Er helt utroligt«

»Han mente, at man har flydende identiteter, at man kan vaere hvad som helst, hvor som helst og når som helst. Han troede på reinkarnation og mente, at han havde vaeret både mand og kvinde i sine tidligere liv.«

Han troede på, at hvis man som mand fik sin penis skåret af, lige inden døden indtraf, så genopstod man som kvinde. Det ville han helst, for han anså kvinden for at vaere et ypperligt vaesen, der havde kontrol over sig selv, fortaeller Anne-Mette Strange.

Så i 1954 tog han sagen i egen hånd og slog sin penis af med et stemmejern – »bum, hele stadset i et slag« – og fortalte senere, at det ikke gjorde ondt, det var bare det kolde stål og det varme blod.

Efterfølgende fik han en fuld kønsskifteoperation, men i 1970’erne vendte han tilbage til sin mandlige identitet, sagde til plejerne, at han nu var et mandfolk.

»Det er grunden til, at vi her på museet siger han om Ovartaci,« siger Anne-Mette Strange.

Bliver stadig overrasket

Mia Lejsted har siden 2004 har vaeret direktør for museet, der blev født på Psykiatrisk Hospital i Risskov og nu er rykket ind i Kulturhus Bunkeren.

»Her har vi udviklet en helt ny tilgang til fortaellingerne, historien og alle genstande i vores samlinger. Det er stort,« siger hun, der er fascineret af Ovartacis virke.

»Jeg bliver stadigvaek overrasket. Det er helt utroligt.«

Selv om hans stemme fylder meget, er det ikke bare hans vaerker, der har fået plads på museet. Der er også udstillet vaerker af kunstnere, der har vaeret eller er under psykiatrisk behandling.

»Vi vil også fremme forståelsen for psykisk sygdom og forsøger at flytte graenserne, tale om de svaere emner og se, hvad kunst kan gøre. Altså, kunst kan jo tydeligvis hjaelpe mennesker, der har det svaert,« siger Mia Lejsted.

»Vi vil gerne åbne flere døre, end vi lukker. Vores gaester får ikke svar på alle deres spørgsmål, for vi vil gerne åbne for en dialog eller refleksioner, bl.a. om identitet og normalitet,« siger hun.

Derfor er der også åbne vaerksteder for psykisk sårbare.

»Der kan man mødes om noget, som ikke er sygdom, medicin og indlaeggelse. Det er vigtigt: I vores udstillinger bruger vi kunsten til at stille spørgsmål, men i vaerkstederne handler det om noget håndvaerksmaessigt.«

I 2018, som var det sidste år i Risskov, havde museet 35.000 besøgende på 10 måneder.

»Vi håber, at vi naesten begynder der igen. Det ville vaere fantastisk,« siger Mia Lejsted.

Vaeggene på det nyindrettede Museum Ovartaci har fået mange farver, alle sammen hentet fra de farver, man brugte på hospitalet i Risskov og på Ovartacis vaerelse.

Der er også en udstilling med kunst, der er lavet af kunstnere, der har vaeret eller er under psykiatrisk behandling og på den måde får en stemme via deres vaerker.