EU er laengst med den grønne dagsorden. Men flere og flere spørger nu, om det er gavnligt

Da kommissionen i 2019 lancerede den grønne pagt for Europa, slog den en tyk streg under, at planen både var en klimapakke og en vaekststrategi.

Den centrale målsaetning om at gøre EU klimaneutralt i 2050 blev låst fast i den europaeiske klimalov og senere i 2021 fulgt af en omfattende lovpakke – Fit for 55 – der fremsatte initiativer på tvaers af sektorer til at sikre, at EU’s drivhusgasudledninger bliver reduceret med 55 pct. inden 2030.

Lige siden har rådet og parlamentet taktfast forhandlet på de mange lovforslag.

Da pandemi og krigen i Ukraine har tiltrukket sig opmaerksomheden, er forhandlingerne trådt i men der er i dag enighed om langt de fleste af lovforslagene. Der er blandt andet vedtaget et nyt kvotehandelssystem, en karbontoldmur, et klimafond og nye emissionsstandarder for biler.

Spørger man kommissionen, er de mange nye regler ikke kun med til at skubbe EU i en baeredygtig retning – fremdrift på EU’s grønne pagt er også med til at gøre EU’s virksomheder og arbejdsstyrke klar til en ny fossilfri økonomi og derved fremtidssikre EU’s vaekst.

EU er laengere fremme på klimaog miljølovgivning end unionens globale konkurrenter, og flere af EU’s ledere begynder nu at saette spørgsmålstegn ved, om førerpositionen faktisk er vaekstfremmende, eller om EU’s grønne lovgivning skader vaeksten mere, end den gavner.

Senest har den franske praesident, Emmanuel Macron, understreget, at EU nu skal fokusere på at implelovgivning mentere de allerede vedtagne klimaforslag og ikke bruge energi på at opfinde nye. Samtidig har flere lande skubbet på for at udvikle EU’s grønne industripolitik, således at der kan gives ekstra støtte til produktionen af grønne teknologier, så fremtidens grønne teknologier kan udvikles i Europa.

Kommissionen fremlagde i februar sin plan for EU’s grønne industripolitik og understregede, at reduktion af udledninger ikke kan stå alene, når det kommer til at få klima og vaekst til at gå op i en højere enhed – der skal også statsstøtte og udvikling til.

EU er nu udstyret med en industripolitisk ramme, der skal sikre, at EU fortsat vil vaere blandt klodens førende producenter af grønne teknologier, og at EU når i mål med sine klimaambitioner.

Spørgsmålet er, om den rette balance mellem klima- og vaeksttiltag er nået?

Kritikken af EU’s klima- og miljøbaggrunden, er begyndt at brede sig. Både den hollandske og belgiske regering har indikeret, at EU’s målsaetninger på reduktion af kvaelstofudledning risikerer at gøre produktionsbetingelserne så svaere, at europaeisk landbrug ikke kan følge med.

DEn indflydelsesrige kristendemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, EPP, har igangsat den europaeiske valgkamp netop med dette budskab og har senest modsat sig nye regler om reduktion af brugen af pesticider og naturgenopretning, netop fordi de frygter, at det skader landbruget.

Alt imens de kritiske røster er begyndt at røre på sig, har kommissionen åbnet for høringen på den kommende 2040-klimamålsaetning.

Ifølge EU’s klimalov skal kommissionen nemlig fremsaette en emissionsreduktionsmålsaetning for 2040, og kommissionen arbejder på at kunne fremsaette denne forud for COP29 i 2025.

I høringen har kommissionen fremsat scenarier, der rangerer fra 65 til 90 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2040.

Det er endnu uvist, hvad målet bliver, men lige meget hvad haeves det.

Der er lagt op til en intensiveret kamp mellem dem, der mener, at vaekst og strammere klimalovgivning er hinandens forudsaetninger, og dem, der frygter, at stadig stigende klimaambitioner vil traekke taeppet vaek under EU’s økonomi.

Chefanalytiker, Taenketanken Europa

Spørgsmålet er, om den rette balance mellem klima- og vaeksttiltag er nået.