Macrons familie og franske borgmestre bliver overfaldet

Da borgmesterens hus braendte, festede hans modstandere. Volden er blevet hverdagskost i Frankrig.

Jean-Baptiste Trogneux driver sin families chokoladebutik i Amiens i Nordfrankrig.

Han er ikke politisk aktiv, men hans store problem er, at han er grandnevø til den franske førstedame, Brigitte Macron.

For modstandere af praesident Macrons pensionsreform var familieskabet grund nok til at overfalde den 30-årige far til to. Da han mandag aften forlod sin butik for at gå hjem, blev han gennembanket i en grad, så han havnede på hospitalet med hjernerystelse og braekkede fingre.

De otte formodede gerningsmaend, seks maend og to kvinder, der før overfaldet tømte skraldespande foran chokoladebutikken, blev anholdt og mødt med bred fordømmelse.

Men i landet, hvor der mentalt aldrig er langt til den naeste revolution, er politisk vold blevet dagligdag, og den rammer vilkårligt.

Kun få dage forinden var Frankrig igen i oprør, da borgmesteren i den lille atlanterhavsby Saint-Brevin-les-Pins,Yannick Morez, efter 32 år i byen valgte at kaste borgmesterskaerfet og flytte vaek for at beskytte sin familie.

Han blev lagt for had, da et flertal i byrådet støttede et projekt om at flytte et asylcenter til en større bygning. Det udløste voldsomme protester fra franske højregrupper, selv om centret med 400 asylansøgere siden åbningen i 2016 ifølge borgmesteren aldrig har skabt problemer.

Igennem tre måneder valfartede medlemmer af nyfascistiske grupperinger til byen for at støtte lokale modstandere af projektet. Flere gange sad borgmesteren fanget på sit kontor, fordi det var for farligt at gå udenfor.

Seks nødskrig til staten

Protesterne kulminerede den 22. marts med et angreb på Morez’ private hjem. I de tidlige morgentimer blev familien vaekket af flammerne i deres braendende hus. Molotovcocktails taendte ild i familiens to biler, og flammerne bredte sig hurtigt til selve huset.

Det fik borgmesteren til at give op. Forleden meddelte han, at han efter omhyggelig rådslagning med sin familie lukker sin laegepraksis og flytter. Ifølge avisen Le Monde fejrede modstanderne triumfen med champagne-emojier på ”Canal Natio”, et forum for højreekstreme på det sociale medie Telegram.

På vej ud beskyldte borgmesteren, der valgt på en borgerliste har siddet i byrådet i 15 år, den franske stat for ikke at gøre nok for at beskytte folkevalgte. Han haevdede, at han siden januar hele seks gange henvendte sig pr. brev til regeringen uden at få den hjaelp i form af politibeskyttelse, han efterlyste.

I et interview til radiostationen France Inter efter overfaldet på praesidentens

politiske yderfløje. F.eks. blev volden en fast følgesvend, da de gule veste i 2018 protesterede mod høje benzinpriser og høje leveomkostninger.

Under deres demonstrationer dukkede autonome anarkister systematisk op hver lørdag igennem flere måneder for at smadre butikker og biler i det indre Paris.

Lige indtil Macron fik stoppet bevaegelsen ved at købe sig til fred med milliarddyre støtteordninger. Mange gule veste, der er modstandere af vold, konstaterede, at kravene naeppe var blevet opfyldt uden vold.

I år har politiet gentagne gange vaeret i kamp med miljøaktivister, der betragter volden som et legitimt våben til at saette fokus på klimaaendringer og fordelingen af knappe vandressourcer.

Volden fulgte igen med, da maskerede bøller fra den yderste venstrefløj, den såkaldte black bloc, infiltrerede fagforeningernes fredelige demonstrationer og benyttede et dusin aktionsdage mod at haeve pensionsalderen fra 62 til 64 år til at skabe kaos og ødelaeggelse. I

Bordeaux, der ledes af en grøn borgmester, forsøgte demonstranter at braende rådhuset ned. Denne gang stod Macron fast og fik reformen vedtaget i parlamentet.

Le Pen fordømmer vold

I Saint-Brevin får Éric Zemmour, den højreekstreme journalist og kandidat ved praesidentvalget i foråret 2022, skyld for at opildne demonstranterne. Han har opfordret til protester, og den 1. april modtog indbyggerne i byen et brev underskrevet af Zemmour, hvor han advarer mod »det katastrofale« asylprojekt.

En af de lokale kandidater for Zemmours parti, Reconquête, Bernard Germain, har svoret, at han vil tage kampen op i alle de byer, der kunne finde på at acceptere et asylcenter. Onsdag hånede han borgmesteren i Saint-Brevin for hans »ynkelige flugt«.

Modsat forsøgte Marine Le Pens højrenationalister i Rassemblement National allerede sidste efterår at laegge luft mellem partiet og protesterne. I slutningen af januar forbød partiet sine medlemmer i regionen omkring Saint-Brevin at deltage i protester mod flytningen af asylcentret.

Efter borgmesterens beslutning om at traede tilbage skrev Le Pen, at »angrebene på de folkevalgte er uacceptable. I Frankrig afgøres politiske uoverensstemmelser ved stemmeurnerne eller i retten. Der er ingen undtagelser fra denne regel«.

I august 2019 blev den 76-årige borgmester i den lille by Signes i Sydfrankrig draebt, da han forsøgte at forhindre en murer i ulovligt at smide byggeaffald i naturen.

Det fik repraesentanter for Frankrigs 34.950 borgmestre og 536.000 byrådsmedlemmer til at oprette et saerligt observatorium for vold mod folkevalgte. Ifølge

David Lisnard er den konstante stigning i volden et symptom på et fransk demokrati i dyb krise. Han haefter sig ved, at de reelle tal for angrebene på borgmestre er langt højere end i statistikkerne, fordi mange undlader at anmelde det.

Lisnard siger til Le Figaro, at en lang raekke faktorer er skyld i udviklingen. Voksende nihilisme, opfattelsen af, at velfaerdsstaten får borgerne til at opføre sig som forbrugere af serviceydelser frem for som ansvarlige borgere, rekordlav valgdeltagelse og voksende politiske polarisering.