Aarhus-Hallen – et tydeligt tegn på en lille bys store selvforståelse
Aarhus fik med opførelsen af AarhusHallen i slut-1930’erne endnu en drøm opfyldt. Den holdt dog ikke så laenge.
Efter en raekke stille år ser det nu ud til, at der igen kommer liv i det, der engang husede Aarhus-Hallen. I hvert fald har Pincho Nation Danmark varslet, at selskabet til sommer åbner en ny restaurant i lokalerne for enden af Sankt Knuds Torv. Når restauranten åbner, bliver det med 750 kvadratmeter den største af kaedens restauranter i Danmark.
Dermed er der udsigt til supplerende liv til Netto og Nordisk Films biografer for enden af Sankt Knuds Torv, hvor nabolokalerne senest var i brug, da Aarhus Central Food Market havde adresse på stedet. Madmarkedet åbnede i efteråret 2016, men fik et forholdsvis kort liv, da lejerne allerede i 2020 blev sagt op af ejeren.
Men først skal vi måske lige placere Sankt Knuds Torv.
Det lille torv ligger i det indre Aarhus – som en sidegade til Ryesgade over for den katolske Vor Frue Kirke. Oprindeligt blev den navngivet Skt. Knuds Gade i 1929 efter den danske konge Knud den Hellige. Forslaget til gadenavnet kom fra pastor Schmidt ved Den katolske Kirke, hvis bygningskompleks hedder Sct. Knuds Stiftelse. I 1974 blev gadenavnet aendret til Skt. Knuds Torv.
Torvet er i dag den kun 60 meter lange straekning fra Ryesgade til Aarhus-Hallen.
By med stor selvforståelse
Men det er historie, og det er jo netop historien om Aarhus-Hallen, vi her skal fortaelle. Det helt naturlige sted at starte kan jo vaere ved begyndelsen. Så det gør vi:
Siden landsudstillingen i 1909 (og vel egentlig også årene op til den) havde Aarhus – ikke mindst i egen bevidsthed – slået sig op som Jyllands hovedstad med alt, hvad dette indebaerer. I 1930’erne så man med stolthed på sig selv. Aarhus havde naesten alt; sporvogne, stort teater, moderne biografer, universitetet og Danmarks laengste landbro (Ringgadebroen). Byen havde også lige fået stadion med landets smukkeste beliggenhed ved Marselisborg Skovene.
Med Aarhus Idraetspark havde byen fået et sted at afholde store udendørsarrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne stadig et sted at afholde store indendørsarrangementer i midtbyen.
Aarhuswiki skriver: »Flere af byens borgere begyndte derfor at samle penge ind til opførelsen af en stor hal i Aarhus centrum. Indsamlingen blev koordineret af prosektor
Gregersen, men der skulle gå 15 år, før en sådan hal blev godkendt i byrådet. Christian Frederik Møller (1898-1988) fik til opgave at tegne bygningen, og den 1. april 1938 åbnede Aarhus’ nye store hal, kaldet Aarhus-Hallen.«
Socialdemokratiet støttede opførelsen af AarhusHallen, mens det andet store parti, De Konservative, mente,
først inde, var man sikret gedigen underholdning. Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdaekkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet.«
I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltraekke flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker, der svingede med sit bananskørt på scenen. Josephine Baker var desuden den første sorte kvinde til at optraede i en større amerikansk spillefilm. Hun adopterede 12 børn – og var gennem hele sin karriere meget optaget af racismedebatten – nå, det var et sidespring.
Schalburgtagen
Af restaurantens datidige annoncer fremgår, at stedet ikke sigtede mod de mindrebemidlede – i 1940 inviterede restauranten således til fastelavn med en entrépris på 5 kr. og festsouper til 5,50 kr.
Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte under besaettelsestiden, men på grund af den forvaerrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for internationale stjerner. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i laengden for meget for besaettelsesmagten, og den 30. september 1944 blev restauranten ramt af schalburgtage.
Det var Peter-gruppen, der bl.a. bestod af den fhv. SSsoldat fra Frikorps Danmark Aage Mariegaard, der stod for terrorhandlingen. Petergruppen var opkaldt efter den tyske gruppeleder Otto Schwerdts daeknavn: Peter
Schäfer. Dens officielle navn var Sonderkommando Dänemark. Peter-gruppen var også kendt som Brøndumbanden.
Det var ikke første gang, at Aarhus blev ramt af schalburgtage – tidligere på året var sporvognens remise blevet totalt ødelagt – men det var første gang, at det kostede liv. Fem personer døde, da den ene side af en beboelsesejendom ved restauranten samt nabohuset styrtede sammen. Ofrene var aegteparret Kirstine og Viggo Henriksen samt forvalter Carl Jensen, hans hustru, Tove, og parrets syvårige datter, Mia.
Schalburgtage er betegnelsen for den terror, som dansk-tyske terrorgrupper gennemførte under Besaettelsen. Navnet stammer fra Schalburgkorpset, der var et militaert korps af danskere i tysk tjeneste, der skulle bekaempe modstandsbevaegelsen. Med drab og bombespraengninger forsøgte terrorgrupper at skraemme den danske befolkning.
Efter krigen blev restauranten genetableret. Og fra 1960 blev den drevet af Gunnar Gravholt, der dog kun var interesseret i restaurantdelen, så i 1961 gik Aarhus-Hallen efter blot 23 år konkurs. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc-arrangementer.
Tropicana
Restaurantdelen fortsatte og blev i 1970 omdøbt til Palmehaven. Allerede året efter, i 1971, genåbnede restauranten med ny ejer, nu under navnet Tropicana, indtil en voldsom nattebrand i oktober 1984 satte en stopper for ungdommens dans og flirteri.
Branden raserede hele dansestedet og den treetages bygning på Sankt Knuds Torv 3. Den bredte sig også til Aarhus-Hallen, hvor de tilstødende biografteatre dog slap nogenlunde uskadte, og det samme gjaldt Postvaesenets brevsorteringscentral, der var flyttet ind i løbet af 1970’erne.
Ingen mennesker kom noget til ved branden, som politiet mente var påsat. For samtidig med at de første flammer blev set i restauranten, blev en mand set løbe vaek fra stedet. Politiet mente hurtigt, at det var ham, der har antaendt bålet, der fik en så voldsom udvikling, at brandvaesenet ikke var i tvivl om, at der var haeldt mange liter benzin ud i restauranten.
Nogle måneder senere blev en 36-årig tidligere forpagter af Tropicana ved et naevningeting idømt otte års faengsel for brandstiftelse, forsikringsbedrageri og planlaegning af flugt fra arresten.
Men laenge før det havde der vaeret både seksdagesløb og isshows i Aarhus-Hallen. Det ser vi på i naeste afsnit.