Venstre angreb evakuering af »terrorister« – nu laver partiet samme kovending
Venstre kritiserede S-regeringen for en »dybt problematisk« kovending, der betød, at »terrorister« blev lukket ind i Danmark. Alligevel er partiet nu selv gået med til at hente en marokkansk kvinde hjem fra Syrien.
Så sent som i december var Venstres holdning »krystalklar«. De kvinder, der rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat og siden er endt i kurdiske fangelejre med deres børn, skulle ikke til Danmark. De var »fremmedkrigere« og »terrorister«.
Men fredag foretog Venstre samme kovending i spørgsmålet, som partiet tidligere har kritiseret Socialdemokratiet for at lave. Og forklaringen er svaer at få hold på.
Helt modsat var situationen i 2021. Efter i to år at have afvist al snak om at evakuere de i alt 19 børn og deres mødre, som sad i de to kurdiske fangelejre al-Hol og al-Roj, foretog statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes regering en markant kursaendring. Nu ville regeringen tilbyde evakuering af tre mødre med i alt 14 børn.
Oppositionen var rasende – ikke mindst Venstre.
»Det er dybt problematisk, at regeringen nu laver en kovending og henter fremmedkrigere og IS-sympatisører til Danmark,« udtalte davaerende indfødsretsordfører Morten Dahlin (V).
Partiet var klar til at hjaelpe børnene, men kun hvis mødrene blev i lejrene.
»Vi vil ikke have fremmedkrigere til Danmark,« sagde Dahlin, og senere satte Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, trumf på:
»Det er forkert, at mødrene kommer hjem. De mødre, de er terrorister, og de skal behandles sådan.«
Nej til interview
De første evakueringer efterlod tre mødre med i alt fem børn i lejrene. Efter folketingsvalget har deres fremtid ligget som en uløst uenighed i SVM-regeringen.
Socialdemokratiet stod fast på, at mødrene – der ikke havde dansk statsborgerskab – skulle blive. Det samme skulle deres børn, medmindre mødrene gav samtykke til, at de kunne evakueres alene.
Moderaterne mente modsat, at alle børn skulle evakueres – om nødvendigt sammen med mødrene.
Venstre fastholdt sin afvisning: Børnene kunne komme til Danmark, men mødrene skulle blive i Syrien. Holdningen var »krystalklar« sagde udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen i december 2022 til Politiken.
Men i marts skete der noget. En dansk-iransk kvinde og hendes to børn på fire og seks år blev tilbudt evakuering, efter at Højesteret afgjorde, at hun uretmaessigt havde fået frataget sit danske statsborgerskab.
Fredag traf regeringen så en »politisk beslutning« om også at tilbyde evakuering af en marokkansk kvinde med to børn på fire og fem år. Kvinden har fået frataget sit danske statsborgerskab.
Jyllands-Posten har siden mandag forsøgt at få et interview med Venstre for at spørge, hvorfor man er gået med til at hente en kvinde, som partiet har betegnet som »terrorist«, til Danmark. V ønsker dog ikke at stille op til interview. I stedet har udlaendingeordfører Mads Fuglede sendt et skriftligt svar:
»I Venstre har vi hele tiden ment, at man burde hjemtage børnene, der uforvarende er havnet i en forfaerdelig situation i Syrien. Omvendt har vi ment, at foraeldrene, der frivilligt var rejst til Syrien, også selv var ansvarlige for at komme ud. Det gaelder fortsat for den somaliske kvinde, der har en meget svag tilknytning til Danmark,« udtaler Fuglede med henvisning til den kvinde, der ikke er blevet tilbudt evakuering:
»Omvendt er vurderingen, at de to kvinder, der begge har en meget staerk tilknytning til Danmark, bør hjemtages sammen med deres børn. Vi skal nu sikre, at børnene bliver hjulpet godt videre, og at de to kvinder blive stillet til ansvar for deres handlinger.«
Moderat justering
Lige så stålsat som Venstre har afvist en evakuering, lige så staerkt har Moderaterne argumenteret for det modsatte.
»Danske børn er danske børn – og de skal hjem! Om fornødent må deres mødre følge med,« skrev partileder
Lars Løkke Rasmussen i april 2022 på Twitter.
