Briks-landene vil lancere en ny valuta
Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika arbejder på at skabe den faelles valuta ”bric”, som vil blive en udfordring til dollarens dominans.
Det er kommet drypvist gennem de senere år. Effekten er blevet forstaerket af de amerikanske rentestigninger, inflationen og krigen i Ukraine. USA’s indefrysning af de afghanske og russiske statskasser har også påvirket regeringer rundtomkring til at kigge sig om efter alternative parkeringspladser for den nationale opsparing.
Store dele af verden arbejder på at mindske afhaengigheden af den amerikanske dollar. Nu er der dukket en ny udfordring op: En potentiel ny valuta.
Dollaren har vaeret den sikre havn for international handel fra olie til guld og kontrakter mellem firmaer i hele verden. Via finansielle instrumenter har det vaeret relativt nemt at gardere sig mod kursudsving, så alle parter har styr på, hvad transaktionen indebaerer.
Sådan er det stadigvaek. Den amerikanske dollar dominerer fortsat international handel og finansmarkederne. Den er sågar gangbar lokal valuta i en raekke lande fra Cambodia til Zimbabwe og Ecuador.
Flere end 80 pct. af alle internationale transaktioner går en tur omkring den amerikanske dollar. Det aendrer sig. Men langsomt. Den kinesiske yuan er gået fra en ubetydelig størrelse til en relevant faktor. Men kun i tosidede handler.
Den trafik er til gengaeld blevet mere og mere udbredt. Allerede laenge inden den russiske invasion i Ukraine indgik Rusland og Kina aftaler om at kunne handle olie og gas direkte i rubler og yuan. Tilsvarende aftaler mellem Kina og Iran bidrager til sanktionsramte Irans muligheder for at eksportere olie.
Under praesident Lulas besøg i Kina for nylig blev der indgået aftaler om, at Brasilien og Kina også kan handle direkte i yuan og real. En lang raekke lande har indgået eller står på spring til at lave tilsvarende aftaler.
Alverdens nationalbanker har allerede garderet sig mod den tendens, der kendes som af-dollarisering (de-dollarization). Og gør det stadig. Dollarens markedsandel af de globale valutareserver faldt til 58 pct. i marts 2022 – det laveste siden 1994. Da verden entrede det 21. århundrede var den 71 pct., og toppen var hele 85,6 pct. i 1971, kort før praesident Nixon gik fra guldet.
Lige nu søger flere mod udgangene. De fem største indehavere af amerikanske statspapirer er Japan, Kina, Storbritannien, Belgien og Luxembourg. Indenfor det seneste år har Kina og Japan reduceret deres beholdninger med 15 pct. på grund af den underliggende uro om USA’s gaeld, som netop nu praeger det politiske liv i Washington.
Men nu er et helt nyt koncept blevet bragt i spil. Briks/Brics-landene – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – arbejder på at skabe deres egen valuta: En bric.
Hvis projektet realiseres, vil en bric først og fremmest blive brugt til handel internt mellem Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Den vil i udgangspunktet ikke som euroen blive et internationalt alternativ til dollaren. Men det kan blive en betydelig tungere ”mønt”, end det umiddelbart ser ud til, hvis olietunge lande som Saudi-Arabien og Iran optages i dette faellesskab.
Deres mulige medlemskab vil blive behandlet på det kommende brics-topmøde i Durban den 22. august. Her vil lanceringen af en bric også stå på dagsordenen.
I en artikel i magasinet Foreign Policy noterer Joseph W. Sullivan, tidligere er det, at inflationen er på vej ned, på trods af at økonomien ikke er i en dyb nedtur.
Det tyder også på, at de seneste års problemer ikke følger det normale cykliske mønster, som er drevet af efterspørgslen, men snarere stammer fra store og usaedvanlige chok på udbudssiden. Det åbner i naeste runde for, at der måske er plads økonomisk set til et fornyet opsving i dag.
Det betyder dog ikke, at der ikke er betydelig risiko til stede på den korte bane. Selvom økonomien måske kan leve med højere renter, er det tydeligvis svaert for både banker og ejendomsselskaber. økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus under Donald Trump, at i modsaetning til euro, yen og yuan kan en brics-valuta virkelig blive en udfordring til dollaren.
Han konstaterer, at dollaren stadig naermest har global monopolstatus i forhold til de tre andre.
De er hverken nu eller på laengere sigt en udfordring til dollaren, fordi som han skriver: »
Europa er et museum, Japan et plejehjem og Kina et faengsel«.
Hvis projektet realiseres, vil en bric først og fremmest blive brugt til handel internt mellem Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. JAN LUND
Derimod vil en union af de fremstormende nye økonomier have en anderledes dynamisk gennemslagskraft. Deres samlede bruttonationalprodukt er større end det samlede G7.
»Sådan en valuta kunne virkelig fjerne dollaren som global reservevaluta i kraft af handlen imellem bricslandene,« konstaterer han.
Der er udfordringer i sådan et projekt. Men ikke nødvendigvis uoverstigelige udfordringer. De største hovedbrud får nationalbankerne, der skal holde styr på det hele. Men samarbejdet vil ske i et veldefineret område og skabe en mere multipolar verden.
»Dollar-aeraen slutter naeppe natten over – men en bric vil indlede den langsomme undergravning af dens dominans«, konkluderer den amerikanske økonom. En finansiel krise kan stadigvaek, ligesom i 2008, vaelte laesset igen. Der er også risiko for, at politiske beslutninger kan udløse pludselige økonomiske skift, eksempelvis hvis amerikanske politikere ikke når til enighed om at haeve gaeldsloftet.
De naeste måneder vil der derfor vaere en forhøjet risiko for et pludseligt stop i økonomien, og det vil fastholde nervøsiteten i markederne. Men hvis der ikke sker nogen ulykker, kan den største overraskelse for 2023 vaere, at recessionen allerede har vaeret der, og at vi er på vej ind i et økonomisk opsving.