Verden har udsigt til den største høst nogensinde
Der er udsigt til den største høst i verdenshistorien, når mejetaerskerne om få uger ruller ud på markerne overalt på den nordlige halvkugle. Det vil holde priserne nede, men naeppe få dem til at falde meget mere, da forbruget også stiger.
Den globale kornhøst ventes i år at blive større end nogensinde før.
Det viser de første prognoser for årets høst fra det amerikanske landbrugsministerium, USDA.
Det fremgår, at den totale globale kornhøst – eksklusive ris – ventes at stige med 70 mio. tons til knap 2.299 mio. tons. Isaer høsten af majs ventes at vokse eksplosivt (+70 mio. tons) til hele 1.220 mio. tons, hvilket vil vaere rekord.
Den globale hvedehøst ventes at vokse 1,5 mio. tons til 790 mio. tons. Hvis høsten bliver, som USDA forudser, vil der vaere tale om den største hvedeavl nogensinde.
Andre skruer op
Den forventede rekordhøst skal ses, i lyset af at en af verdens største landbrugsnationer – Ukraine – er ramt af en krig, som har reduceret landets produktion af korn markant. Før krigen høstede de ukrainske landmaend typisk omkring 26 mio. tons hvede om året. I år ventes en høst på 16,5 mio. tons.
Andre lande har imidlertid skruet så meget op for produktionen, at det mere end udligner faldet i Ukraine.
Ifølge USDA er der isaer udsigt til stigende produktion af hvede i Argentina, Indien, EU, Canada og Kina, mens produktionen antages at falde i Australien og Rusland, der begge havde rekordhøst i 2022.
»Hvis prognosen fra USDA holder vand, kommer vi ikke til at se voldsomme prisstigninger på korn det kommende år. Formentlig vil vi størstedelen af tiden se priserne svinge i intervallet 200-250 euro for et ton hvede,« vurderer markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom.
Da Rusland i februar 2022 angreb Ukraine, steg priserne på korn eksplosivt og nåede i maj 2022 op i 440 euro – det i saerklasse højeste niveau nogensinde. Den voldsomme reaktion i markederne skyldtes, at de to lande er blandt verdens største eksportører af landbrugsråvarer til verdensmarkedet.
Forbruget vokser
Efter nogen tid stod det imidlertid klart, at der var korn nok i verden. Det fik panikken til at laegge sig, og priserne er siden faldet til det aktuelle niveau omkring 237 euro.
»Priserne kan få et ekstra tryk nedad mod 195-220 euro, når høsten er på sit højeste fra midten af juli til midten af september. Derefter vil prisen formentlig rette sig og frem til sommeren 2024 ligge i niveauet 200-250 euro med mange handler i niveauet 230-240 euro,« vurderer Palle Jakobsen.
Priser i det niveau virker lave efter rekordpriserne i 2022. Set i et laengere tidsperspektiv er der dog fortsat tale om relativt høje priser. Frem mod 2020 lå hvedeprisen i en lang årraekke i niveauet 150200 euro.
Der er imidlertid ikke udsigt til, at den kommende rekordhøst kan bombe priserne helt derned. Faktisk har markedet i første omgang reageret på USDA-prognosen med mindre prisstigninger.
Det skyldes, at det ikke kun er produktionen, der vokser. Det samme gør forbruget, i takt med at klodens befolkning bliver større, og den økonomiske vaekst løfter milliarder af mennesker op i middelklassen.
Priserne vil svinge
I løbet af det seneste årti er det samlede årlige forbrug af korn (eksklusive ris) vokset 404 mio. tons. Med andre ord skal produktionen stige med i gennemsnit 40 mio. tons om året for blot at holde trit med forbruget.
Det stigende forbrug betyder, at selv en rekordhøst ikke får bunden til at gå ud af priserne.
Det stigende forbrug medfører også, at det globale slutlager af korn efter det kommende høstår 2023/24 kun ventes at stige 12 mio. tons. Opgjort som andel af forbruget vil slutlageret vaere stort set uaendret 26,5 pct.
Det er disse udsigter, som peger i retning af, at priserne det kommende år vil svinge omkring det nuvaerende niveau.
På lidt laengere sigt – dvs. 1,5-2,5 år – er der imidlertid udsigt til, at priserne igen bliver sendt markant opad, vurderer Palle Jakobsen. Det skyldes, at kornlagrene i verdens store eksportnationer kun stiger marginalt og hurtigt vil blive draenet, når en vejrkatastrofe naeste gang rammer kornhøsten.
Samtidig er det vanskeligt for landbruget at øge produktionen i takt med forbruget, fordi stadig større landbrugsarealer omlaegges til natur eller solcelleparker. Dertil kommer, at en stigende del af afgrøderne anvendes til biobraendstoffer.