Øremaerkede penge til at rette op på årelangt it-kaos hos politiet blev brugt til andre formål

Pengene er kommet i en lind strøm fra politisk side for at løse politiets årelange problemer med foraeldede it-systemer og nye systemer født ud af f.eks. terrorangrebene i København i 2015. Nu viser en aktindsigt imidlertid, at politiet i 2021 og 2022 bru

Politiet har brugt op mod en halv mia. kr. på noget helt andet end formålet. Det fremgår af et notat fra Rigspolitiet, som JyllandsPosten har fået aktindsigt i. Politikerne havde afsat pengene til etablering af nye centrale it-systemer. De skulle sikre politiet bedre muligheder for at efterforske og opklare grove forbrydelser som drab og terror samt sikre et mere effektivt politi.

Notatet og andre dokumenter fortaeller historien om et nationalt politi i dyb krise på it-området. Situationen er så alvorlig, at Rigspolitiet nu stopper eller udsaetter et stort antal it-projekter.

Det meddelte justitsminister Peter Hummelgaard (S) tirsdag til Folketingets retsudvalg, efter at Jyllands-Posten fredag i sidste uge havde stillet ham en raekke spørgsmål om den problematiske itsituation, som stod beskrevet i dokumenterne fra Rigspolitiet. Spørgsmål, som ministeren ikke havde svaret på inden fristen mandag og en ny frist tirsdag.

Men over for Folketinget fastslog han:

»Jeg finder Rigspolitiets it-situation meget bekymrende.«

De Konservatives retsordfører, Mai Mercado, føler sig ikke tilstraekkeligt informeret og vil ikke give justitsministeren rygdaekning med de oplysninger, hun nu blevet er praesenteret for.

»Vi mangler at få at vide, hvor mange penge der er brugt og til hvad? Og hvor meget mangler der? Derfor er det ikke noget, som jeg kommer til at stå på mål for politisk. Det tror jeg aldrig, jeg har sagt før. Det her er noget, som politiet og ministeren må stå på mål for. For jeg kan ikke, med den viden jeg har, afgøre, om det er fagligt velbegrundede beslutninger, der bliver truffet. Det er hamrende alvorligt,« siger hun.

En lang raekke af politiets it-systemer bygger på udfaset eller foraeldet teknologi, men politiet har i flere år manglet it-kyndige medarbejdere, som er hele forudsaetningen for at kunne rulle nye og opdaterede systemer ud.

En forudsaetning for at kunne gennemføre it-projekter alene fra den seneste flerårsaftale for politiet var f.eks. en opnormering med 70 specialiserede medarbejdere i Rigspolitiet i 2021 og 2022. Et statusnotat fra november 2022 viste, at der var langt igen.

»Aktuelt udestår nettoopnormeringen på ca. 50 årsvaerk,« stod der.

Samtidig har statens loft over brugen af konsulenter ramt politiet, som i »udstrakt grad« ellers har købt eksterne it-konsulenter for at kompensere for manglen på egne itkyndige medarbejdere, står der i notatet fra august 2022.

Manglen på it-specialister har betydet manglende fremdrift i mange af politiets itprojekter, hvilket bl.a. har »har givet sig udslag i betydelige forsinkelser og fordyrelser på tvaers af it-udviklingsporteføjlen«, skriver Peter Hummelgaard til Folketinget.

Terror i København

Et af de forsinkede it-projekter udspringer af terrorangrebet i København i 2015. Med aftalen ”Et staerkt vaern mod terror” ville davaerende justitsminister Mette Frederiksen (S) bl.a. styrke politiet og PET’s analysekapacitet.

Et af initiativerne var et landsdaekkende it-system til modtagelse, opbevaring, behandling og sletning af sagsrelateret video-, lyd- og billedmateriale. Det skal kunne »analysere digitale spor i form af borgernes videoer og fotos samt fra overvågningskameraer«, lød det i regeringens stort anlagte antiterrorpakke.

»Det er centralt for at få målrettet efterforskningen – f.eks. gennem hurtig identifikation af gerningsmaendene,« hed det.

Rigspolitiet indledte i 2017 arbejdet med at få dette system op at køre. Det skulle have vaeret faerdigt i marts i år, men Rigspolitiet forventer, at det bliver 18-24 måneder forsinket og er afsluttet senest i marts 2025. Det bliver også dyrere end planlagt, skrev Peter Hummelgaard den 26. april til Folketingets finansudvalg.

Andre store og centrale it-projekter er ligeledes forsinket flere år. Det gaelder f.eks. en ny landsdaekkende operativ disponeringsplatform, der skal bruges i alle politikredse og af Rigspolitiet til disponering over politiets operative kapaciteter.

Systemet kaldes afgørende for den fremtidige styring af beredskabet i dansk politi på strategisk, operationelt og taktisk niveau i forhold til både hverdagens beredskab og større haendelser som f.eks. et terrorangreb. Systemet skal bl.a. sikre overblik over et område, haendelser og placeringen af kørende patruljer. En tilhørende mobilapp skal gøre det muligt for patruljer og vagtcentraler at dele og opdatere information i realtid. Også dette it-system udspringer af erfaringerne fra terrorangrebene i København i 2015.

Systemet blev sat i søen i 2018, men skønnes tidligst at vaere klar til brug i 2026 i Københavns Politi, har justitsministeren netop oplyst Folketingets finansudvalg om.

Lukker og udskyder projekter

Arbejdet med disse systemer vil Rigspolitiet dog prioritere, men det gaelder ikke for en lang raekke andre projekter. Rigspolitiet vil nedlaegge 13 it-projekter og saette yderligere 20 projekter på pause. Ud af i alt 83 itprojekter vil Rigspolitiet koncentrere sin kapacitet om 45 projekter, fremgår det af Rigspolitiets plan, som justitsministeren offentliggjorde tirsdag.

