Selvbestaltet fredsmaegler begynder »tilbundsgående« samtaler for at slutte krigen
Med en rundrejse til fem lande i Europa forsøger den kinesiske diplomat Li Hui at laegge første sten til fundamentet for en fredsaftale i Ukraine. En gammel bekendt kalder ham »meget venligsindet over for Rusland«.
For fire år siden, den 23. maj 2019, fastgjorde den russiske praesident, Vladimir Putin, en forgyldt aeresmedalje indgraveret med ordene »Fred og Venskab« på brystkassen af den kinesiske diplomat Li Hui.
Putin, der tildelte ordenen ved et praesidentielt dekret, takkede ham for at have bragt Kina og Rusland taettere på hinanden.
Få måneder senere pakkede Hui sine ting og returnerede til Beijing efter 10 år som ambassadør i Rusland – et land, han først flyttede til i 1981 og ifølge en bekendt både elsker og forstår.
Nu skal den selvsamme Hui agerer fredsmaegler i Ukraine, hvis det står til Kina.
De konkrete detaljer kender ingen i offentligheden, men ifølge en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium indledte Hui mandag en rundrejse, der skal sparke gang i drøftelserne. Udover besøg i både Rusland og Ukraine laegger han også vejen forbi Frankrig, Polen og Tyskland.
Efter den første russiske invasion af Ukraine i 2014 spillede Frankrig og Tyskland en afgørende rolle som fredsmaeglere i ”Format Normandie”, der med russisk og ukrainske deltagelse låste fronten med den omdiskuterede Minsk 2-aftale. De to lande aktiverede igen formatet op til den russiske invasion sidste år, men denne gang forgaeves.
Storpolitisk nybrud
At kineserne også interesser sig for Polen, der siden den russisk aggression er sprunget ud som en regional stormagt, man lytter til i både EU og Nato, viser den nye virkelighed, som Europa befinder sig i; en polsk plads ved det storpolitiske bord udgør et nybrud.
I hvilken raekkefølge besøgene finder sted, og hvilke repraesentanter Hui mødes med, står ikke klart. Ifølge kineserne er formålet alene at »have en tilbundsgående kommunikation med alle parter om den politiske løsning af ”Ukrainekrisen”«.
Kina, der ikke officielt fordømmer den russiske invasion, haevder selv, at det står »på fredens side« i krigen.
Et dokument med 12 punkter, der løst skitserer de kinesiske tanker om en politisk løsning, har ifølge en regeringstalsmand »mødt vidtstrakt forståelse og anerkendelse fra det internationale samfund«.
Russisk fredskineser
Efter offentliggørelsen i februar omfavnede Rusland straks de kinesiske punkter, og meget tyder på, at de i diplomaten Li Hui nu også får en forhandler, som forstår deres syn på sagen.
Ikke bare taler han flydende russisk, han laeser også russiske litteratur og betegnes som russofil.
»Jeg kan huske, at vi flere gange diskuterede Dostojevskij, den russiske forfatter. Han havde laest flere russiske klassikere som Dostojevskij og Tolstoj i deres originaludgaver,« siger Aleksej Maslov, professor ved Moskvas statsuniversitet, hvor han leder Institut for asienstudier.
Maslov, der har mødt Hui »mange, mange gange« og var »meget taet« med ham i ambassadørtiden, forklarer, at Hui forstår den russiske mentalitet og folkesjael. Som person er han ganske enkelt »meget venligsindet over for Rusland«, og derfor har han et rigtig godt image i Moskva.
I et laengere essay om forholdet mellem Rusland og Kina fra 2020 beskriver Hui da også selv, hvordan de to lande vil støtte hinandens bestraebelser på at opretholde »suveraenitet, sikkerhed, territorial integritet og andre kerneinteresser«.
»Så vidt jeg forstår, har han stadig gode forbindelser i russisk politik. Så det er ikke et problem for ham at ringe til en højtstående russer, og han kan tale russisk, hvilket er meget vigtigt, fordi han kan diskutere følsomme emner uden oversaetter eller tolk,« siger Maslov.
Kreml kunne naermest ikke udpege en bedre mand til rollen som ”fredsmaegler”, selvom Maslov minder om, at Hui først og fremmest tjener kinesiske interesser.
»Rusland ser Kina som den eneste effektive forhandler i denne situation, fordi der ikke eksisterer andre forslag,« lyder det.
Kinesisk flaekkejern
Om kinesiske Li Hui er den rette mand til opgaven, har hverken ukrainerne eller de tre andre lande, som han forventes at besøge, forholdt sig til.
Under den kinesiske udenrigsminister Qin Gangs nylige besøg i Tyskland lød det blot, at Kina »kan spille en ganske betydelig rolle i at afslutte krigen, hvis det vaelger det«. Men det kraever, lød det fra tyskerne, utvetydig opbakning til Ukraines internationalt anerkendte graenser.
En topdiplomat fra et andet EU-land advarer direkte om, at Rusland forsøger at bruge ”fredsforhandlinger” til at skabe spraekker i den enstemmige vestlige opbakning til Ukraine. Hvis et enkelt land eller to lokkes til bordet, kan sammenholdet kollapse.
At den ungarske regering, der aktivt støtter Kinas 12 punkter, kører sit eget show, »kom for dagens lys inden krigen«, og det »kan vi håndtere«:
»Alt, hvad vi hidtil har gjort i Vesten, skuffer russerne,« siger diplomaten og henviser blandt andet til Italiens nye højrefløjsregering, der stik imod den russiske forventning fortsatte med at hjaelpe Ukraine.
Under sit besøg i Tyskland skød den kinesiske udenrigsminister, Yin Gang, tilbage og bad »europaeiske lande« om at adressere »grundårsagerne til “krisen”« uden at komme det naermere.