Danske forskere har omskrevet kyssets historie

To danske forskere, der dagligt kysser hinanden, går i rette med international forskning om menneskets første kys.

Umiddelbart virker det usaedvanligt, at to danske forskere, der netop har fået en artikel offentliggjort i det ansete internationale tidsskrift Science, kysser hinanden. Lidenskabeligt og hver eneste dag.

Hun er zoolog og går under navnet Doktor Pindsvind, fordi hun er den eneste dansker, der forsker i sygdomsspredning, dyreadfaerd og dna med udgangspunkt i pindsvin. Han forsker til dagligt i medicinhistorie med udgangspunkt i oldgamle kilder fra Mellemøsten.

De oldgamle kys

Den kombination af viden har de to brugt til artiklen ”The ancient history of kissing” – ”Kyssets oldgamle historie”. Her dokumenterer Sophie Lund Rasmussen og Troels Pank Arbøll, at romantiske-seksuelle kys fandt sted i Mellemøsten allerede for 4.500 år siden – 1.000 år tidligere end hidtil antaget.

»Vi saetter en dyd i at huske at kysse hver dag. Også på de travle dage,« siger Troels Pank Arbøll.

Da han udover at vaere medforfatter også er gift med Sophie Lund Rasmussen, er deres kys en naturlig del af parrets hverdag. De er også foraeldre til en lille søn, der også får bl.a. godnatkys hver dag.

»Vi er i det hele taget en familie, der krammer en masse,« siger Troels Pank Arbøll.

Men det var hans faglige indsigt i kys, som satte gang i det faelles projekt. Forskerparret betegner sig selv om nørder, og i fjor brugte de en augustaften på at fordybe sig i et netop offentliggjort internationalt forskningsprojekt. Heraf fremgik, at de første erotiske og elskovshede kys blev beskrevet i indiske tekster for 3.500 år siden. Og at kysset herfra spredte sig til andre dele af verden og bl.a. førte til udbredelsen af virusinfektionen herpes, lød hypotesen.

Men den teori kunne Troels Pank Arbøll slå med 1.000 år.

»Jeg vidste med samme, at det ikke var rigtigt. I mit fag har vi i årtier vidst, at der var aeldre kilder end de indiske, der naevnede erotiske kys,« siger han.

I det gamle Mesopotamien, de tidlige kulturer, som eksisterede mellem floderne Eufrat og Tigris i det nuvaerende Irak og Syrien, skrev man på lertavler. Mange tusinde af de tavler er bevaret.

»De indeholder flere og tydelige eksempler på, at kysset blev betragtet som en del af intimitet i oldtiden, og at kys også kunne vaere en del af venskabs- og familierelationer. Blandt assyriologer som mig, har beskrivelserne af de hede kys vaeret kendt siden 1980’erne. Men vi er ikke saerligt mange på verdensplan, så den viden er forblevet i smalle forskerkredse,« siger Troels Pank Arbøll.

Sammen med sin hustru satte han sig for at rette op på misforståelsen om de første kys.

»Man bør ikke betragte kysset som en skik, der opstod i en enkelt region og spredte sig derfra. Det ser snarere ud til at vaere blevet praktiseret i adskillige oldtidskulturer forskellige steder i verden og gennem flere årtusinder,« siger han.

Aber kysser også

Sophie Lund Rasmussen bragte en raekke biologiske perspektiver på banen.

»Forskning i chimpanser og dvaergchimpanser, menneskets naermeste levende slaegtninge, har vist, at begge arter kysser og bruger kysset til bl.a. seksuel opstemthed. Det tyder på, at kys er en helt grundlaeggende adfaerd hos mennesker og kan også forklare, hvorfor kys kan ses på tvaers af forskellige kulturer,« siger Troels Pank Arbøll.

»Fra lertavlerne ved vi, at kysset var en del af seksualiteten. Men at samfundet også synes at have haft klare forbehold: Man kyssede ikke offentligt,« siger han.

»Så kysset er måske ikke så fjernt fra vores verden i dag. F.eks. er det ikke superfedt at sidde ved siden af nogen i toget, der snaver hinanden i gulvet,« siger Troels Pank Arbøll, der fredag sammen med sin hustru fejrede offentliggørelsen af artiklen, som i løbet af det første døgn opnåede omtale i 150 medier verden over, med et kys, naturligvis.