Et af de projekter, som helt opgives, skal understøtte muligheden for at søge fingeraftryk i et Schengen-system. Formålet er at forstaerke udlaendingekontrollen internt i Danmark, herunder med mulighed for via politiets mobiltelefoner at optage en persons fingeraftryk og søge efter disse fingeraftryk i databasen. Et andet it-system, som opgives, skulle understøtte exit-indsatsen i forhold til rocker-/bandemedlemmer, som har valgt at forlade det kriminelle miljø.

Blandt projekterne, som nu udskydes, er en ny it-platform til teledata og en analyseplatform til screening og prioritering af underretninger om hvidvask. It-systemet til teledata havde til formål at sikre langsigtede løsninger på de fejl, der blev konstateret i forbindelse med den såkaldte teledatasag.

Også et projekt om bl.a. rødlyskontrol udskydes. Forsøg med rødlyskontrol har bl.a. vaeret efterspurgt i Aarhus Kommune, hvor borgmester Jacob Bundsgaard (S) i marts rykkede justitsministeren og kaldte det staerkt problematisk, at man ikke kunne komme i gang med et forsøg med kameraer

Nogle har sovet i timen i forhold til at bringe det op til politikerne. KARINA LORENTZEN, RETSORDFØRER, SF

ne i lyskrydset – det såkaldte dødskryds – ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej.

»Vores aktuelle tal viser med al ønskelig tydelighed, at der er et alvorligt problem, og at der må gøres noget nu,« og »rødkørselskameraerne kan i krydset vaere en del af løsningen til at indskraenke vanvidskørsel«, skrev borgmesteren.

I en pressemeddelelse oplyser Rigspolitiet, at udskudte projekter tidligst vil blive påbegyndt i 2024, og at det »derfra vil tage fire til syv år at gennemføre de udskudte projekter«.

Penge til it brugt på andre formål

For de projekter, som gennemføres, går det igen, at der ikke foreligger en tidsplan for, hvornår de er klar.

Når projekterne bliver forsinket, skydes investeringerne laengere ud i fremtiden. Således er der brugt langt faerre penge de seneste år, end politikerne har aftalt. Samlet set er der brugt knap 500 mio. kr. mindre i 2021 og 2022 end aftalt, fremgår det af notatet fra august 2022. De penge er i stedet blevet brugt til helt andre formål. Herunder til at finansiere en del af politiets indsats i forbindelse med covid-19 og Ukraine-krigen, står der i notatet.

Politiaftalen blev forhandlet hjem i december 2020, og derfor undrer det Mai Mercado, at politiet allerede i 2021 må bruge penge øremaerket til it til andre formål.

»Den aftaletekst, der bliver lavet, bliver jo indgået på nogle praemisser, der ikke holder. Det må nogen have vidst. Som retsordfører og som ansvarlig forligspart er jeg ikke ude på at skolde hverken ministeren eller nogen i embedsvaerket, men hvis man gerne vil lave langsigtede, solide, gode aftaler, er det bare en god idé at have en åbenhed om tingenes tilstand,« siger hun.

Hos SF, der også er en del af politiforliget, siger retsordfører Karina Lorentzen, at nogen burde have sagt, at der ikke var kraefter til at gennemføre det, som politikerne forslog.

»Jeg tror ikke, at det er et problem, der er opstået hen over en nat. Jeg tror, det havde vaeret gavnligt, da vi indgik politiforliget, at man havde vaeret mere aerlig om det,« siger hun og tilføjer, at man for lang tid siden skulle have taget mere hul på at løse politiets it-problemer:

»Nogle har sovet i timen i forhold til at bringe det op til politikerne.«

De penge, som politiet har brugt på andre formål end it-projekter, er vaek. Hvis politikerne vil have projekterne gennemført, skal de bevilge penge til det, formentlig i en ny flerårsaftale, som skal indgås senere i år.

I politiet advares der om, at de forsinkede projekter forsinker betjentenes arbejde og skaber en voksende frustration internt.

»De forsinkede it-projekter er virkelig en akilleshael i dansk politi,« lyder det fra formanden i Politiforbundet, Heino Kegel.

Politiformanden uddyber, at der generelt også er en frustration hos politiet over, at der er mange programmer, som ikke taler sammen.

»Som det er i dag, kan du have syv-otte programmer åbne samtidig, fordi de ikke taler sammen. Det er en arbejdsbyrde i sig selv,« siger Heino Kegel.

Rigspolitiet oplyser, at problemerne med at eksekvere bl.a. »skaber problemer med at leve op til de gaeldende regler på udbuds- og databeskyttelsesområdet«. Politiet har f.eks. kontrakter, som ikke kan genudbydes rettidigt, og et af politiets helt centrale systemer – et sagsstyringssystem med navnet Polsas – overholder på grund af foraeldet it-arkitektur f.eks. ikke kravene til sletning af data. Det betyder, at information om borgere fra gamle sager, som burde vaere slettet, kan søges frem i systemet, skriver Rigspolitiet.

Det er justitsministeren utilfreds med, da problemerne er kendte, men ikke er blevet håndteret, bl.a. »grundet manglende opstart af initiativer, der skulle rette op herpå«.

Peter Hummelgaard skriver, at han har indskaerpet over for Rigspolitiet, at han forventer, at politiet prioriterer arbejdet med at løse disse problemer.

Jyllands-Posten kontaktede Rigspolitet onsdag i sidste uge, da avisen havde en raekke spørgsmål om de udleverede dokumenter. I it-centret henviste man til presseafdelingen, som fredag modtog skriftlige spørgsmål. Hverken inden svarfristen mandag eller en ny frist tirsdag havde Rigspolitiet svaret på spørgsmålene.