Udlaendingeordfører Mohammad Rona (M) slog fast, at »børnenes ve og vel er vigtigere end regeringens symbolpolitik«.
Med regeringens nye melding vil ét dansk barn blive i lejren i Syrien, medmindre hans mor accepterer, at han evakueres uden hende. Det har hun hidtil afvist.
En organisation, der arbejder på at få familien til Danmark, har advaret om, at drengen risikerer at dø i lejren, mens moderen til Ekstra Bladet har fortalt, at sønnen »lider«, har vejrtraekningsproblemer og har mistet »store dele af hørelsen«.
Alligevel mener Mohammad Rona, at regeringen har fundet en god løsning.
»Barnet er blevet tilbudt evakuering, men moderen er ikke. Det vi har fået at vide fra myndighederne – PET, FE osv. – er, at der vil vaere en risiko, hvis man tog moderen hjem. Og når eksperter og myndigheder siger det, så bakker vi op om det.«
Men er der ikke også en risiko forbundet med at tage de andre kvinder til Danmark?
»Jo, men vurderingen fra FE og PET var, at risikoen ikke er på det niveau. Men det er klart, at de kvinder, der kommer hjem, skal håndteres og højst sandsynligt retsforfølges.«
Er den sikkerhedsrisiko vigtigere at tage hensyn til end i yderste konsekvens barnets liv?
»Jeg tror ikke, at man kan sige, om det er vigtigere eller ej. Men det her er myndighedernes vurdering, og den har vi taget til efterretning og lyttet til. Og ja, det går ud over et barn, men vi kommer ikke til at gå på kompromis med sikkerheden.«
Ja, det går ud over et barn, men vi kommer ikke til at gå på kompromis med sikkerheden. MOHAMMAD RONA (M), UDLAENDINGEORDFØRER
Var I lidt naive, da I kraevede alle børn hjem?
»Jeg vil ikke sige, at vi var naive, men vi er blevet klogere på, at tingene ikke er så nemme, som man lige tror,« siger Mohammad Rona.
sted mandag i denne uge, da den estiske premierminister, Kaja Kallas, var på besøg hos Mette Frederiksen i København. Også hun blev forholdt spekulationerne, og hendes svar kunne ikke andet end kapre overskrifterne: Mette Frederiksen ville »helt sikkert« vaere en god generalsekretaer. Hun er »rigtig god« på de sikkerhedspolitiske emner, understregede Kallas, og tilføjede, at hun »respekterer Mette rigtig meget«.
Ja, det lyder jo spaendende, og lad os et øjeblik blive i spekulationernes kaffegrums: Mette Frederiksen har markeret sig som en af de mest pro-amerikanske europaeiske statsledere i de senere år, hvilket jo må tiltale USA. Hun er en retorisk høg over for Rusland, men alligevel ikke helt i det samme leje som visse østeuropaeiske lande, hvilket formodes at tiltale et land som f.eks. Frankrig, der ligger på den blødere side over for russerne.
Og så er hun kvinde – det taeller også til Frederiksens fordel, fordi Nato-generalsekretaerer indtil nu kun har vaeret maend, påpeger flere kilder.
Det er også interessant at kaste et blik på Mette Frederiksens møde- og rejsekalender i de seneste måneder. Siden årsskiftet har hun vaeret i gang med en sand tour de force af møder med andre stats- og regeringsledere fra f.eks. både Spanien, Polen, Italien, Kroatien og Albanien for ikke at glemme det faelles nordiskukrainske topmøde i Helsinki for nylig, hvor hun glimrede i selskabet fra Ukraines praesident Zelenskyj.
Hvad kan man mon laegge i alt det?
Koldt vand i blodet
Nok ikke alt for meget – i hvert fald ikke endnu. Det er stadig meget tidligt i forløbet, fortaeller kilder med indsigt i processen: Amerikanerne og franskmaendene, der er to af de helt centrale spillere i spørgsmålet, har måske slet ikke for alvor forholdt sig til deres egne favoritter endnu.
