Invester i laerernes X-faktor

Historisk har folkeskolereformer ofte handlet om skoleledelse, elevernes timetal eller klassekvotienter. Men det er tid til, at også laereren og laerergerningen kommer i fokus for at få en bedre folkeskole.

Naesten hver femte af en ungdomsårgang får ikke faerdiggjort en ungdomsuddannelse. Når rejsen gennem uddannelsessystemet slutter så tidligt, mindsker det den unges handlemuligheder livet igennem. Det er et tab for den, der føler begraensningerne på taet hold. Det er også et tab for samfundet, hvis vi årgang efter årgang efterlader unge med en porøs arbejdstilknytning grundet manglende uddannelse. Hvis vi skal gøre det bedre, er folkeskolen utvivlsomt en del af løsningen. I den forstand er folkeskolen en grundlaeggende investering i fremtidens samfund. Men hvordan kan vi øge de unges udbytte af folkeskolen?

Dygtige laerere er en afgørende forudsaetning for at styrke elevernes udbytte af undervisningen. Hvis vi kan løfte det såkaldte ”laererbidrag”, vil det øge elevernes udbytte af undervisningen, hvilket muliggør, at flere opnår en ungdomsuddannelse.

Formandskabet for De Økonomiske Råd har for nylig offentliggjort en analyse, som viser, at det har stor betydning for elevernes resultater i skolen at have en god laerer. De bedste laerere forbedrer elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøve med op til 0,88 karakterpoint. Analysen dokumenterer også, at elever, der har haft en god laerer i folkeskolen, har større sandsynlighed for at faerdiggøre en ungdomsuddannelse.

Vi ved det jo godt, for vi har alle mødt den gode laerer i vores skoletid. Laereren, som braendte for sit fag og kunne formidle det, så det åbnede verden for os. Laereren, der mødte os som elever og mennesker i et faellesskab og gav os selvtillid og en tro på, at vi kunne. Kort sagt den gode laerer, som gjorde en forskel for resten af vores liv og sikrede den tryghed og trivsel, som er en forudsaetning for, at man kan udvikles og laere. Det opsigtsvaekkende ved analysen er derfor ikke konklusionen om, at det er vigtigt med en god laerer. Det opsigtsvaekkende nye i analysen er størrelsen på gevinsten ved at møde den gode laerer.

Alt for mange børn og unge trives ikke i dag og tabes i og efter folkeskolen. Hvert sjette barn under 10 år har alvorlige mentale helbredsproblemer. Hvert syvende barn får en diagnose, inden det fylder 18 år. Det er rystende tal. Der kan vaere mange forklaringer på den manglende trivsel blandt børn og unge. Men det er ikke til diskussion, at folkeskolen og dens laerere har en helt central opgave i at sikre, at alle børn kan trives og opleve en tryg hverdag.

Det er blandt andet her ”laererbidraget” kan komme ind i billedet. Hvis vi med målrettede initiativer med fokus på laerergerningen kan sikre, at flere kommer godt videre efter skolen, vil det kunne gøre en stor forskel på flere fronter.

Det vil for det første vaere en gevinst for de børn, der i dag ikke kommer videre efter at have afsluttet deres folkeskoleforløb. Hvis vi kan sikre flere unge en god start på livet i og efter folkeskolen, vil det have stor betydning for deres videre tilvaerelse og deltagelse i samfundet mere generelt. Når skolen lykkes med sin opgave, laerer de unge ikke bare at finde vej i uddannelsessystemet. De laerer også at finde vej i deres egne liv.

For det andet vil det også vaere en gevinst for samfundsøkonomien. Arbejdsmarkedet efterspørger mere uddannet arbejdskraft, og der er derfor et enormt behov for at nå den gruppe unge, der ikke faerdiggør en ungdomsuddannelse. DA har for nylig fremlagt beregninger, der sandsynliggør, at hvis vi kan få 1 pct. flere i job eller uddannelse som 25-årige, vil det generere 13,7 mia. kr. årligt i øget velstand målt ved bnp.

Hvis vi – som analyserne fra De Økonomiske Råd peger på – kan sikre, at flere unge afslutter en ungdomsuddannelse ved at fremme kvalifikationerne blandt laererne i folkeskolen, må gevinsterne for os alle ventes at vaere til at tage at føle på.

