Verdensetteren krympede i en ”Holger Rune Classic”
Mod Novak Djokovic fik Rune sendt endnu et signal om alvoren bag ambitionerne.
Der var brok, ballade og buhråb, store slag, store fejl og store skift i overtaget.
Der var kort sagt det hele, da Holger Rune onsdag – på efterhånden klassisk vis og på alle taenkelige måder – nåede vidt omkring i en tenniskamp og nåede endnu et stort skridt på vej mod opfyldelsen af sine store drømme.
En af dem er at blive verdensetter – den plads indtages aktuelt af Novak Djokovic, hvilket dog ikke hjalp ham det mindste i duellen med den unge dansker. Kvartfinalen i Rom blev tvaertimod en pinefuld oplevelse for den sejrsvante serber, der med 2-6, 4-6, 2-6 nu er bagud 1-2 i det indbyrdes regnskab, har tabt de seneste to opgør og efterhånden må frygte at blive overhalet sådan helt generelt af Holger Rune.
Derfor meget passende, at første saet blev en regulaer magtdemonstration fra verdens nummer syv. Trods uvant slinger i førsteserven satte Holger Rune sig på stort set alle dueller og var friskere i både tanke og handling, hvilket degraderede verdensetteren til en frustreret statist på jagt efter sit spil og en vej ud af pinen.
Godt nok havde han en tidlig chance for at udligne Holger Runes break til 1-0, men muligheden blev spildt, og derfra var det kun et spørgsmål om, hvornår og ikke om outsideren nåede op på seks partier og saetsejr. Dette skete efter allerede 38 minutter i en forestilling, der hele vejen igennem var ganske intens og medrivende, ikke mindst grundet de mange underliggende dagsordener i mødet mellem ung og gammel.
Tystet veterabn
Veteranen virkede faktisk rystet, selv om omgivelserne ikke kan have spillet ham et puds. 17 gange har han spillet den prestigefyldte turnering og er alle 17 gange nået mindst til kvartfinalen, hvilket er en del af forklaringen på, at Novak Djokovic har rekorden på 39 titler i ATP Masters 1000 – stemplet til turneringerne lige under grand slams.
Apropos fine fornemmelser – pudsigt nok har de to kun mødtes på de helt store adresser.
Til US Open 2021 fik Holger Rune grand slam-debut og var lykkelig over at vinde et enkelt saet, men derudover fik opkomlingen kun skrabet fire partier til sig i de øvrige tre saet.
Anderledes voksen og helstøbt var praestationen ved finalen i Paris Masters godt et år senere, da Holger Rune vandt 3-6, 6-3, 7-5 og tog en af tennis-tourens største titler.
Endegyldigt gennembrud
På det personlige plan markerede triumfen hans endegyldige gennembrud, men på et overordnet plan var selve saetcifrene ganske bemaerkelsesvaerdige.
Historisk set er Novak Djokovic nemlig bedst af alle til at vinde kampe efter at have snuppet første saet og har på denne måde snøret saekken i 911 kampe af 951 mulige.
I den franske hovedstad havde Holger Rune dermed som én af de få formået at ryste serberen ud af komfortzonen, og trods den indledende medvind i onsdagens dyst vidste danskeren da også godt, at fokus skulle bevares indtil allersidste bold.
En af Novak Djokovics allerstørste styrker er evnen til at løfte sig både mentalt og spillemaessigt, og for lige at blive lidt i statistikhjørnet – han er nummer to på listen over spillere, der er dygtigst til at vende tilbage efter at have tabt første saet.
Altså var Holger Rune langtfra i mål, men i modsaetning til tidligere fremstår Novak Djokovic i det hele taget ikke så urørlig. Hans manglende vilje til at blive vaccineret mod corona kostede sidste år deltagelsen i blandt andet Australian Open og har for nylig kostet Indiana Wells og Miami.
Koblet med uvant tidlige farveller i Monte Carlo og Banja Luka kom Novak Djokovic til Rom med begraenset kamptraening og kun fire kampe på grus, mens Holger Rune har haft et anderledes staerkt forår på det lumske underlag og blandt andet har forsvaret titlen i München.
Uforandret styrkeforhold
Styrkeforholdet så da også ud til at vaere uforandret i begyndelsen af andet saet, hvor Novak Djokovic tilmed fik et par smertestillende piller under et sidebytte og kort forinden havde måttet sluge en klassemarkering af Holger Rune, der efter at vaere gledet langt ud til bolden leverede et sving af en forhånd ned langs linjen.
Knyttet naeve på banen og anerkendelse fra tilskuerraekkerne, hvor ellers ikke alle romere er tossede med Holger Rune. Hans møde med italienske Jannik Sinner i Monte Carlo for en måned siden endte kontroversielt med et laengere palaver over en kendelse, og Holger Rune fik hidset tennisfans i støvlelandet op ved – uden egentlig betydning for udfaldet – at fjerne det omdiskuterede maerke på banen.
Også denne gang kom ungersvenden op at koge.
Dommerbrok
Bagud 2-3 i partier og foran 40-30 i eget parti blev han stiktosset over at se en Djokovic-bold blive dømt inde fejlagtigt.
Skidt blev til vaerre med et efterfølgende break, og ved sidebyttet brokkede Holger Rune sig til stoledommer Mohamed Lahyani. Svenskeren blev kaldt en »absolute joke« og blev mindet om en lignende haendelse i en tidligere kamp, inden Holger Rune fik behandling af højre knae – måske i et forsøg på at købe sig tid til at køle af, for han syntes ikke haemmet i sine bevaegelser hverken før eller efter.
Ganske symptomatisk brød Holger Rune sig tilbage på omgangshøjde – for så at blive sendt i ly for regn ved stillingen 4-5 og 0-30 i egen serv. Først godt en time senere blev kombattanterne sluppet løs igen, og to bolde senere havde Novak Djokovic brudt og snuppet andet saet.
Puha, en lussing for Holger Rune, men i stedet for at vende den anden kind til sendte han en uppercut afsted over nettet ved at bryde i det afgørende saets indledende parti, skrige »Come on« og vigtigst af alt – følge op ved at holde egen serv til 2-0.
Med isaer fremragende småspils-dueller ved nettet tvang spillerne det bedste ud af hinanden og sig selv, og det hele dirrede – udstillet, da Novak Djokovic fik en advarsel for at vaere for laenge om at serve og straks kvitterede ved højlydt at kritisere Mohamed Lahyani for at vaere urimelig og saette sig selv i scene.
Novak Djokovic smaekkede al aergrelsen over i et servees, der dog ikke var et udtryk for, at modstanden fik ansporet ham. Tvaertimod holdt Holger Rune fast, brød til 3-0, vandt 6-2 og kunne storsmile følgende kommentar ud nede på banen:
»Det var en kaempe sejr. Jeg vandt over ham i Paris, men hver kamp mod ham er en kaempe udfordring, for han er en af historiens bedste spillere. Derfor skulle jeg vaere på toppen, og jeg er superstolt af mig selv.«