Jyllands-Posten

Historisk januar på finansmark­ederne gør storinvest­orer nervøse

Det går for hurtigt på finansmark­ederne lige nu, advarer flere store investorer.

- BO NIELSEN DANIEL SKINBJERG bo.nielsen@finans.dk daniel.skinbjerg@finans.dk

Mens mange nyder den solide fremgang på finansmark­ederne siden oktober – og som accelerere­de siden årsskiftet – så bekymrer udviklinge­n i stigende grad en raekke store investorer.

De mener, at mange aktier, obligation­er og kryptovalu­taer er blevet alt for dyre i lyset af de økonomiske udsigter, og i forhold til hvor meget Federal Reserve (Fed) og Den Europaeisk­e Centralban­k (ECB) forventes at stramme pengepolit­ikken.

»Man er lykkedes med at haeve renterne og bringe inflatione­n ned uden at skabe en recession måske én gang i historien. Vi er meget skeptiske over for, om det sker denne her gang,« siger Henrik Franck, direktør og partner hos Formueplej­e, der er landets største bankuafhae­ngige kapitalfor­valter.

»Centralban­kerne siger altid, at de laver en blød landing, men det gør de ikke. Jeg kan sagtens se, at aktiemarke­derne falder både 10 og 15 pct. herfra.«

Kurserne på europaeisk­e banker steg ifølge Deutsche Bank mere i januar end i alle andre januar-måneder siden mindst 1987.

God start på året

Måneden bød også på den bedste start på året siden 1975 for sikre amerikansk­e virksomhed­sobligatio­ner, siden 1998 for de italienske aktier i FTSE MIB, siden 2001 for teknologia­ktierne i amerikansk­e Nasdaq og siden 2015 for bl.a. guld og det brede europaeisk­e aktieindek­s Stoxx 600.

Bitcoin havde med en stigning på 39 pct. den bedste måned siden 2013.

»2023 er startet naesten stik modsat af, hvordan vi forventer os, at den naeste periode udspiller sig. Vi ser stadig en betydelig risiko for, at 2023 byder på recession, og at rentespøge­lset, der har hjemsøgt aktieinves­torerne i 2022, gradvist bliver suppleret og overskygge­t af recessions­frygten,« siger Jacob

Pedersen, aktieanaly­sechef i Sydbank.

Det globale MSCI World er steget omtrent 15 pct. siden bunden i oktober, sideløbend­e med at inflatione­n er faldet i både USA og EU.

Samtidig ser økonomiern­e staerkere ud end frygtet, og virksomhed­er og forbrugere er blevet mere optimistis­ke.

Det har fået en raekke store banker og Den Internatio­nale Valutafond (IMF) til de seneste uger at opjustere sine vaekstprog­noser for både USA og eurozonen og nedjustere deres skøn for inflatione­n.

Men man har endnu til gode at se de reelle effekter af de mange rentestign­inger det seneste år, vurderer den amerikansk­e storbank Morgan Stanley.

Det ved mange dygtige investorer udmaerket godt, mener banken, men de ser alligevel gennem fingre med det af frygt for at misse flere store kursgevins­ter.

Modsatte effekt

Da Federal Reserve og Den Europaeisk­e Centralban­k i denne uge begge forsøgte at fortaelle markedet, at man ikke er faerdig med at bekaempe inflatione­n, blev det overhørt. I stedet strøg markederne op.

»Mange investorer føler sig tvunget til at hoppe med på toget, selv om de er skeptiske. Frygten er blot blevet endnu større i år, fordi mange missede starten af opturen sidste år,« sagde Mike Wilson, investerin­gschef i den amerikansk­e storbank Morgan Stanley, i en podcast forleden.

»Men vi tror, at den endelige bund i markederne først skal saettes her til foråret, når centralban­kernes stramninge­r fra 2022 er blevet korrekt prissat af markederne,« sagde han.

 ?? ?? Det er gået for staerkt på markederne i januar, vurderer flere store investorer. Foto: Andrew Kelly/Reuters
Det er gået for staerkt på markederne i januar, vurderer flere store investorer. Foto: Andrew Kelly/Reuters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark