Nyt register samler alle krav om økonomisk erstatning for krigen i Ukraine
Krav om erstatninger fra den russiske stat skal samles i et nyt internationalt register over krigsskader. Selv om Vesten råder over cirka 2.000 mia. kr. indefrosset fra den russiske centralbank, kraever udbetalingen en aftale med Rusland.
Lige nu jaevner russisk artilleri de sidste opretstående bygninger i Bakhmut med jorden.
Store dele af byen, der før kampene husede 70.000 mennesker, er reduceret til murbrokker, og det samme gaelder villaer, etagebyggerier og erhvervsejendomme spredt ud over hele Ukraine.
Prisen for ødelaeggelserne vokser hver dag, den russiske invasion fortsaetter, og derfor indleder man nu kampen for at sikre, at regningen ender i Moskva og ikke i Kyiv eller Vesten.
Onsdag annoncerede 40 lande, at de med et nyt internationalt register vil sikre, at de mange tusinde individuelle krav om økonomisk erstatning for skader forårsaget af krigen samles ét sted.
»Det vil hjaelpe ofre med at registrere deres tab og er afgørende for enhver kompensationsmodel,« siger generalsekretaer for Europarådet, Marija Burić, der kalder det »en af de første juridisk bindende beslutninger om at holde Rusland ansvarlig for sine handlinger«.
De russiske milliarder
Meget arbejde udestår endnu, før de første sager om erstatning kan behandles, og eksempelvis er en vigtig detalje som kravet til dokumentation i de enkelte sager endnu ikke på plads.
Den ukrainske premierminister, Denys Sjmyhal, kalder alligevel registret et »første skridt« mod at sikre, at »Rusland betaler fuldstaendige krigsskadeserstatninger til Ukraine«. Han fremhaever, at det blandt andet skal ske ved hjaelp af russiske midler placeret i udlandet.
Syv vestlige lande – herunder Frankrig, Tyskland og Storbritannien – tilbageholder lige nu omkring 2.000 mia. kr. fra den russiske centralbank, som inden invasionen lå placeret i udlandet som valutareserver.
Forbindelsen mellem de mange indefrosne milliarder og kravet om russiske krigsskadeserstatninger til genopbygningen af Ukraine vinder indpas i den europaeiske debat – senest gentaget af den franske praesident, Emmanuel Macron, da han søndag modtog Zelenskyj i Paris.
International ret og en raekke domsafgørelser med tråde langt tilbage i historien betyder dog, at juraen kan stå i vejen for retfaerdigheden på den korte bane.
Selvom de russiske milliarder befinder sig på vestlige haender, kraever udbetalingen af erstatning til tusindvis af civile ukrainske husejere, at Rusland accepterer dets skyld.
Staten er fredet
I januar udgav professor Evan Criddle fra amerikanske William & Mary Law School et juridisk essay i Harvard International Law Journal med en gennemgang af den sparsomme internationale praksis på området.
At Rusland juridisk er forpligtet til at betale erstatning for huser, broer og andet, der er smadret under dets ulovlige invasion af Ukraine, hersker der ingen tvivl om, siger Criddle; en hundrede år gammel dom om kompensation for skader på en polsk nitrogenfabrik forårsaget af Tyskland har siden skabte international praecedens.
Udfordringen er derimod, at Rusland formentligt kun kan dømmes til at betale erstatning ved en russisk domstol, fordi en stat »i henhold til international ret nyder suveraen immunitet« i udlandet.
Igen spiller Tyskland en hovedrolle.
Efter italienske domstole gav flere civile medhold i erstatningskrav rejst mod den tyske stat for forbrydelser begået under nazisternes besaettelse af Italien, blev tyskerne i 2008 så irriterede, at de hev Italien for Den Internationale Domstol. Den afgjorde, at de italienske domstole skulle stikke piben ind.
Uden russisk indblanding kan ingen altså få en dommers ord for, at Rusland skylder dem et nyt hus i Bakhmut, et kraftvaerk i Odesa eller et jernstøberi i Mariupol.
»De indefrosne russiske aktiver kan på et tidspunkt bruges til at yde kompensation. Men det skal ske igennem en form for forhandlet aftale med Rusland,« opsummerer Criddle.
Regnestykket
Indtil da kan de 2.000 mia. kr. udgøre et meget vaerdifuldt gidsel.
»I international ret er der ingen hindring for, at lande fortsaetter med at indefryse aktiverne, indtil Rusland accepterer, at det kan bruges til at kompensere Ukraine. Det kan vaere 10 år, det kan vaere 20 år, det kan vaere 100 år. Det vil vaere tilladt,« siger Criddle.
Alene de materielle skader løb i invasionens først år op i 924 mia. kr. ifølge en ny vurdering fra Verdensbanken; en lignende vurdering fra Kyiv School of Economics (KSE) ender på 984 mia. kr.
Begge opgørelser fremhaever den ukrainske boligsektor som det hårdest ramte område med skader for op imod 360 mia. kr. Hvis de mange ukrainske krigsflygtninge i udlandet skal vende hjem til en bolig, kraever det altså, at der bygges huse og lejligheder i et ubegribeligt omfang.
Også genopbygningen af det ukrainske erhvervsliv, der ifølge de to vurderinger har lidt materiel skade for 75 mia. kr., er afgørende, hvis Ukraines krigshaergede økonomi skal genvinde fodfaestet.
Med andre ord: De 1,5 mia. kr., som Danmark afsatte til genopbygning i forbindelse med Ukrainefonden falder på et tørt sted – og de skal endda også daekke akutte, humanitaere indsatser.
Langsittet støtte
I juni mødes det internationale samfund til en større konference i London med fokus på skiftet fra krisehjaelp til mere langsigtet støtte – som et eksempel overgik EU for få måneder siden fra et fokus udelukkende på 2023 til et firårigt sigte i planlaegningen af den økonomisk støtte til Ukraine.
Spørgsmålet om finansieringen af den store genopbygning venter dog endnu forude.