Nykredit og 40 banker bruger finere finans-alkymi

Et tilbagesalg af aktier i kapitalforvalteren Sparinvest, uden at stemmerettighederne følger med, ligner en manøvre designet til at omgå forbuddet mod provisioner.

Det har vaeret nødvendigt for Nykredit og de 40 banker, der samarbejder med finansgiganten om kapitalforvaltning, at tage finere finans-alkymi i brug.

De har skullet udtaenke en kreativ model, så de i praksis smyger sig uden om et provisionsforbud uden at overtraede det på papiret.

Løsningen er, at Nykredit tilbagesaelger sin 75 pct. store aktiepost i kapitalforvalteren Sparinvest til bankerne. Stemmerettighederne følger ikke med.

Det sker, få år efter at Nykredit købte aktieposten.

Ingen goodwill-betaling

Set udefra kan det undre, at Nykredit betalte 2,2 mia. kr. for en kapitalforvalter, som, da handlen blev indgået i 2019, havde en indre vaerdi på i runde tal 400 mio. kr. Resten var goodwill. Og nu går man i gang med at saelge den tilbage til bankerne uden at modtage en goodwill-betaling.

Men hvis EU-politikerne havde indført et forbud mod bankers ejerskab af kapitalforvaltere – og det var i 2019 ikke utaenkeligt – kunne opkøbet have sikret Nykredit en strategisk ønskeposition.

Det kunne have ført til samme dominans på det profitable forretningsområde for kapitalforvaltning, som realkreditgiganten har tilkaempet sig på realkreditmarkedet.

De to forretningsområder – kapitalforvaltning og udlån til boligejere – er groft sagt der, hvor banksektoren tjener gode penge. Om end de stigende renter også har gjort indlån til en overskudsforretning på det seneste.

Men politikerne indførte ikke et forbud mod bankers ejerskab af kapitalforvaltere. I stedet har de i stigende grad set sig sure på de provisionsbetalinger, som kapitalforvaltere benytter til at aflønne banker, der skaffer kundemidlerne.

Provisionsstop

De såkaldte Mifid II-regler fra 2017 indførte et delvist provisionsstop, da de blev indført i Danmark med virkning fra 2018. Og den politiske modstand mod provisioner har potentialet til at udvikle sig til langt mere end en slem hovedpine for Sparinvest. For det er ikke langtidsholdbart at have samarbejdspartnere, som leverer forretningen i form af kundemidlerne, men ikke kan aflønnes for det.

Skraekscenariet for Nykredit har vaeret, at den forretning, de for få år siden betalte flere milliarder kroner for, ad åre sygner hen, fordi bankerne flytter kundemidlerne til konkurrenten Bankinvest. Det er en kapitalforvalter, som bankerne ejer 100 pct., og hvor de derfor scorer hele indtjeningen af al forretning.

Derfor har Nykredit og partnerbankerne haft brug for at taenke ud af boksen. Den bundne opgave har vaeret at strikke en model sammen, hvor bankerne stadig aflønnes for at levere kundemidler til Sparinvest, men uden at man kommer på kant med provisionsforbuddet.

Løsningen bliver at aflønne bankerne med udbytter i stedet for med provisioner.

Det sker i praksis ved, at Nykredit over en 10-årig periode saelger sin 75 pct. store aktiepost i Sparinvest tilbage til bankerne.

Dermed ender de årlige udbyttebetalinger fra de overskud, som Sparinvest skaber, med tiden i bankernes lommer.

Men uden at der er tale om provisioner. Og derfor uden risiko for at komme på kant med et provisionsforbud.