Er der en hemmelig strategi bag Ukraines nålestik inde i Rusland?

Bag lukkede døre synes Volodymyr Zelenskyj at vise, at han er en mere aggressiv praesident, end hvad han udgiver sig for offentligt, og det kan muligvis forklare en ny dramatisk udvikling i krigen.

Volodymyr Zelenskyj er blevet modtaget som en helt under sin maratonrejse de seneste dage fra Rom til Berlin, Paris og London, hvor han mødte alt fra paven til statsledere, og hvor han blev lovet nye gigantiske pakker med militaer hjaelp, mod at han ikke bruger våbnene til angreb inde i Rusland.

Men er der en koordineret hemmelig plan, som ingen taler højt om, eller snyder Zelenskyj sine allierede?

I hvert fald synes en afsløring af, hvad han går og siger bag lukkede døre, holdt op mod faktiske angreb, herunder et markant i weekenden i Rusland, at fortaelle en anden historie, end at russerne i dag er fuldstaendig fredet på eget territorium.

Først afsløringen af hvad den ukrainske leder åbenbart har sagt til sine egne folk i

Kyiv, når kameraerne ikke er på: Zelenskyj har i intern kommunikation med toprådgivere og militaere ledere foreslået at gå i en mere dristig retning – at besaette russiske landsbyer for at presse Moskva, bombe en rørledning, der fører russisk olie til Natolandet Ungarn, og at bruge langtraekkende missiler til at ramme mål inden for Ruslands graenser ifølge et laek af tophemmelige Pentagon-dokumenter, som Washington Post er i besiddelse af.

Del af bredere laek

Dokumenterne er en del af en bredere laek af amerikanske dokumenter, som det 21-årige medlem af Nationalgarden Jack Teixeira er faengslet og sigtet for at have stjålet og spredt i en gruppe af unge våbenfanatikere på mediet Discord, hvorfra dokumenterne har bredt sig yderligere.

USA’s efterretningstjeneste har angiveligt aflyttet Volodymyr Zelenskyj for at sikre sig, at USA kan stole på ham.

Ifølge et af dokumenterne, der er maerket »tophemmeligt«, foreslog Zelenskyj på et møde i slutningen af januar, at Ukraine »gennemfører angreb i Rusland«, mens han flyttede ukrainske landtropper ind på fjendens territorium for at »besaette uspecificerede russiske graensebyer«.

Under et andet møde i februar med Ukraines øverste militaerkommandant, general Valery Zaluzhny, udtrykte Volodymyr Zelenskyj bekymring over, at Ukraine ikke har langtraekkende missiler, der er i stand til at ramme russiske troppeudsendelser i

Rusland. Zelenskyj foreslog derefter, at »Ukraine angreb uspecificerede indsaettelsessteder i Rostov« – en region i det vestlige Rusland – ved at bruge droner.

Konfronteret med oplysningerne om, at han skulle have foreslået at besaette dele af Rusland, beskrev Zelenskyj over for Washington Post oplysningerne fra de amerikanske efterretningstjenester som »fantasier«, men forsvarede samtidig sin ret til at bruge ukonventionelle metoder i forsvaret af sit land.

»Ukraine har al ret til at beskytte sig selv, og vi gør det. Ukraine besatte ikke nogen, det var omvendt,« svarede Volodymyr Zelenskyj.

Men måske afslørede laekken mere end Zelenskyjs »fantasier«.

Nedskudt ved russiske byer

Ruslands luftvåben led således lørdag en af sine vaerste dage, siden Vladimir Putin invaderede Ukraine den 24. februar sidste år.

En raekke fly og helikoptere blev skudt ned inden for russisk territorium lørdag . Dette er uden fortilfaelde.

Der er modstridende beretninger om, praecis hvor mange fly og helikoptere – fire eller fem i alt – der blev bragt ned i den

russiske region Bryansk, som ligger lige op til Ukraine. Et russisk medie har sagt, at mindst to russiske kampfly – en Su-34 og en Su-35 – og to russiske Mi-8-helikoptere styrtede ned.

En video har vist, at mindst en af helikopterne styrtede ned naer Klintsy, som ligger 50 km fra den ukrainske graense. Et af flyene styrtede ned ved byen Istrovka.

Ukraine har ikke bekraeftet, at landets luftforsvar var involveret, og Ruslands forsvarsministerium har heller ikke placeret ansvaret – muligvis fordi det viser svaghed at indrømme, at ukrainerne har vaeret i stand til at angribe det russiske luftvåben i russisk luftrum.

Den russiske avis Kommersant har rapporteret, at jagerflyene skulle udføre et missilbombeangreb mod mål inde i Ukraine, mens »helikopterne skulle bakke dem op, herunder for at samle Su-besaetningerne op, hvis de blev skudt ned af fjendens ild«.

»Ingen af de fire maskiner vendte tilbage til flyvepladsen. Deres piloter blev draebt,« lød det i avisen.

Det angivelige ukrainske angreb lørdag var den foreløbige kulmination på en stribe påståede droneangreb, sabotageaktioner og eksplosioner i Rusland inden for de seneste uger.

Herunder et påstået droneangreb på et russisk olieraffinaderi ved Sortehavet, en brand i et russisk braendstofdepot i Volna, et påstået droneangreb på en russisk luftbase i Brjansk-regionen, afsporinger af to russiske godstog og strømkabler, der angiveligt blev ødelagt af spraengstof. Og ikke mindst et droneangreb på Kreml, som Rusland haevdede var et forsøg fra Ukraines og USA’s side på at slå Putin ihjel. USA afviste blankt at have vaeret involveret i dette som haevdet af Kreml.

Til gengaeld har allierede som noget nyt åbnet op for at levere langtraekkende missiler til Ukraine. Tidligere på måneden viste briterne vejen ved at sende Storm Shadow-missiler med en raekkevidde på ca. 250 km, som kan ramme russiske forsyningslinjer langt bag fronten. Og under Zelenskyjs møde med Rishi Sunak i London mandag lovede den britiske premierminister at sende hundredvis af kamikaze-droner med samme lange raekkevidde.

Emmanuel Macrons rådgivere siger til Le Figaro, at Zelenskyj også under sit møde med den franske praesident efterlyste flere muligheder for at ramme russiske forsyningslinjer og kommandocentraler langt fra frontlinjen, f.eks. med franske Scalp-missiler, der svarer til de britiske Storm Shadow.