Forsker: Kritik af biskop er et brud med kulturen i kirken
Det er usaedvanligt, at offentligheden kender til kritik af en biskop, lyder det fra en religionssociolog, der giver bud på, hvorfor konflikter kan vaere saerligt svaere at løse i folkekirken.
Det landede først som et anonymt tip hos Jyllands-Posten for godt to uger siden. Der var en klage på vej over Aarhusbiskop Henrik Wigh-Poulsen fra en lang raekke praester og menighedsråd i Norddjurs Provsti, lød beskeden. Den 4. maj tikkede den ind hos flere medier, Kirkeministeriet og hos biskoppen selv.
Klagen var bl.a. rettet mod biskoppens håndtering af en personsag mellem en praest og en provst i det norddjurske provsti, og nu bliver den kaldt »usaedvanlig« og et brud med den tidligere kultur i den danske folkekirke af religionssociolog Brian Arly Jacobsen.
»Jeg har ikke tidligere hørt om den type klage, det er ret usaedvanligt. Det er muligt, at der har vaeret klager før, som man ikke kender til, men det er atypisk, at man offentligt kender til en klage over en biskop,« siger Brian Arly Jacobsen, lektor ved Københavns Universitet.
Ud over den offentlige klage over biskoppen har JP Aarhus også beskrevet, hvordan 7 af 15 praester i Norddjurs Provsti er sygemeldt, og at to provster under Aarhus Stift inden for tre uger har fratrådt deres stillinger. Den ene er domprovst Gerda Jessen, som ifølge Kristeligt Dagblad har sagt op som følge af konflikter i toppen af det aarhusianske kirkeliv.
Bryder med kulturen
Afsenderen på klagen over biskop Henrik Wigh-Poulsen er et flertal af praesterne i Norddjurs Provsti samt naesten alle menighedsråd i Norddjurs Vestre Pastorat, der hører under Aarhus Stift, hvor Henrik Wigh-Poulsen er biskop.
Klagerne mener ikke, at biskoppen har forvaltet sit bispeembede korrekt i forhold til at rette op på et dårligt arbejdsmiljø. Navnlig i forbindelse med personsagen samt oprettelsen af tre storpastorater i 2018.
En af klagerne er praest i Norddjurs Midt Pastorat Vibeke Sommer. Hun har tidligere fortalt til JyllandsPosten om årsagen til at skrive klagen.
»Hverken vi som praester, provstiudvalg eller menighedsråd er blevet lyttet til. Vores indsigelser er ikke blevet taget til efterretning,« fortalte hun.
Ifølge Brian Arly Jacobsen laener klagen sig op ad en tendens i samfundet om, at man går i offentligheden for at få hjaelp til at løse konflikter. Det er et brud mod den tidligere kultur i kirken, mener religionssociologen:
»Der har vaeret en kultur i folkekirken, hvor man har løst problemstillinger og konflikter internt. I dag, hvis man ikke får løst sine konflikter for medarbejderne på en tilfredsstillende måde, kan det vaere en udvej at prøve at gå offentlighedens vej.«
Strøede partisansøm
Problemerne med arbejdsmiljø og konflikter i det aarhusianske kirkeliv er ikke enestående.
I august 2022 afslørede Danmarks Radio resultatet af en opsigtsvaekkende undersøgelse med svar fra ca. 3.000 ansatte i folkekirken. En af tre svarede, at de inden for de foregående fem år var blevet nedgjort på deres arbejde.
Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig ledelse på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, var alarmeret.
»Jeg er aldrig tidligere stødt på en kultur og et ledelsessystem, hvor der finder mobning sted på den her måde. Det er ganske enkelt uhørt og fuldstaendig uacceptabelt,« udtalte han dengang til Danmarks Radio.
De nuvaerende konflikter under Aarhus Stift er da heller de første lokale stridigheder, der har nået medierne.
I december 2021 gik en mangeårig og kontroversiel sognepraest i Holme Kirke på pension. Hun var i 1996 midtpunkt i en strid med sognets anden praest. Holme-borgerne var delt i to lejre, der støttede hver sin praest, og et menighedsrådsvalg samme år afledte bl.a. to retssager. Dengang trak den såkaldte Kirkelig Samarbejdsliste sig sejrrigt ud af valget, og den nye formand måtte udstå verbale ubehageligheder, som blev toppet af et haervaerksforsøg, da ukendte personer kort efter valgsejren strøede partisansøm i hans indkørsel.
