»Det er endnu en voksen, der udtaler sig fra et voksent perspektiv«

I et interview advarer topchef i Dansk Industri mod, at børn og unges skaermforbrug kan svaekke fremtidens arbejdskraft. Men det er noget »pladder«, lyder det fra en ivaerksaetter, mens en 16-årig formand er traet af voksne, der ikke spørger de unge.

»Det synes jeg, er noget pladder«.

Så klar er reaktionen fra serieivaerksaetter, foredragsholder og adm. direktør i Visma Dinero Martin Thorborg efter et interview i Berlingske.

Her fortaeller topchef i Dansk Industri Lars Sandahl om sin bekymring for, at børn og unges skaermforbrug kan betyde dårligere trivsel og dermed svaekke kvaliteten af fremtidens arbejdskraft.

»Jeg har 25 unge i min virksomhed. Det er nogle af de kvikkeste mennesker, jeg har mødt. De generationer, der kommer nu, er politisk bevidste, engagerede og samfundsinteresserede. De har kompetencer, som arbejdsgiverne ønsker sig. Jeg vil i hvert fald gerne have videbegaerlige, nysgerrige unge mennesker, der ved, hvor de skal finde informationer og kan indgå i faellesskaber online og offline,« siger Martin Thorborg, der i 1995 stiftede it-succesen søgemaskinen Jubii.

I interviewet med Berlingske giver Lars Sandahl skaermene en stor del af skylden for den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Derfor foreslår han og Dansk Industri teknologiforståelse på skoleskemaet og et nationalt forbud mod mobiltelefoner i skolen, ligesom han åbner for at begraense børn og unges adgang til sociale medier i deres fritid.

Ifølge Martin Thorborg glemmer man, at unges liv i dag ser vaesentligt anderledes ud end for 50 år siden, når man begynder at tale om forbud.

Han forstår godt bekymringen for unges mistrivsel. For selvfølgelig er det et problem, hvis »ungen sidder med snotten nede i sin iPad og ser Tiktok hele dagen«, som han siger, men et forbud, mener han, er som at give de unge »en stentavle at hamre i«, fordi mange af fremtidens opgaver skal løses med teknologi.

»Jeg synes i det hele taget, at enten-eller er en latterlig tankegang. Telefonerne er geniale til så mange ting. Min store søn har for eksempel fået enormt mange venner gennem computerspil. Det er boomeragtigt at tro, at venskaber kun kan knyttes, hvis man sidder arm i arm. Som gamle mennesker har vi en tendens til hele tiden at se de unge som et problem – og opfinde ting, der tyder på, at nu går verden af lave. Da radioen kom, var man sikker på, at børn ville ligge derhjemme, høre radio og aldrig blive til noget,« siger han.

Endnu en voksen

Da formand for Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen laeste interviewet i Berlingske, taenkte hun: nu igen. Hun synes, det er endnu et eksempel på det, der er blevet symptomatisk for debatten om børn og unges mobilforbrug.

»Det er endnu en voksen, der udtaler sig fra et voksent perspektiv om os unge. Det er vildt aergerligt, for jeg synes, at man som voksen misser nogle ting, når man udtaler sig om teknologi. Man har et helt andet verdensbillede. Der er ikke nogen af os unge, der har levet i en verden uden en smartphone. Det er en integreret del af vores måde at vaere mennesker på,« siger hun.

Hvad får det dig som ungt menneske til at føle?

»Det stikker jo en smule. Det bliver skaeldud, og jeg kan vaere bekymret for, at man traeffer beslutninger på det grundlag. Jeg tror, at der også er mange voksne, som bruger deres mobiltelefoner mere, end hvad godt er. Vi gør jo, som vi gør, fordi vi ser på vores foraeldre,« siger hun.

De unge vil selv gerne vaere mere naervaerende og bedre til at håndtere deres mobilforbrug, siger hun.

Hun oplever, at sociale medier kan forstaerke nogle af de ting, der i forvejen kan vaere svaert som ung – sammenligning, perfektheds- og praestationskultur – men ikke, at sociale medier i sig selv er årsagen til, at børn og unge trives dårligt, ligesom der ifølge hende er en masse gode ting ved telefonen, man skal have for øje.

Derfor mener hun, at et forbud mod mobiltelefoner i skolen er en dårlig idé. I ste

Der er ikke nogen af os unge, der har levet i en verden uden en smartphone. Det er en integreret del af vores måde at vaere mennesker på. MARIE HOLT HERMANSEN, FORMAND, DANSKE SKOLEELEVER

det er der brug for en samtale i klassevaerelset om, hvilken rolle mobilerne skal spille i hverdagen, lyder det fra formanden, der kalder interviewet i Berlingske for »konfliktoptrappende«.

»Det kan godt vaere, det ikke er meningen. Men det er resultatet. Det skaber stigmatisering, skyld og skam, i stedet for accept af at vi som befolkning alle sammen har et problem og skal finde en måde at regulere teknologien på.«

Nogle vil nok sige, at det er rimeligt, at voksne mennesker saetter rammer for, hvordan livet skal vaere for dem, der går i skole og måske endnu ikke selv kan begraense deres forbrug?

»Jeg tror, at vi langt hen ad vejen ved mere om teknologi end mange voksne. Vi skal anerkende begge perspektiver. Omvendt synes jeg, at det er os unge, der skal leve i fremtiden,