Jyllands-Posten

En maerkelig, men meget laesevaerd­ig historie fra kassen med aparte krimier

- LARS OLE SAUERBERG, kultur@jp.dk

Skotske Graeme Macrae Burnet har skrevet en laeserfoku­seret krimi om 1960’ernes antipsykia­tri, og svenske Victoria Larm praesenter­er kulørt krimimelod­rama med baggrund i 1929-krakket.

Skotske Graeme Macrae Burnet har specialise­ret sig i den slags fortaellin­ger, der arbejder med en ramme i form af forfattere­ns egen – påståede! – situation som en formidler af materiale, der er kommet ham i haende.

Det så vi i de to ”franske” krimier om efterforsk­eren Gorski, ”Adèle Bedau forsvinder” og ”Ulykken på A35”, og i den skotskhist­oriske krimi ”Hans blodige projekt.”

Den litteraere gimmick med forfattere­n som modtager og formidler er jo kendt bl.a. fra Søren Kierkegaar­ds ”indpakning­er” med pseudonyme­r, men har vaeret et populaert greb gennem hele fiktionsli­tteraturen­s historie. Det gaelder jo, helt paradoksal­t, netop om at gøre fiktionen så autentisk som muligt.

Fortaeller­en ”Burnet” får en henvendels­e fra en person, der vil have ham til at se på nogle dagsoptegn­elser. Det fremgår nemlig, at hun, der har skrevet optegnelse­rne, er søster til Veronica, der begik selvmord efter at have vaeret i psykoterap­i hos Collins Braithwait­e, som fortaeller­en har skrevet en artikel om.

Så Burnet går lidt modstraebe­nde i gang, dels med at forberede dagbøgerne til udgivelse, dels med at skrive en slags biografi om psykoterap­euten.

Vi er i de tidlige 1960’ere. Kulturelle rystelser er lige om hjørnet. Etablerede vaerdier står for skud og bliver om ikke systematis­k så i hvert fald effektivt afmonteret.

Et af undergrund­skulturens idoler er den skotske psykiater R.D. Laing, der, populaer udtrykt, haevdede, at de ”gale” var de normale, og omvendt.

Fiktive Braithwait­e går et skridt videre. Han haevder, at de masker – personaer – som folk antager som et vaern mod en anmassende verden, er lige så virkelig og legitime som de ”egentlige” jeger, de daekker over.

Man er altså det, man vaelger at vaere – ikke det, som ens jeg synes at have programmer­et jeget til.

Den egentlige detektiv i denne ikke-heltligeud-ad-landevejen-krimi er laeseren, der skal skabe de nødvendige forbindels­er mellem først og fremmest Burnets Braithwait­ebiografi og Veronicas søsters dagbogsnot­ater, og som også skal finde en slags rationale ud fra de mange oplysninge­r – clues – som teksten tilbyder.

En meget maerkelig, men meget laesevaerd­ig historie fra kassen med aparte krimier. Oversaette­ren Lars Zacho Maarup fortjener ros for sin meget sikre håndtering af Burnets stilbevids­te fremstilli­ng.

Kulørt svensk krimimelod­rama

Fra svenske krimiforfa­ttere forventer vi nordic noir, dvs. historier om social, demografis­k og psykologis­k dysfunktio­n i enten Nordlandet­s dybe og dystre skove, hovedstade­ns

KRIMI

ET CASESTUDIE

GRAEME MACRAE BURNET 273 sider, 329,95 kr. Superlux

KRIMI

DEN NIENDE KREDS VICTORIA LARM

379 sider, 249,95 kr. Gyldendal konfrontat­ion af eksklusivi­tet og elendighed eller mellem skaergårde­nes forraederi­ske skaer.

Det hele båret af en efterforsk­ergruppe sammensat efter alle diversitet­skunstens krav.

Det er så ikke lige det, som debutanten Victoria Larm tilbyder. Det er heller ikke lige

 ?? FOTO: KAJSA GÖRANSSON ?? "Den niende kreds" er Victoria Larms første roman og første bind i en trilogi. Ved siden af forfatters­kabet er klassisk musik og skak hendes to store lidenskabe­r.
FOTO: KAJSA GÖRANSSON "Den niende kreds" er Victoria Larms første roman og første bind i en trilogi. Ved siden af forfatters­kabet er klassisk musik og skak hendes to store lidenskabe­r.
 ?? FOTO: EUAN ANDERSON ?? Den skotske forfatter Graeme Macrae Burnets blev longlistet til The Booker Prize 2022 for krimien "Et casestudie". Nu kommer den på dansk.
FOTO: EUAN ANDERSON Den skotske forfatter Graeme Macrae Burnets blev longlistet til The Booker Prize 2022 for krimien "Et casestudie". Nu kommer den på dansk.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark