En ny abortgraense deler Folketinget

»Ud fra et laegefagligt synspunkt er det fuldstaendig på sin plads at haeve graensen,« siger en overlaege, der peger på et paradoks i abortreglerne.

I år har den frie abort 50-års jubilaeum i Danmark.

Dengang i 1973 var vi blandt de første vesteuropaeiske lande, der gav kvinder retten til at bestemme over egen krop, men siden da har abortgraensen ikke rykket sig en tomme. Det betyder, at Danmark i dag har en af Vesteuropas mest restriktive tidsgraenser for fri abort.

Nu er det på tide med en opdatering, mener flere partier i Folketinget. Først og fremmest Enhedslisten, som foreslår at haeve abortgraensen fra den nuvaerende 12. graviditetsuge til den 22. uge som i Island.

Også regeringspartiet Moderaterne vil haeve graensen

– til minimum 18. uge som i Sverige.

»12 uger er kort tid, og ser man mod udlandet, er der ikke kommet flere sene aborter, da man haevede abortgraensen. Ingen ønsker senabort, men muligheden skal vaere der frem til uge 18, uden at kvinderne skal spørge om lov,« siger ligestillingsordfører Rosa Eriksen (M) til Politiken.

Udmeldingen står dog for Moderaternes egen regning, da den samlede SVM-regering endnu ikke har taget stilling.

Overlaege på Rigshospitalet Olav Bjørn Petersen har i snart en menneskealder beskaeftiget sig med fosterdiagnostik. Han mener ligesom Moderaterne, at abortgraensen som minimum skal haeves til 18. uge. Den primaere begrundelse er, at de fleste gravide først får svar på den graviditetsundersøgelse, som kan afsløre om barnet har alvorlige sygdomme, omkring uge 13-14.

»Paradokset i Danmark er, at omkring 95 pct. af svarene på disse undersøgelser først kommer efter, at kvinderne ikke laengere har et frit valg i forhold til abort,« siger han.

Desuden peger han på, at risikoen for komplikationer ved et abortindgreb efter 12. uge i dag er langt mindre, end den var for 40-50 år siden.

»Ud fra et laegefagligt synspunkt er det fuldstaendig på sin plads at haeve graensen. I hvert fald til 18. uge,« mener Olav Bjørn Petersen.

Fostrets perspektiv

Det er dog ikke alle partier, der er enige. De Konservative og Danmarksdemokraterne tager skarp afstand fra at rykke graensen til den 22. uge. De mener, at forslaget kun fokuserer på kvindens rettigheder og slet ikke på det ufødte barn.

»Man glemmer den anden del af snakken, nemlig dét, der vokser inde i maven, som med tiden bliver til et liv, hvis ikke man stopper det,« siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K) til Ritzau.

Når tidsfristen på 12 uger udløber, er aborten ikke laengere fri. I stedet skal et såkaldt abortråd, der består af tre personer – typisk en sagsbehandler, en psykiater og en gynaekolog – godkende eller afvise kvindens ønske. Langt størstedelen af ansøgerne

får tilladelse til en abort, men hvert år får 30-80 kvinder afslag.

»Et argument for at bevare systemet kan vaere, at samfundet dermed deler ansvaret for beslutningen, men det kan samtidig kollidere med folks opfattelse af retten til at bestemme over egen krop,« siger Olav Bjørn Petersen.

En graviditet varer som bekendt 40 uger. Ved abortgraensen på 12 uger er fostret ca. 4,3 cm langt og er begyndt at bevaege arme og ben. Fosteret vil ikke kunne overleve efter en provokeret abort på dette tidspunkt, men er allerede begyndt at kunne reagere på smertestimuli. Fostret føler ikke smerte, men reagerer udelukkende med en refleks, forklarer Olav Bjørn Petersen.

»De centre i hjernen, som oplever smerte, er ikke anlagt før tidligst uge 24. Og nogle siger, at det nok først er senere,« siger han.

Omkring uge 22 er barnet vokset til ca. 25 cm og er begyndt at få hår på hovedet, små øjenbryn og kan skelne lys. Uge 23-24 regnes for graensen for, hvornår et barn kan overleve uden for moderens mave. Men blot fordi barnet er levedygtigt, får det ikke nødvendigvis et godt liv, hvis det bliver født alt for tidligt, påpeger Olav Bjørn Petersen.

»Der kan vaere livslange og meget alvorlige komplikationer forbundet med at føde i uge 23,« siger han.

Afventer anbefalinger

Lige nu er Det Etiske Råd, som rådgiver Folketinget om bl.a. etiske og sundhedsmaessige spørgsmål, ved at laegge sidste hånd på en anbefaling om netop abortgraensen. Det er første gang siden 2007, at rådet forholder sig til emnet efter tidligere at have frarådet, at graensen skulle haeves.

De Radikale vil gerne haeve abortgraensen, så laenge det beror på et sundhedsfagligt grundlag, men partiet har endnu ikke lagt sig fast på et bestemt ugetal.

Socialdemokratiet afventer anbefalingerne fra Etisk Råd og har derfor ingen kommentarer, oplyser sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen.

Det samme gaelder regeringen i form af sundhedsminister Sophie Løhde (V), som dog er »åben over for at drøfte« abortgraensen, når rådets udtalelse er klar.

SF, Liberal Alliance og Venstre har ikke svaret på Jyllands-Postens henvendelser.