Overblikket er forsvundet: Vi har ikke en plan for, hvordan det skal gå videre herfra
Det er, som om vi ikke laengere er i stand til at planlaegge os ud af problemerne. Vi er konfronteret af problemer, der i natur er globale og komplekse. Klimakrisen med dens kompleksitet og planetaere skala illustrerer udfordringen. Det samme gør det finansielle system og forsyningskaederne, der er globalt sammenhaengende og så indviklede, at intet menneske helt begriber dem.
Også ai-teknologi udfordrer os på et eksistentielt plan, når en teknologi, der på punkter overgår menneskelig intelligens, skal reguleres. Det samme gaelder i byplanlaegning, hvor udviklingen er blevet noget naer umulig at styre, og selv en forventelig trussel som en pandemi kom som en overraskelse.
Spørgsmålet er, kan vi overhovedet levere den planlaegning, der skal til? Fornemmelsen er, at vi står utilstraekkelige tilbage. Nutidens planlaegning er plaget af utilsigtede konsekvenser, manglende tidshorisont, demokratisk underskud og ingen økonomisk ansvarsforpligtigelse. Blot de seneste par måneder har medierne rapporteret om supersygehuse, der går vanvittigt over budget, tusindvis af paller vaernemidler til destruktion og evighedskemikalier i drikkevand. Man må tage sig til hovedet, imens tilliden til det politiske system svinder.
Årtierne efter Anden Verdenskrig var planlaegningens guldalder. Den amerikanske krigsplanlaegning havde både vendt depression til boom og vundet krigen. Troen på planlaegningens formåen var uendelig – på begge sider af jerntaeppet. Det kom bl.a. til udtryk i planlaegningen af samfundsgeografien.
I Danmark begyndte man i 1957 at uddele midler til erhvervsfremme i yderområder, og fra 1960’erne var det en politisk målsaetning at opnå en ligelig geografisk udvikling. Også planlaegning af selve byen blev prioriteret.
Fingerplanen fra 1947 blev fastholdt og sikrede imod ukontrollabel bydannelse. Inden krisen i 1970’erne var planen også at flytte lufthavnen til Saltholm og bebygge hele Vestamager (den oprindelige Urban-plan). Landets forstaeder blev ligeledes godt udlagt med planer for placering af beboelse, erhverv og transportkorridorer.
Fra 1980’erne skiftede stemningen dog. Kriserne i 1970’erne havde undergravet troen på de store planer. I stedet stod koryfaeer som Thatcher og Reagan for et intellektuelt alternativ i form af markedsdirigeret planlaegning. Tendensen gik fra forkromede landsplaner til begraensede lokalplaner.
Men ulempen blev i løbet af 00’erne tydelig. F.eks. i København, hvor beslutningen om at finansiere metrobyggeriet igennem grundsalg fik den utilsigtede konsekvens at skabe et boligmarked, hvor arbejderklassen blev presset ud af byen. At dømme fra Socialdemokratiets nuvaerende retorik var det ikke planen.
Det står nu også klart, at det ikke kun er demokratier, der har problemer med planlaegningen. Det gaelder autokratier, hvor korruption og irrationalitet står i vejen.
Demokratier udfordres af folkevalgtes tidshorisont, der bliver mere og mere kortsigtet. Det burde have vakt ramaskrig, da Socialdemokratiet nonchalant affejede indgåede forlig – en uformel institution netop opstået for at sikre stabil planlaegning.
SVM-regeringen har vel indtil videre skuffet. Løftet om at taenke langsigtet, eksemplificeret ved
Lars Løkkes opfordring til at tale folkepension om 100 år, ser ud til at krakelere under det politiske fnidder, som er dagligdagen i systemet.
Samfundsforsker, København S
En form for seriøs og langsigtet planlaegning er tydeligvis nødvendig, hvis vi skal undgå katastrofe.
Som filosoffen Slavoj Žižek, med vanlig sans for provokation, siger, måske er kommunisme i dag blot dette: at vaere i stand til at planlaegge på det nødvendige globale niveau med den nødvendige effektivitet for at imødegå nutidens komplekse udfordringer.
Men hvordan det skal lykkes, er et politisk problem, vi er langt fra at løse.
SVM-regeringen har vel indtil videre skuffet. Løftet om at taenke langsigtet, eksemplificeret ved Lars Løkkes opfordring til at tale folkepension om 100 år, ser ud til at krakelere under det politiske fnidder, som er dagligdagen i systemet.