner i Danmark ikke fungerer. Normeringerne er elendige, der mangler faguddannet personale og i det hele taget bare voksne. Mange institutioner er nu, nogle dage, nødt til at bede foraeldrene om at holde deres børn hjemme eller hente tidligt, for der er ikke personale nok til, at det er forsvarligt at have børnene der.

Man indskraenker derudover åbningstiderne, øger antallet af lukkedage og overlader prisfald til Rema 1000. Hos kommunen får man lov at betale flere penge for ringere forhold, for vi elsker jo velfaerdsstaten, som er så god til at sørge for, at alle behandles lige. Lige ringe altså. Og det private initiativ, som kunne afhjaelpe problemer til hobe, og som blå blok burde understøtte, er der ingen, der kerer sig om.

Og så er der skolerne, der mangler laerere, og laereruddannelsen, der mangler studerende. Og hvem gider også vaere folkeskolelaerer? Du skal holde styr på en klasse med for mange elever og såkaldte “inklusionsbørn”, der mistrives, og hvis saerlige, men helt berettigede, behov kan skabe mistrivsel i klassen.

Det er det, man kalder en “loselose-situation”, og herfra går det ned ad bakke. For når du er faerdig med at holde styr på klassen, så er det foraeldrene, der skal styres af. Kan de ikke lide dig, så klager de, indtil du er fortid. Og hvad kan man gøre, når situationen er kommet dertil, som skoleledernes formand, frit efter hukommelsen, sukkede i ”Reporterne” på 24syv forleden? Ingenting åbenbart. Så der er foraeldrevaelde og manglende voksenstyring. Er det trygt for børn? Eller kunne man forestille sig, at børn havde bedre af, at dem, der har fagligheden, det paedagogiske overskud og evnen til at se på dynamikker i børnefaellesskabet uden en foraelders favoriserende blik, fik ansvaret og indflydelsen? Åbenbart ikke.

Og om lidt vil det, vi plejer at kalde blå blok, formentligt endnu engang slå pjalterne sammen med rød blok, når den såkaldte barnets lov skal vedtages. Og hvad står der heri? Jo, der står, at kommunerne skal vaere opmaerksomme på, at skolevaegring, social isolation eller udadreagerende adfaerd kan vaere tegn på, »at der er sociale udfordringer i hjemmet«, eller på, at »barnet har en psykisk funktionsnedsaettelse«, og derfor skal kommunerne ind i familien og undersøge barnet og »foraeldrenes ressourcer og familiens samlede situation«. Og således kan vi få vedtaget ved lov, at skolevaegring skyldes enten, at barnet er sygt, eller, at der er udfordringer i hjemmet – en hyppigt anvendt eufemisme for, at foraeldre udsaetter deres børn for omsorgssvigt.

Kunne man forestille sig, at velfaerdsstatens elendige institutioner baerer bare en del af ansvaret, når skolebørn ikke laengere kan holde deres hverdag ud? Nej da!

Om lidt vil det, vi plejer at kalde blå blok, formentligt endnu engang slå pjalterne sammen med rød blok, når den såkaldte barnets lov skal vedtages.