Verdens bedste popgruppe er i topform inden dansk koncert

Forsangeren kan maerke alderen trykke, men var i udpraeget god form, da laenge ventet verdensturné ramte Europa.

DAMSTERDAM er var noget sekterisk over seancen i Amsterdam tirsdag aften. De mest inkarnerede fans, dem på de forreste raekker, havde – igennem mere end to timer – blikket stift rettet mod deres idoler på scenen, de lod følelserne få frit løb, de lod tårerne løbe ned ad kinderne, ja, enkelte hulkede sig gennem det velkendte repertoire.

Denne aften var byens centralt beliggende spillested Ziggo Dome ikke befolket af skrigende teenagere, som ville taet på en af tidens hotteste popstjerner. Denne aften var spillestedet fyldt med voksne mennesker – primaert i 40’erne og 50’erne – som hoppede i takt og reciterede hvert et ord af popklassikere som ”Everything Counts” (1983), ”Personal Jesus” (1989) og ”Walking In My Shoes” (1993).

Hvad er det ved Depeche Mode, som rammer så hårdt?

Hvad er det, der får fans til at vende tilbage igen og igen? Som den danske fan, som denne anmelder mødte på en bar inden koncerten. Manden med Depeche Modetatoveringer over store dele af kroppen var rejst til Amsterdam for at opleve sin koncert nummer 100 med bandet.

Depeche Mode gav selv svarene i Amsterdam tirsdag aften.

Succesen skyldes, at bandet råder over et fuldstaendig vanvittigt sangkatalog og fortsat – 43 år efter etableringen af bandet hjemme i Basildon, Essex – stadig formår at skrive faengende popsange som aktuelle ”Ghosts Again”.

Den skyldes, at 61-årige Dave Gahan fortsat fungerer som branchens mest energiske, indpiskende og – ikke mindst – velsyngende frontmand.

Og så er der den konstante vekslen mellem lys og mørke, mellem melankoli og håb, som Depeche Mode fortsat mestrer til perfektion. I utallige sange – ikke mindst numrene fra bandets aktuelle, 15. studiealbum ”Memento Mori” – kredser den

den sang betyder noget saerligt for sangeren, som før har sunget om sit massive stofmisbrug i 1990’erne, men i denne sang når han dybere end nogensinde før. Flere af Depeche Modes sange kan – mere eller mindre tydeligt – synes at handle om indtagelse af stoffer, men ”Speak To Me” forherliger på ingen måde brug af substanser. Den giver et aerligt indblik i de naerdødsoplevelser, som hans misbrug førte til.

Hyldest til afdød kollega

Dette er Depeche Modes første turné uden det oprindelige medlem Andy Fletcher, som i foråret 2022 – i en alder af 60 år – døde af en pludselig opstået rift i hovedpulsåren. Han spillede ikke en afgørende rolle – hverken i tilblivelsen af musikken eller i gengivelsen af den live – men han maeglede mellem bandets stridende parter, og hans hjerte bankede for musikken. Hans yndlingsnummer var ”World In My Eyes” (1990), som bandet dedikerede til ham i Amsterdam. Hans ansigt lyste op på storskaermene på scenen, og denne elektroniske genistreg har aldrig givet så god mening som denne aften.

Slap dog af med de trommer

Hvorfor så ikke give Depeche Mode de sjaeldne seks stjerner?

At bandet må nøjes med fem af slagsen skyldes ene og alene den tilkomne trommeslager Christian Eigner, som – med frivillig eller ufrivillig inspiration fra Muppet Show-figuren Animal – taevede alt for mange af bandets elektroniske finesser ud i Amsterdams gader.

Det har han gjort i 25 år nu, men denne gang var det vaerre end vanligt. Allerede ved udgivelsen af ”Memento Mori” frygtede denne anmelder, at trommeslageren ville gøre skade på sangene fra dette fine comebackalbum, hvor Depeche Mode i udpraeget grad siger farvel til den gumpetunge bluesrock og søger tilbage til det elektroniske udgangspunkt. Det gik i nogen udstraekning som frygtet. Albummets højdepunkt – føromtalte højstemte, elektronisk funderede ”Speak To Me” – nød på ingen måde godt af trommeslagerens mange ligegyldige tromme-fills, som virkede direkte meningsforstyrrende i nummerets dramatiske opbygning.

Ikke nok med det. De taktfaste trommetaev lagde sig godt til rette på i forvejen bastante indslag som ”I Feel You” fra det rockede mestervaerk ”Songs Of Faith

And Devotion” (1993), men pillede desvaerre også noget af pynten af klassikere som ”Enjoy The Silence”. Ja, omarrangering af sange er en nødvendig del af legen for bands, som har turneret i mange år og stadig skal finde spaending i at optraede med de samme sange, men der er vel ingen grund til at gøre de elskede numre svagere?

Hvor ville jeg dog gerne høre disse sange på en turné, hvor respekten for det elektroniske udgangspunkt var opretholdt.

Depeche Mode spiller i Parken i København den 27. juni.

Jyllands-Posten var inviteret til Amsterdam af Live Nation.