Embedsmaend var kommet med en advarsel mod »en supergod idé«
Socialdemokratiet barslede med at forbyde religiøse symboler i skolerne, laenge inden en kommission fik samme idé. Det får nu beskyldninger om misbrug af embedsvaerket til at fyge mod partiet.
Udlaendinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) behøvede ikke megen taenketid for at tilkendegive sin holdning.
Det var »en supergod idé«, da Kommissionen for den glemte kvindekamp i august 2022 erobrede sensommerens sendeflader med et kontroversielt forslag om at forbyde piger at baere hovedtørklaede i skolen.
Mens eksperter og skoleledere råbte nej tak og frygtede, at muslimske elever ville blive presset ud af skolerne, var den forrige S-regering anderledes positivt stemt. Her var det tilsyneladende kun jura og paragraffer, der stod i vejen for et forbud.
»Det er et modigt forslag, men vi skal også have styr på det rent juridiske i forhold til eksempelvis grundloven. Men kommissionen peger på et problem, så nu skal vi se på fremadrettet, om man kan gøre det til virkelighed,« sagde Kaare Dybvad til Berlingske.
Han ville derfor »have Justitsministeriet til at kigge på, hvad de juridiske rammer er«.
Nu kan Jyllands-Posten afsløre et noget andet og opsigtsvaekkende forløb forud for debatten, der får politiske modstandere til at tale om »rent misbrug« af embedsvaerket og en regering, der ville gøre »alt, hvad den kunne, for at slå muslimer oven i hovedet«.
Det viser sig nemlig, at Sregeringen allerede i januar 2022 var blevet advaret af Justitsministeriet om faldgruberne ved at gribe ind i elevers påklaedning. Altså hele syv måneder inden at kommissionen kom med sit forslag.
Her baksede Socialdemokratiet med en lignende idé. Derfor fik man embedsvaerket til at lave et »notat om muligheden for at indføre forbud mod at baere religiøse symboler af en vis størrelse i grundskolen, dagtilbud m.v.«.
Det viser en aktindsigt, som Jyllands-Posten har fået.
Selve notatet er mørklagt. Men ifølge de udleverede dokumenter har det vaeret forbi Justitsministeriet.
En gammel vurdering
Afsløringen kommer, netop som Folketinget tirsdag skal stemme om et forslag, stillet af Dansk Folkeparti, om et forbud mod islamiske tørklaeder i grundskolen.
Her stemmer alle partierne i SVM-regeringen imod. Også selv om forslaget på visse straek ligner det, som Kommissionen for den glemte kvindekamp kom med i august.
Isaer Socialdemokratiet er vendt om i døren.
»Det har vist sig,« at forslaget om et tørklaedeforbud i skolerne ikke kan lade sig gøre – »hverken inden for rammerne af grundloven eller vores internationale forpligtelser«, sagde Kasper Sand Kjaer, udlaendingeordfører i Socialdemokratiet, da Dansk Folkepartis forslag tidligere på foråret blev debatteret i Folketinget.
Men ifølge aktindsigten er den juridiske vurdering, som ordføreren henviste til, ikke ny. Tvaertimod er den dateret den 6. januar 2022.
Dermed var S-regeringen bekendt med én skelsaettende udfordring, da kommissionen kom med sin anbefaling: Et tørklaedeforbud kunne formentlig ikke lade sig gøre i den virkelige verden.
Alligevel ville Kaare Dybvad »bestemt ikke« afvise idéen, sagde han til Politiken:
»Vi bliver nødt til at tage det alvorligt, når der kommer sådan en anbefaling.«
Valgkampen lå kun få uger ude i horisonten, da forbuddet blev lanceret som et af i alt ni, der skulle gøre op med negativ social kontrol blandt børn med minoritetsbaggrund.
Det får nu Dansk Folkeparti til at kalde Socialdemokratiets modtagelse for et »valgkampsstunt«.
»Der lå allerede et notat, som regeringen ville rette sig efter. Men man vidste, at der var et folketingsvalg på vej, og at en stor del af de socialdemokratiske vaelgere ville have et forbud. Jeg har hele tiden haft en opfattelse af, at den kommission kun var oprettet til aere for et folketingsvalg,« siger DF’s udlaendingeordfører, Pia Kjaersgaard.
Hun er vred over Kaare Dybvads reaktion fra august.
»Hvis man siger det paent, så talte han mod bedre vidende. Hvis man siger tingene ligeud, ville man kalde det en løgn,« siger Pia Kjaersgaard:
»Man spørger Justitsministeriet om noget, som man ikke kan bruge, fordi det ikke passer med den opfattelse, som man på det tidspunkt gerne vil give vaelgerne. Det er jo rent misbrug.«
Formand blev beroliget
Efter tørklaede-debatten er Kommissionen for den glemte kvindekamp flere steder blevet anklaget for at vaere taet knyttet til Socialdemokratiet.
Berlingske kunne i oktober afsløre, at formanden, Christina Krzyrosiak Hansen, der også er S-borgmester i Holbaek, dagen inden forslagets offentliggørelse sms’ede med Mette Frederiksen (S). Hun var »lidt nervøs« for modtagelsen af kommissionens anbefalinger, men blev beroliget af statsministeren.
»Det kommer til at gå godt. Ikke uden skrammer, men vi kaemper for det rigtige,« skrev Mette Frederiksen og fulgte op med en emoji af et hjerte og en rød rose.
At S-regeringen allerede i januar 2022 flirtede med idéen om et tørklaedeforbud, forstaerker kun båndet mellem de to parter, mener Rosa Lund, udlaendingeordfører i Enhedslisten:
»Det her er vand på den mølle, der hedder, at kommissionen var bestillingsarbejde. Nu er det tydeligt, at det er tanker, som har eksisteret i Socialdemokratiet i forvejen. Det, regeringen havde gang i, var symbolpolitik. Den ville simpelthen gøre alt, hvad den kunne, for at slå muslimer oven i hovedet. Selv om den godt vidste, at det ikke kunne lade sig gøre,« siger Rosa Lund.
Kaare Dybvad udtaler i et skriftligt svar, at det oprindelige notat fra Justitsministeriet »vedrørte muligheden for at indføre et forbud mod at baere religiøse symboler af en vis størrelse i grundskolen, dagtilbud m.v.«.
»Da Kommissionen for den glemte kvindekamp praesenterede sine anbefalinger, der omfattede et forbud mod hovedtørklaeder i grundskolen eller – hvis det ikke var muligt – et forbud mod alle religiøse symboler, syntes jeg, at det var vigtigt at få undersøgt alle de juridiske aspekter naermere.«
Blandt andet ville S-regeringen undersøge, om et forbud mod religiøse symboler a la det, man har i skoler i Frankrig, var muligt, lyder det fra ministeren.
Hvis man siger det paent, så talte han mod bedre vidende. Hvis man siger tingene ligeud, ville man kalde det en løgn. PIA KJAERSGAARD (DF), UDLAENDINGEORDFØRER