Selv hvis Danmark og Mette Frederiksen forsøger at kaste en jeton på spillepladen, foregår det i en ekstremt snaever cirkel på ekstremt få haender. Og hvis der overhovedet lobbyes fra Danmarks side endnu, lobbyes der på nuvaerende tidspunkt formentlig slet ikke for Mette Frederiksen som person, men blot for at generalsekretaeren skal vaere en sådan type, som Frederiksen tilfaeldigvis også er.
Endelig er der jo også spørgsmålet, om Mette Frederiksen overhovedet er interesseret i posten på nuvaerende tidspunkt. Hun bedyrer selv, at hun er »meget, meget glad for at vaere statsminister« – men at hun har fået mere smag for international politik, er dog ubestrideligt.
Der er sket det samme for hende, som for de fleste andre danske statsministre: De begynder med et skarpt fokus på indenrigspolitik, men blikket glider efterhånden mere og mere udenlands. Det kan jo hurtigt komme til at virke kedeligt at stille op i spørgetimen om tirsdagen i folketingssalen, hvis man i de seneste par år har forhandlet coronahåndtering med Angela Merkel og drøftet sanktioner mod Rusland med Emmanuel Macron.
Uanset hvad: Der er mange ubekendte i spillet, og det er meget langt fra sikkert, at Mette Frederiksen skal nogen som helst vegne.
Indenrigspolitisk betydning
Ikke desto mindre kan alene spekulationerne allerede nu få betydning for hende herhjemme i Danmark.
En ting er, at alt, hvad hun foretager sig udenrigspolitisk, nu og i de naeste uger og måneder, bliver laest ind i en mulig personlig positionering i forhold til Natostillingen. En anden og langt mere alvorlig ting er, at det uvaegerligt også har sat gang i tanker i både den socialdemokratiske folketingsgruppe og regeringen om, hvordan tiden efter Mette Frederiksen kan komme til at se ud. Den tid kan jo – hypotetisk set – komme om ganske få måneder.
At det må vaere sådan, kan ikke komme bag på Mette Frederiksen. Hun har selv i journalist Thomas Larsens portraetbog fra 2019 fortalt om, hvordan hun, davaerende finansminister Bjarne
Corydon og erhvervsminister Henrik Sass Larsen i 2014 i al hemmelighed måtte laegge planer for, hvad der skulle ske, hvis davaerende statsminister Helle Thorning-Schmidt fik posten som formand for Det Europaeiske Råd i EU.
»Det ville vaere direkte uansvarligt, hvis der ikke blev lavet en køreplan for skiftet,« siger Mette Frederiksen i bogen.
Processen med Thorning var dengang naturligvis meget taettere på at blive til virkelighed, end spørgsmålet om generalsekretaeren i Nato er i øjeblikket. Men ikke desto mindre går både spekulationerne og snakkene allerede nu i Frederiksens eget bagland.
Det vil vaere alt andet end hjaelpsomt for Mette Frederiksens og regeringens politiske projekt, hvis den fortaelling saetter sig fast, at hun leder efter en vej ud af dansk politik. Lige nu kraever det store anstrengelser internt i Socialdemokratiet at få hånd om det politiske kursskifte, partiet har lavet efter dannelsen af regeringen med Venstre og Moderaterne. Ligesom det kraever staerk ledelse i regeringen af de tre umage partier, der kaemper for at fastholde en faelles kurs og på en eller anden måde komme fri af de historisk dårlige meningsmålinger.
Statsministerens udfordring er bare, at Natospekulationen er naesten umulig at laegge død. Hun kan afvise og benaegte herfra og til juleaften, men alle ved også godt, at det er et af de få spørgsmål, det er fuldt ud legitimt for hende at lyve om. Og selv hvis det hele ender med en anden generalsekretaer, så vil ingen jo tro på, at hun ikke faktisk forsøgte.
Nato-spørgsmålet kan blive afgjort allerede i forbindelse med topmødet i Vilnius i juli. Men allerede til naeste år kører møllen en gang til, når det er topposterne i EU, der skal fordeles. Så vil spekulationerne om Mette Frederiksen få endnu et vrid – hvis hun altså stadig er statsminister i Danmark.