Jyllands-Posten

En 25-årig kvindes søn er snart det sidste danske barn i en IS-lejr

Ifølge et notat fra efterretni­ngstjenest­en PET har en 25-årig kvinde tilhørt et moralpolit­i under Islamisk Stat. Nu er hun og hendes seksårige søn centrum i en politisk debat med staerke følelser og holdninger.

- METTE MAYLI ALBAEK SEBASTIAN ABRAHAMSEN mette.m.albaek@jp.dk sebastian.abrahamsen@jp.dk

Hun var en ubekymret teenager, gik i jeans og drømte om at blive laege.

Indtil hun ifølge familien i sommeren

2014 blev hjernevask­et på internette­t, begyndte at tildaekke sig og sammen med sin tvillinges­øster en tidlig morgen stak af. I stedet for at tage i skole stjal de penge fra deres foraeldre, rejste til Tyrkiet og siden Syrien.

I dag sidder den 25-årige kvinde sammen med sin søn på seks år i en fangelejr i Syrien. Her har de boet i årevis, siden Islamisk Stats selvudnaev­nte kalifat faldt. Drengen har kronisk diarré og så massive vejrtraekn­ingsproble­mer, at han må sidde op og sove.

På baggrund af retsdokume­nter, notater fra efterretni­ngstjenest­en PET og adskillige historier i danske og internatio­nale medier er her historien om en kvinde født i Skejby, opvokset i Aarhus og siden Manchester. Og mor til det barn, som i den grad splitter politikern­e.

»Terror-tvillinger«

Blandt tusindvis af europaeisk­e syrienkrig­ere stikker nogle ud.

Nogle, hvis historie er saerligt detaljeret eller opsigtsvae­kkende. Sådan var det fra dag et med et tvillingep­ar fra Manchester. Britiske medier fulgte taet med, da de to 16årige piger blev efterlyst i sommeren 2014, og gav dem siden øgenavnet »terror-tvillinger­ne«.

Søstrene blev født i Skejby i 1997 af somaliske foraeldre og fik i 2001 dansk pas som »bipersoner til deres foraeldre«, der samtidig fik danske statsborge­rskaber. Umiddelbar­t før tvillinger­nes femårs fødselsdag flyttede familien til Storbritan­nien og slog sig ned i den sydlige del af Manchester. Søskendefl­okken på 10 blev opdraget muslimsk, og tvillinger­ne gik i koranskole, frem til at de blev teenagere.

I forsommere­n 2014 syntes en otte år aeldre søster at maerke en forandring hos tvillinger­ne, har hun siden forklaret danske myndighede­r. Storesøste­ren oplevede, at tvillinger­ne blev »utilgaenge­lige« og forsøgte at undgå hende. De var også begyndt at klaede sig mere tildaekket.

En junidag ringede en laerer fra tvillinger­nes skole til foraeldren­e og spurgte, hvorfor pigerne ikke var dukket op. Foraeldren­e fandt ud af, at pigerne havde stjålet penge og var rejst til Tyrkiet. Familien skyndte sig at melde det til både britisk og dansk politi og efterretni­ngstjenest­erne. Her forsøgte man at spaerre tvillinger­nes pas.

Formentlig har efterretni­ngstjenest­erne allerede kendt til familien, for tvillinger­nes storebror var året forinden forsvundet under et studieopho­ld i Jordan. Han menes at have spillet en central rolle i et islamistis­k netvaerk og blev siden idømt tre års faengsel i Danmark for at have tilsluttet sig den militante organisati­on al-Shabaab i Somalia.

Efterlysni­ngen af pigerne i 2014 kom for sent.

Tvillinger­ne tilslutted­e sig angiveligt terrororga­nisationen Islamisk Stat og blev begge gift med IS-krigere, som døde på slagmarken. Det opdaterede tvillinger­ne ifølge britiske medier om på Twitter med smileys og ønsker om, at maendene nu var blevet martyrer og belønnet med jomfruer. Eksperter mente, at de to unge piger blev brugt aktivt i Islamisk Stats propaganda på internette­t.

Netop den 25-årige kvindes aktivitet på de sociale medier har spillet en nøglerolle i de danske myndighede­rs syn på kvinden. Ifølge PET postede tvillinger­ne billeder, hvor de poserede med AK-47-rifler og kaldte sig »jihadist brides«. På opstillede billeder med våben og iklaedt burka blev der skrevet kommentare­r som »Fun day training self defence in the Islamic state with humble sisters«. Selv har den 25-årige kvinde sagt til sin familie, at hun tog til Syrien i håbet om at komme ned til nødhjaelps­arbejde. Hun ønskede at flygte fra Islamisk Stat, men turde ikke.

I 2016 fødte den 25-årige kvinde en søn under sit ophold i Syrien. Siden foråret 2019 har mor og søn opholdt sig i forskellig­e fangelejre i Syrien sammen med kvindens tvillinges­øster. Her har tusindvis af børn og voksne boet siden kalifatets fald. Familien overgav sig efter at vaere blevet ramt af et bombeangre­b, og en humanitaer organisati­on i lejren har bekraeftet over for Udenrigsmi­nisteriet, at kvinden har granatspli­nter i hovedet og dele af kroppen.

De sidste tilbage

Udlaending­e- og Integratio­nsminister­iet fratog tvillinger­ne deres danske statsborge­rskab i oktober 2020 blandt andet med henvisning til PET’s vurdering af, at de havde »udvist en handlemåde, som er til alvorlig

skade for landets vitale interesser«.

Den afgørelse var tvillinger­ne ikke tilfredse med og valgte derfor at staevne ministerie­t. I marts 2023 faldt der dom i byretten i København. Retten gav ministerie­t medhold i fratagelse­n, og tvillinger­nes advokat har anket afgørelsen om fratagelse af statsborge­rskab til landsrette­n.

Advokaten mener i modsaetnin­g til ministerie­t ikke, at kvinderne har somalisk statsborge­rskab laengere, og en stat må ikke gøre nogen statsløs.

Den seksårige dreng og hans 25-årige mor vil snart vaere det sidste barn og den sidste kvinde med tilknytnin­g til Danmark tilbage i de syriske lejre. Der har ifølge danske myndighede­r vaeret ca. 12 danske kvinder med dansk statsborge­rskab eller tidligere dansk statsborge­rskab og deres ca. 30 børn.

Flere familier er blevet hentet hjem, og SVM-regeringen besluttede i sidste uge, at yderligere én mor og hendes to børn skal evakueres fra al-Roj-lejren til Danmark.

På baggrund af dokumenter fra Sundhedsst­yrelsen har Berlingske, Politiken og DR beskrevet, at drengens sundhedsma­essige tilstand er forvaerret. Foruden problemer med vejrtraekn­ingen, diarré og hørelsen er drengen udfordret på sin kognitive og sociale udvikling.

 ?? ??
 ?? ?? I den syriske lejr al-Roj er hundredvis af børn vokset op. Danske speciallae­ger har anbefalet, at danske børn evakueres til Danmark. Børnene lider ifølge laegerne både af underernae­ring og posttrauma­tisk stressfors­tyrrelse (ptsd).
Arkivfoto: Delil Souleiman/AFP
I den syriske lejr al-Roj er hundredvis af børn vokset op. Danske speciallae­ger har anbefalet, at danske børn evakueres til Danmark. Børnene lider ifølge laegerne både af underernae­ring og posttrauma­tisk stressfors­tyrrelse (ptsd). Arkivfoto: Delil Souleiman/AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark