Efter ufrivillig coronapause: Nu indtager karnevalsoptog gaderne kloden rundt
Efter års pause bliver den kristne fasteperiode fejret med fest, trommer og dans og kostumer af en anden verden. Her er de vildeste karnevaller i Europa og på den anden side af Atlanten.
Hedonisme og løssluppenhed, udklaedning og fest. Karnevaller blev tidligere betragtet som et overgangsritual fra vintertid til sommer og en fejring af frugtbarhed. I dag er karnevallerne folkefester og begivenheder, der også er med til at tiltraekke mange folk udefra.
Her guider vi til de bedste og vildeste karnevaller, som er vaerd at rejse efter i februar.
Verdens største fest
Dunkende sambarytmer, letpåklaedte dansere i titusindvis og fantasifulde vogntog med kaempefigurer er faste ingredienser, når verdens største karneval den 17.-25. februar forvandler den brasilianske storby Rio de Janeiro til en gigantisk fest med millioner af deltagere. Sambaparaden i Sambódromo, et stadion bygget til lejligheden, er karnevallets højdepunkt.
Her konkurrerer Rios bedste sambaskoler mod hinanden i optog, hvor hver skole er repraesenteret af flere tusinde dansere. Sejren går til den skole, der praesterer bedst i forhold til kriterier som tema, kostumer, dansefaerdigheder, sambasange og helhedsindtrykket af paraden.
Sideløbende med den organiserede konkurrence er der store og små optog og gadefester, blocos, overalt i Rio. Brasiliens karnevalstraditioner har rødder i Middelalderens Europa, som fandt vej til det sydamerikanske land sammen med portugiserne.
Siden fik karnevalsfejringen sin saerlige brasilianske variant med inkorporeringen af slavernes afrikanske kulturelementer, herunder isaer sambamusikken.
Beruset kreolerstemning
Sydstatsstemning og kreolerkultur for fuld udblaesning.
New Orleans’ saerlige karnevalsfejring, Mardi Gras, er kulminationen på karnevalssaesonen i den amerikanske sydstat Louisiana. Traditionen har rødder tilbage i de første franske nybyggeres kolonisering af området i starten af 1700-tallet.
I starten blev karnevallet afholdt af lukkede karnevalsselskaber, som typisk bestod af samfundets spidser, men efterhånden rykkede festen ud på gaden, hvor alle kunne vaere med. I dag har man udvidet konceptet, så festlighederne varer fra årsskiftet til selve Mardi Gras-dag, dagen før askeonsdag, hvor 40 dages faste ifølge traditionen påbegyndes.
Mardi Gras tiltraekker tilskuere fra hele verden, som kan beundre de fantasifulde vogntog med ekstravagant udsmykning og blive blaest igennem af de store marchorkestre.
Hovedparaden finder sted den 21. februar, men der er flere optog i måneden op til.
Køn skifter tøj
Op imod 1 mio. mennesker – mere end Tenerifes samlede indbyggertal – danser i gader og straeder i øens hovedby, Santa Cruz, når Europas største karneval er på sit højeste. Festlighederne skydes for alvor i gang med optoget La Cabalgata Anunciadora, hvor karnevallets dronning køres gennem byen på et stort køretøj fulgt af optog med syngende klovne og dansere i massevis.
Karnevallets afslutning markeres med den saere begivenhed Sardinens begravelse. Det er et kaempe sørgeoptog for en afdød sardin lavet af stofrester, der til slut braendes af. Et saerligt aspekt af Santa Cruz-karnevallet er en tradition med, at kønnene skifter tøj, så maend går i kvindetøj og omvendt. Hele karnevalsperioden løber fra den 17. februar til den 26. februar.
Udklaedning på kanalerne
Karnevallet i Venedig, Carnevale di Venezia, er en af verdens mest ikoniske begivenheder og har rødder helt tilbage til Republikken Venedig. Kil