Nye tal afslører, hvordan boligskatten vil ramme danskerne
Et af partierne bag den nye boligskat langer ud efter ministeren, efter at nye tal viser reformens konsekvenser. Tallene viser bl.a., at boligskat bliver mest til gavn for de rigeste.
Bare en uge før Danmarks nye boligskattereform efter planen skal stemmes igennem Folketinget, viser nye tal fra Skatteministeriet, hvilke konsekvenser reformen vil få for både boligejere, lejere og andelshavere. Tallene tegner et entydigt billede, der udløser kritik fra både aftalepartier og opposition.
Boligbeskatningen bliver omlagt fundamentalt fra den 1. januar 2024, men endnu har landets 1,6 mio. boligejere ikke modtaget den ejendomsvurdering, de fremover skal beskattes efter. Vurderingerne ventes først til september, og for udlejnings- og andelsboliger har det endnu laengere udsigter.
I weekenden erkendte skatteminister Jeppe Bruus (S) desuden i et interview med Jyllands-Posten, at den nye boligskat bliver uigennemskuelig for nogle boligejere trods et klart tvaerpolitisk løfte fra 2017 om at sikre et gennemskueligt og praecist system.
Partierne bag aftalen fremhaever, at trods uvisheden så vil ingen nuvaerende boligejere komme til at betale mere ved overgangen til det nye system, fordi de vil få en ”skatterabat”. Og for fire af fem boligejere vil reformen resultere i en skattelettelse.
Men da de konkrete ejendomsvurderinger endnu ikke er tilgaengelige, er skattereformens konsekvenser fortsat uvisse for hver enkelt dansker – uanset om man bor under eget tag, til leje eller i en andelsbolig.
Nu har Skatteministeriet så regnet ud, hvordan reformen kommer til at påvirke alle landets borgere, uanset deres boligform. Tallene viser tydeligt, hvem der skal glaede sig mest.
Billedet vender om 37 år
Regnestykket viser reformens konsekvenser for samtlige indkomstgrupper. Og resultatet er entydigt:
De højeste indkomster er på vej til at høste de største gevinster på den nye boligbeskatning.
Befolkningen er blevet inddelt i 10 såkaldte deciler efter størrelsen på deres disponible indkomst (indkomst efter skat).
I 1. decil, hvor den disponible indkomst ligger omkring 95.000 kr. om året, vil den nye boligskat haeve indkomsten med 0,5 pct.
I 2. decil får reformen indtaegten til at stige lidt mere: med 0,6 pct.
I 3. decil vokser beløbet med 0,7 pct.
Og sådan fortsaetter det op gennem indkomstgrupperne. Fra det 7. til 10. decil, hvor den gennemsnitlige indkomst krydser 780.000 kr. efter skat, kan man glaede sig over en forbedring på 1,0 pct. takket vaere den nye boligskat.
Forklaringen er bl.a., at mange ejerboliger vil opleve skattelettelser, og de danskere, der har en ejerbolig, er typisk blandt de bedst lønnede.
»Det viser helt klart, at reformen er designet socialt skaevt. Reformen er meget fokuseret på, at selv de, der bor i en dyr ejerbolig, ikke skal have en skattestigning,« siger Sigurd Agersnap, skatteordfører for SF, der står uden for aftalen om den nye boligskat.
SF’s modstand skyldes bl.a. den såkaldte skatterabat, som går til de boligejere, der på grund af nye vurderinger egentlig ville stå til en højere skatteregning fra 2024. Men rabatten betyder, at det først bliver den naeste ejer af huset, der skal betale den fulde, nu højere beskatning.
Det greb er med til at gøre reformen mere venlig over for ejere end over for andelshavere og lejere i både private udlejningsboliger og almene boliger.
»Man havde ikke behøvet at lave de store skatterabatter til de største og dyreste ejendomme, der i forvejen har fået de suveraent største gevinster på boligmarkedet de seneste 10
RELATIV FORØGELSE AF DISPONIBLE INDKOMSTER I 2030:
1. decil 2. decil
(95.473 kr.) (166.971 kr.) (196.935 kr.) (227.383 kr.) (259.036 kr.) (291.453 kr.) (327.257 kr.) (371.556 kr.) (437.776 kr.)
10. decil
(779.827 kr.) år,« siger Sigurd Agersnap.
Mandag skrev Politiken desuden, at skattereformen ventes at føre til højere husleje for 7 af 10 borgere, der bor til leje eller i andelsbolig, mens 4 af 10 lejere i almene boliger vil opleve en stigning i husleje.
»Langt ind i Socialdemokratiet må man da overveje effekterne for de blandede byer af den her reform. Man
Den nye boligbeskatning vil i 2030 samlet set øge danskernes disponible indkomst med 0,9 pct. i forhold til i dag. Gevinsten fordeler sig således på forskellige boligtyper:
Almen bolig: 0,4 pct. Andelsbolig: 0,3 pct. Ejerbolig 1,2 pct. Øvrige, herunder lejebolig: 0,4 pct.
0,5 0,6 0,7
vil få store gevinster til dem, der er rigest og har egen bolig, mens en del af dem, der bor til leje, skal betale mere. Det går direkte imod de ambitioner, vi har haft sammen i den tidligere regeringsperiode om at skabe mere blandede byer,« siger Sigurd Agersnap.
Agersnap havde egentlig bedt om at få beregningen for 2030, men Skatteministeriet har af egen drift valgt at regne helt frem til 2060. Om 37 år vil 1. decil få løftet sin indkomst med 2,5 pct. på grund af reformen. Det vil vaere mere end de 1,7 pct., som 10. decil til den tid vil opleve i fremgang.
Udviklingen skyldes bl.a., at skatterabatten udfases, at ejendomsvaerdiskatten fremover vil stige i takt med boligernes vaerdi, hvilket vil belaste ejernes disponible indkomst, samt at der vil vaere en bremse over fremtidige stigninger i grundskyld for udlejningsejendomme.
Skepsissen vokser
Regeringspartierne, De Radikale, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti står bag reformen, og skatteordfører Nick Zimmermann (DF) ser kritisk på, at »det kommer til at ramme så skaevt« i de førstkommende årtier.
»Det er problematisk. Og jeg bryder mig efterhånden ikke om saerlig meget ved den nye ejendomsbeskatning. Min skepsis bliver større og større, hver gang der dukker noget nyt op, og det er enormt problematisk, at der er tavshed fra ministeren, når det sker. Der bliver ikke indkaldt til møder i forligskredsen, så mange af de frustrationer, vi har over udrulningen, fører ikke til noget,« siger Zimmermann.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus (S) eller Socialdemokratiets ordfører.