Den davaerende Aarhusbiskop Kjeld Holm blev også involveret, da han undervejs i forløbet blev indklaget for kirkeministeren af utilfredse menighedsrådsmedlemmer. Kjeld Holm endte med at holde den kontroversielle praest ansvarlig for samarbejdsproblemerne og sendte hende i en lang periode ud af sognet for at vikariere i et pastorat ved Randers.
Men praesten vendte tilbage til Holme Sogn, hvor historier igen dukkede op i medierne. Bl.a. i 2002, da et menighedsmedlem trak sig med beskyldninger om at praesten fordrejede og manipulerede sandheden, og igen i 2008, hvor praesten blev beskyldt for at ydmyge sine medarbejdere foran kirkegaengere.
I 2014 var der knas i Voel og Svostrup naer Silkeborg. Mens den davaerende sognepraest var langtidssygemeldt, kunne Midtjyllands Avis fortaelle, at der kørte en personsag mod ham i Aarhus Stift. Det blev kaldt samarbejdsproblemer, og året efter besluttede Kjeld Hold, at praesten skulle have orlov fra sin stilling i to år, hvor han skulle fungere som stiftsvikar. Herefter
kunne praesten igen vende tilbage til kirkerne i Voel og Svostrup.
Men i 2016 meddelte menighedsrådene for de to sogne, at praesten ikke ville vaere velkommen tilbage i sine to sogne, når hans toårige periode udløb. Og i 2017 besluttede den nye og nuvaerende biskop Henrik WighPoulsen, at praesten skulle forblive stiftsvikar, mens menighedsrådene i Voel og
Svostrup fastansatte en anden sognepraest.
Konflikter sander til
Ifølge Brian Arly Jacobsen er folkekirkens opbygning medvirkende til, at konflikter risikerer at vokse sig større, end de typisk gør i bl.a. offentlige og private virksomheder.
Religionssociologen forklarer, at der i virksomheder er nogle mere tydeligt definerede roller end i kirken. Og i tilspidsede situationer efterspørger man ofte en klar rollefordeling, som der ikke nødvendigvis er i kirken. Et eksempel på, at strukturen er anderledes, er et menighedsråds rolle.
Det er politisk valgt i et sogn og har bl.a. til opgave at indstille til ansaettelse af en praest. Men rådet har ikke beføjelse til at afskedige praesten igen. Det kan kun Kirkeministeriet, mens praestens chef er provsten og biskoppen. Omvendt kan en praest heller ikke styre eller fyre nogen i et menighedsråd.
Den uklare rollefordelingen kan vaere et problem for parterne i en konflikt, mener Brian Arly Jacobsen – både når det gaelder praester, provster, menighedsråd og biskoppen:
»Det kan få en konflikt til at sande til, fordi man ikke får den løst, og dermed kan det på sigt blive vaerre«.
Troen spiller også en rolle, når man kigger på konflikter i kirken.
»Folk kan vaere styret af deres tro og forstår verden ud fra den. Det skaber også nogle gange konflikter i en ansaettelse, fordi man ser det som et kald snarere end en almindelig ansaettelse,« siger Brian Arly Jacobsen og forklarer, at kaldet betyder, at Gud og skrifterne bestemmer, hvordan man skal forvalte sin stilling:
»Det giver anledning til konflikter mellem ansatte i kirken og i grupper som menighedsråd, der kan omhandle, hvordan man skal fortolke strukturer. Både de officielle og dem, der er mindre officielle.«
Biskop Henrik Wigh-Poulsen har tidligere forklaret over for JP Aarhus, at han tager klagen over ham til efterretning og vil svare, når Kirkeministeriet henvender sig til ham.
Henrik Wigh-Poulsen mødes mandag med menighedsrådene i Norddjurs Provsti og har indkaldt alle praester i provstiet til et møde om sagen og klagen mod ham sendt til Kirkeministeriet.
Biskoppen har ikke mulighed for at kommentere Brian Arly Jacobsens udtalelser.