Verden kommer ikke til at holde sine løfter

I løbet af det 20. århundrede slog rygning omkring 100 millioner mennesker ihjel, hvoraf de fleste boede i lande, der i dag er rige. Men billedet er ved at aendre sig, og sundhedsproblemer forbundet med rygning flytter sig nu fra lande med høje indkomster til lande med moderate og lave indkomster. Der er endda overslag, der indikerer, at en milliard mennesker kunne dø af tobaksbrug i løbet af det 21. århundrede.

Investering rettet mod sundhedstrusler som tobak, alkohol og salt har indtil nu vaeret mere eller mindre forbeholdt velhavende lande. I fattigere lande har der vaeret meget større fokus på udryddelse af smitsomme sygdomme. Men i takt med at folk lever laengere, tager ikke-smitsomme sygdomme flere liv over hele verden, mens de kun modtager en brøkdel af sundhedsvaesenets penge. I Danmark er der omkring 50.000 mennesker om året, der dør af kroniske sygdomme.

I fattige lande bør vi fortsaette med at bekaempe sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids, men det er presserende nødvendigt, at vi også fokuserer mere på risiko forbundet med kroniske sygdomme, såsom tobaks-, alkoholog saltforbrug.

Vi har lovet at tackle kroniske sygdomme inden 2030, tillige med mange andre løfter forbundet med FN’s såkaldte verdensmål for baeredygtig udvikling. Desvaerre er vi kørt af sporet. Som det går nu, bliver verden 50 år forsinket med at holde alle disse løfter. Årsagen er klar: politikere har helt urealistisk valgt at afgive 169 løfter. Der er ingen forskel mellem at have 169 prioriteter og slet ikke at have nogen.

I år er verden nået halvvejs til skaeringsdagen for 2030-løfterne, men den er ikke taet på at vaere halvvejs mod at nå målene. Det er på tide, vi identificerer og prioriterer de allervigtigste mål. En ny, fagfaellebedømt undersøgelse viser, at afgifts- og lovgivningspolitikker til bekaempelse af kroniske sygdomme leverer fremragende sociale fordele for relativt beskedne investeringer, hvilket støttes i princippet af de fleste lande.

Der er to meget effektive måder, hvorpå man kan reducere dødstallet som følge af rygning. Den ene er ved hjaelp af en simpel tobaksafgift. Den anden er lovgivning om tobak, som kan omfatte forbud mod reklamer og rygning på offentlige steder. Tobaksafgifter gør det dyrere at ryge, hvilket betyder, at flere unge mennesker aldrig begynder, flere rygere holder op eller reducerer deres forbrug, og der bliver langt faerre dødsfald som følge af passiv rygning.

Dette giver også regeringen en betydelig og pålidelig pengestrøm, hvilket mange regeringer på den sydlige halvdel af kloden har svaert ved at sikre. Vi ved fra mange virkelige eksempler, at højere afgifter reducerer tobaksforbrug.

De direkte omkostninger forbundet med aendringer i lovgivningen er meget beskedne. En stigning i tobaksafgifter på fire gange udsalgsprisen på tvaers af lande med lave og lavmoderate indkomster anslås at koste blot 45 mio. dollars. Det vil selvfølgelig også forårsage et ret stort tab for folk, der ryger i dag, på naesten en halv milliard dollars.

Alt i alt kan omkostningerne op til 2030 blive betydelige, 462 mio. dollars. Men denne politik ville også reducere rygning i omfattende grad, så man kan redde over 1,5 mio. liv.

Udtrykt i penge vil hver dollar, det koster, levere faenomenale sociale fordele med en vaerdi på 101 dollars. Ligeledes er tobakslovgivning forbundet med meget beskedne administrative omkostninger og større tab for rygerne, men fordi de sandsynligvis kommer til at redde over 300.000 liv, leverer de et imponerende fordel-omkostningsforhold på 92.

Lovgivning om alkohol er også en god investering. Alkohol draeber 300.000 mennesker om året i lande med lave indkomster og 1,6 mio. i lande med lavmoderate indkomster. Den bidrager til en lang raekke sygdomme og er årsag til yderligere 700.000 utilsigtede dødsfald på verdensplan udover at forårsage uhyre sociale skader. En stramning af alkohol-lovgivninger kan reducere overforbrug og forebygge 150.000 dødsfald over resten af dette årti. Hver dollar, der bruges, kommer til at levere 76 dollars i sociale fordele. Alternativt kan en alkoholafgift genere betydelige, om end lidt lavere, fordele med 53 dollars afkast pr. dollar.

En reduktion i overforbruget af salt – som man har opnået i Storbritannien, Finland og Polen – via lovgivning, der gradvist reducerer saltindholdet i forarbejdede fødevarer – er også en god investering. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen bør vi indtage lidt mindre end en teskefuld salt om dagen, men naesten alle steder i verden er indtaget langt større. Dette fører til forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og slagtilfaelde. Det fører til naesten 2 mio. dødsfald om året.

For verdens fattigste lande bliver håndhaevelsen af lovgivninger om salt dyrere med omkostninger på over 400 mio. dollars, men denne metode kunne forebygge naesten en halv million dødsfald, hvilket vil levere 36 dollars i sociale fordele for hver dollar, der bruges.

Direktør, Copenhagen Consensus, adjungeret docent, Stanford Universitet

Vi kommer ikke til at holde alle vores verdensdaekkende løfter for 2030 — det var helt klart, selv da de først blev nedfaeldet. Men data viser nu, at vi sandsynligvis ikke kommer til at nå nogen af de største mål, fordi vi har lovet alt til alle.

Det er på tide, at vi fokuserer resten af vores indsats på de bedste investeringer. Her viser vores undersøgelser, at nogle af de allerbedste investeringer ligger i regulering af tobak, alkohol og salt og kan levere fremragende fordele med beskedne omkostninger.

Nogle af de allerbedste investeringer ligger i regulering af tobak, alkohol og salt og kan levere fremragende fordele med beskedne omkostninger.