Men hvilke indsatser kan øge laererbidraget? Den nylig indgåede politiske aftale om aendring af laereruddannelsen haever ambitionsniveauet og må anses for at øge kvaliteten på uddannelsen via mere og bedre undervisning af de studerende. Det er vigtige skridt i den rigtige retning. Men hvis vi skal sikre tilstraekkeligt med dygtige laerere i folkeskolen fremover, skal der utvivlsomt mere til.

Danmarks Laererforening peger på, at der først og fremmest skal investeres i skolernes muligheder for at styrke de laererstuderendes praktikperioder med bedre uddannede praktiklaerere og langt bedre sammenhaeng mellem de to laeringsarenaer: i skolen og på laereruddannelsen.

Et andet vigtigt indsatsområde handler både om at tiltraekke dygtige laerere til undervisningsgerningen og fastholde de kapaciteter, der allerede er at finde på landets laerervaerelser. Det er der meget, der tyder på, at vi simpelthen ikke er gode nok til i dag.

Af de ca. 71.000 personer i Danmark, der har en laereruddannelse som højest fuldførte uddannelse, arbejder ca. 28.000 uden for folkeskolen. Det er naesten 4 af 10. Samtidig

er der laerermangel, hvilket kan aflaeses i uddannelsessammensaetningen på laerervaerelserne. I alt har 18 pct. af underviserne i folkeskolen ikke en laereruddannelse, og andelen har vaeret støt stigende siden 2012. Mere end en tredjedel af de laerere, der er blevet ansat i folkeskolen de seneste to år, har ikke en laereruddannelse. Hovedparten af disse nye laerere har højst en studentereksamen.

Formand for De Økonomiske Råd

Der er altså mangel på uddannede laerere, men hvis vi saetter det lidt på spidsen, så mangler vi jo egentlig ikke laerere. De mangler bare i folkeskolen. Det er helt afgørende, at vi som samfund ser på, hvordan vi kan fastholde gode laerere, der er beskaeftiget i folkeskolen, og tiltraekke både nyuddannede og nogle af de dygtige laerere, der har forladt laerergerningen.

Analysen fra Formandskabet for De Økonomiske Råd dokumenterer, hvor afgørende vigtigt det er for elevernes udbytte af undervisningen at have en dygtig laerer. Både det økonomiske og det menneskelige potentiale ved at haeve laererbidraget må anses for at vaere meget stort.

Der er altså mangel på uddannede laerere, men hvis vi saetter det lidt på spidsen, så mangler vi jo egentlig ikke laerere. De mangler bare i folkeskolen.

Men der er stadig meget, vi ikke ved om, hvad den gode laerers Xfaktor egentlig er. Vi skal have etableret en systematisk opsamling af viden om, hvordan vi kan styrke og videreudvikle laererbidraget. Og så skal vi bruge den viden. Dels når laereruddannelsen udvikles. Dels når dygtige laerere skal tiltraekkes og søges fastholdt i laerergerningen. Og endelig i forhold til en styrket indsats for at haeve laerernes muligheder for fortsat professionel udvikling gennem mere efter- og videreuddannelse. På det sidste område er det vaerd at notere sig, at Danmark ligger helt i bund sammenlignet med de øvrige OECD-lande, når vi ser på investeringer i laerernes kompetenceudvikling.

Med laererbidraget har vi fået en central parameter for, hvor der skal saettes ind, hvis vi skal udvikle en staerk folkeskole. Vi skal blive klogere på, hvad den gode laerers Xfaktor er, og det skal vi bruge til at styrke laereruddannelsen og fastholde og videreuddanne folkeskolens dygtige laerere. Det kan ikke afvises, at det vil kraeve offentlige investeringer at øge laererbidraget. Men med det rette vidensgrundlag vil investeringerne kunne udformes sådan, at de påviseligt har et stort samfundsafkast.

Historisk har folkeskolereformer ofte haft fokus på skolens rammebetingelser, såsom skoleledelse, elevernes timetal eller klassekvotienter. Det er ganske relevant. Men det er tid til, at også laereren og laerergerningen placeres centralt i bestraebelserne for en bedre folkeskole.