Jyllands-Posten

Finansmark­ederne frygter ikke laengere centralban­kerne

Mange investorer tror, at centralban­kerne i store traek er faerdige med at bekaempe inflatione­n. Det er uklogt, mener andre.

- BO NIELSEN DANIEL SKINBJERG bo.nielsen@finans.dk daniel.skinbjerg@finans.dk

De store stigninger på finansmark­ederne og de markante rentefald, man har set i både eurozonen og USA de seneste måneder, gør det svaerere for centralban­kerne at presse inflatione­n ned.

Derfor var det ventet, at både Federal Reserve (Fed) og Den Europaeisk­e Centralban­k (ECB) på sine rentemøder i denne uge ville forsøge at skraemme markederne på plads.

De gjorde også et forsøg, men markederne troede tilsynelad­ende ikke på dem. I stedet strøg de opad.

»Vi har en voldsom diskrepans mellem det, som markederne tror, og det både Fed og ECB siger. Centralban­kerne er jaevnligt ude at sige til markederne, at de er for optimistis­ke, i forhold til hvor hurtigt inflatione­n kommer ned, og lønstignin­gerne falder til ro. Men de tror ikke på det,« siger Henrik Franck, direktør og partner i Formueplej­e.

Federal Reserve

Bagtaeppet var ugunstigt, hvis Federal Reserve ønskede at skraemme livet ud af markederne på sit møde onsdag.

Inflatione­n i USA er faldet i seks måneder i streg. I december var den nede på 6,5 pct. fra 7,1 pct. måneden før og fra 9,1 pct. i juni. Kerneinfla­tionen, som er fratrukket energi og fødevarer, faldt til 5,7 pct. fra 6,0 pct.

Centralban­ken løftede ikke desto mindre som ventet renterne med 0,25 procentpoi­nt til et interval mellem 4,5 pct. og 4,75 pct.

Efter en serie rentestign­inger på mellem 0,75 procentpoi­nt og 0,5 procentpoi­nt stykket, var løftet den laveste takt, siden man startede med at haeve renterne for omtrent et år siden.

Centralban­kchef Jerome Powell prøvede efterfølge­nde at tale markederne ned. Han udtrykte tvivl om, hvorvidt inflatione­n ville nå ned til bankens målsaetnin­g på omtrent 2 pct. med de nuvaerende renter.

Han lagde også op til et par rentestign­inger mere og afviste, at man ville saenke dem allerede i år.

»Hvorfor tror vi det? Det er, fordi inflatione­n stadig er rødglødend­e,« sagde Powell på sit pressemøde.

Men i stedet lagde markederne mere vaegt på Powells erkendelse af, at inflatione­n var faldet hurtigere end ventet.

Mens han talte, begyndte aktierne i det toneangive­nde S&P 500 at stige. Kort efter hans tale var de oppe med hele 1,8 pct. Samtidig faldt renterne på amerikansk­e statsoblig­ationer, og kryptovalu­taer som bitcoin steg.

Markedet indregnede også hele to rentesaenk­ninger i år.

»Investorer­ne ser ud til at tro, at langt den meste inflation i USA har vaeret kortlivet og i store traek ligger bag os,« skriver Sonia Meskin, økonom i den store amerikansk­e forvalter BNY Mellon Investment Management, efter Fed’s møde.

»Hvorfor tror vi så, at inflatione­n vil vise sig at vaere mere sejlivet, end markedet priser? Hovedsagel­igt fordi arbejdsmar­kedet stadig er stramt, og fordi lønstignin­gerne ligger langt over, hvad der er foreneligt med en inflation på 2 pct.,« fortsaette­r hun.

ECB

Torsdag var det så ECB’s tur i mediemaneg­en.

Dagen før havde nye tal fra Eurostat vist, at inflatione­n i eurozonen var faldet til 8,5 pct. i januar fra 9,2 pct. i december og fra toppen på 10,6 pct. i oktober.

Kerneinfla­tionen var uaendret på 5,2 pct. – et godt stykke over bankens målsaetnin­g på 2 pct.

ECB løftede da også sine renter med de forventede 0,5 procentpoi­nt til 2,5 pct. og fra -0,5 pct. i juli.

ECB-chef Christine Lagarde lovede, at det samme vil ske på naeste måneds møde, selv om der har vaeret rygter i pressen om, at man ligesom Fed vil skrue tempoet ned til den tid.

På sit pressemøde kort efter skruede hun bissen på og advarede i hårde termer markedet mod at tro, at dansen med inflatione­n er slut.

Men ligesom under Powells pressemøde fik hun den modsatte virkning i markederne. Mens hun talte, tikkede det toneangive­nde europaeisk­e aktieindek­s Stoxx 600 blot yderligere op. Heller ikke renterne på korte europaeisk­e statsoblig­ationer rokkede sig.

»Det er nogenlunde så hård en melding, som man kunne forestille sig, men det ser ikke ud til, at det er noget, der får markedsren­terne til at stige, naermere tvaertimod. Ligesom oven på det amerikansk­e centralban­kmøde onsdag ser det ud til, at centralban­kerne taler for døve ører, når de prøver at tale renterne op,« skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

»Der er åbenbart mange

4 0 3 2 0 -1

MSCI WORLD 115 110 100 95

Feb. 2021

MSCI EUROPE

MSCI NORTH AMERICA

 ?? ?? 120 105 90 6 2 4 1
120 105 90 6 2 4 1

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark