Fransk eks-praesident dømt til elektronisk laenke for korruption
Det er historisk i Frankrig, at en tidligere praesident dømmes i straffesag
Frankrigs tidligere praesident Nicoloas Sarkozy kan slippe med en elektronisk fodlaenke frem for at havne i en kold faengselscelle.
Onsdag stadfaestede appeldomstolen i Paris en dom på tre års faengsel til den nu 68-årige statsmand. To år er betingede, mens det tredje ifølge dommeren kan afsones med en elektronisk fodlaenke.
Sarkozy og hans to medanklagede appellerede deres dom i første retsinstans, men tabte også i andet forsøg i den såkaldte ”Bismuth” sag om korruption og forsøg på bestikkelse.
Ifølge hans forsvarer, Jacqueline Laffont, vil Sarkozy forsøge at appellere til den såkaldte kassationsdomstol med en påstand om, at der er sket en juridisk fejl under behandlingen ved de to første retsinstanser. Får hun ret, skal sagen formentlig gå om.
Sarkozy, der var praesident fra 2007 til 2012, dømmes for at have forsøgt at bestikke en dommer i Paris’ øverste appeldomstol til at udlevere hemmelige oplysninger fra efterforskningen. Han skriver historie ved som den første tidligere praesident at blive idømt en ubetinget straf i en appel i en straffesag. Beviserne i sagen byggede på aflytninger i 2013 og 2014 af to mobiltelefoner, som hans livslange ven og forsvarer, Thierry Herzog, indkøbte under daeknavne. Sarkozys alias var Paul Bismuth.
Mistanken om bestikkelse dukkede op, da efterforskerne lyttede med i håb om at finde beviser for mistanken om, at Sarkozy skulle have modtaget ulovlige bidrag til sin valgkamp i 2007 fra den stenrige L’Oréal-arving Liliane Bettencourt. Den sag blev henlagt, men aflytningerne åbnede en ny.
Fyrst Albert indblandet
Under samtalerne lovede den tidligere praesident personligt at gå til fyrst Albert i Monaco for at skaffe dommeren, Gilbert Azibert, en prestigefyldt stilling i fyrstedømmet for til gengaeld at udlevere fortrolige oplysninger om, hvad efterforskerne konkret havde på ham.
»Jeg skal nok få ham forfremmet, jeg skal nok hjaelpe ham,« siger Sarkozy til sin ven.
Men under sagen bedyrede eks-praesidenten sin uskyld og påpegede, at han ikke efter samtalerne mødte fyrst Albert, og at Azibert aldrig fik den prestigefyldte stilling.
Under hele forløbet har han haevdet, at han er udsat for en politisk heksejagt. Hans forsvarer fastslog under sagen, at det pr. definition er ulovligt at aflytte samtaler mellem en advokat og hans klient, og det vil uden tvivl blive en af påstandene i kassationsretten.
Det er heldigt for den tidligere praesident, at
Frankrig kun plejer at håndhaeve faengselsdomme på mere end to års ubetinget faengsling, så han kan blive i sit hjem med en fodlaenke.
Millioner fra Gaddafi
Det er Sarkozys anden dom. I september 2021 blev han idømt et års ubetinget faengsel i den såkaldte Bygmalion-sag for at bruge flere penge end tilladt i sin valgkamp i 2012, da han tabte til Francois Hollande.
Også den dom har Sarkozy anket. Det forventes, at appelretten vil behandle sagen til efteråret.
Det er ret enestående, at en tidligere praesident har så mange problemer med retsvaesenet. Sarkozys forgaenger, den nu afdøde Jacques Chirac, fik en betinget dom på to år for misbrug af offentlige midler.
Men ingen har skullet stå til ansvar for lige så mange og alvorlige anklager som Sarkozy.
I en anden sag i køen anklages Sarkozy, der blev kendt som bling-blingpraesidenten på grund af dyre vaner og rige venner, for at have modtaget millioner af euro til sin valgkamp fra Libyens tidligere og nu afdøde diktator Muammar Gaddafi. Det franske bagmandspoliti forsøger at få anklagemyndigheden til at rejse sagen.