Region Midtjylland erkender fejl og udarbejder helt ny redegørelse til Sundhedsstyrelsen i kraeftsag
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) er bekymret for, at kraeftsagen fra AUH underminerer tilliden til sundhedsvaesenet. Umiddelbart får kritik om ulovlige instrukser ikke konsekvenser for afdelingsledelsen, oplyser AUH.
Masser af fejl, halve sandheder og fortielser. De hidtidige redegørelser fra Region Midtjylland til Sundhedsstyrelsen om kraeftsagen på AUH, hvor over 300 kritisk syge kraeftpatienter ikke har fået behandling til tiden, bliver nu skrottet.
Forfra og om igen.
»Vi har tidligere sagt til Sundhedsstyrelsen, at vi nok fik brug for at justere de redegørelser, vi tidligere har sendt om situationen på maveog tarmkirurgisk afdeling på AUH. Men vi må konstatere, at der har vaeret så mange fejl, at det ikke slår til med justeringer. Vi starter forfra og udarbejder en helt ny og mere retvisende redegørelse,« siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Ikke mindst et meget kritisk brev fra tre centrale overlaeger til direktionen, som Jyllands-Posten omtalte tirsdag, har sat fokus på de mange fejl i regionens tidligere redegørelser. Af brevet fremgår det bl.a., at patienternes samtykke til at vente laengere end de maksimale to uger hviler på et »ikkekorrekt oplyst grundlag« som følge af en ulovlig instruks fra afdelingsledelsen, og at cheflaegen har lagt et betydeligt pres på laegerne om at tilbyde faerre kraeftpatienter den komplicerede hipecoperation.
Anders Kühnau vil ikke forholde sig til eventuelle konsekvenser i forhold til afdelingsledelsen på maveog tarmkirurgisk afdeling, men henviser til ledelsen på AUH. Dog har forretningsudvalget besluttet at invitere de tre meget utilfredse overlaeger til at uddybe deres synspunkter på naeste møde – eventuelt et ekstraordinaert møde. Samtidig oplyser
Kühnau, at 12 andre laeger fra afdelingen har sendt et kort støttebrev, hvor de udtrykker tillid til afdelingsledelsen, som de ikke mener, er skyld i de store kapacitetsproblemer. Jyllands-Posten har efterfølgende fået brevet udleveret.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) noterer med tilfredshed, at Region Midtjylland vil aflevere en ny samlet redegørelse.
Alt skal frem
»Det er helt afgørende, at vi får alt frem i kraeftsagen fra Aarhus Universitetshospital, og Region Midtjyllands hidtidige redegørelser har ikke givet fyldestgørende svar på en raekke spørgsmål. Derfor er det også på sin plads, at regionen vil komme med en samlet redegørelse, så vi får klarhed over, hvad der er sket i den dybt ulykkelige sag, hvor alvorligt syge kraeftpatienter er blevet svigtet,« lyder det i et skriftligt svar fra ministeren, som også haefter sig meget kritisk ved, at patienterne tilsyneladende ikke er blevet ordentligt informeret:
»Det er fuldstaendig uacceptabelt, at kraeftpatienter, der vel nok befinder sig i deres livs krise, ikke er blevet ordentligt informeret om deres rettigheder, og at AUH ikke har levet op til sin informationsog handlepligt. Det underminerer tilliden til vores sundhedsvaesen og hører ingen steder hjemme.«
Anders G. Christensen (V), der sidder i forretningsudvalget, ser ingen anden udvej, end at regionen udarbejder en helt ny redegørelse.
»Redegørelsen skal samtidig indeholde en konkret gennemgang af de forløb, som de 313 patienter, hvor de maksimale ventetider er overskredet, har vaeret igennem. Vi er slået tilbage til start, men det er nødvendigt med et retvisende billede af, hvad der er sket på afdelingen,« siger han.
Også De Radikales medlem, Hanne Roed, vil have klarhed over, hvad der op og ned, og samtidig fastslår hun, at hendes tillid til direktionsledelsen efterhånden »er meget tyndslidt«.
En ulovlig instruks
På Københavns Universitet haefter professor i sundhedsjura Mette Harlev sig isaer ved de meget praecise oplysninger i overlaegernes brev om, at patientsamtykket fra alvorligt syge kraeftpatienter i høj grad skulle vaere indhentet på et »ikkekorrekt oplyst grundlag«. Afdelingsledelsen har ifølge overlaegerne ulovligt instrueret laegerne om afkrydsning i feltet for patientsamtykke i journalen, selv om patienterne måske ikke var fuldt informeret om f.eks. mulighed for operation i udlandet eller konsekvenser af laengere ventetid.
»Kammeradvokatens rapport omtaler et afdelingsmøde, hvor noget, der kan ligne en instruks, naevnes. Men vi ved ikke, om instruksen er mundtlig eller skriftlig. Under alle omstaendigheder vil en sådan instruks selvfølgelig vaere ulovlig. Hvis man beder laegerne notere noget i patientjournalerne, som ikke er korrekt, om at tale med patienterne på en bestemt måde eller om ikke at fortaelle patienterne om deres muligheder og om konsekvenserne af samtykket, er det klart ulovligt,« siger Mette Hartlev.
Hun understreger, at hvis der er givet en sådan ordre, er det meget problematisk. Og hvis laegerne har fulgt ordren, er det også problematisk, for laegerne har også pligt til at sige fra.
I de redegørelser, som AUH i april sendte til Sundhedsstyrelsen, fremgår det bl.a., at kun 13 ud af 313 forsinkede kraeftpatientforløb er håndteret forkert – og at kun disse 13 sager om overskridelser af de maksimale ventetider indberettes til Sundhedsstyrelsen. Hvis langt flere patientforløb i virkeligheden har vaeret forkert håndteret, burde de også have vaeret indberettet, fastslår Mette Hartlev. Det kunne formentlig på et tidligere tidspunkt have bragt styr på tingene til gavn for alle patienter, lyder det.
Laegefaglig direktør på AUH Michael Braüner Schmidt meddeler i en skriftlig kommentar, at hospitalsledelsen er i dialog med de tre overlaeger om deres kritik.
»Vi er klar over, at arbejdsmiljøet er udfordret i afdelingen, og vi er derfor rykket meget taet på afdelingen med ledelsesstøtte og fokus på arbejdsmiljø, arbejdspres og psykisk arbejdsmiljø«.
Det underminerer tilliden til vores sundhedsvaesen og hører ingen steder hjemme. SOPHIE LØHDE (V), SUNDHEDSMINISTER
Får henvendelsen konsekvenser for afdelingsledelsen?
»Nej. Direktionen i Region Midtjylland har placeret ansvar i sagen, og på et doorstep den 2. maj afviste direktionen, at der ville ske yderligere fratraedelser.«