Kina anklager G7 for at føre smaedekampagne

Kina taler både til den gamle og den nye verden.

Kina reagerede voldsomt på weekendens G7-møde.

Mens verdens opmaerksomhed var rettet mod Volodymyr Zelenskyjs deltagelse i det årlige topmøde mellem verdens førende industrinationer, naerlaeste Kina sluterklaeringen – og var alt andet end imponeret.

Den kinesiske regering var så rasende over det ordvalg, der enten direkte eller indirekte refererede til Kina, at den japanske ambassadør i Beijing blev kaldt til samtale i det kinesiske udenrigsministerium.

Som G7-formand og vaertsnation blev Japan gjort ansvarlig for ordlyden, som Kina betegnede som en »smaedekampagne og et angreb«.

Kineserne beskyldte G7 for grov indblanding i Kinas indre anliggender, for brud på grundlaeggende principper i international ret og for at skade Kinas suveraenitet, sikkerhed og interesser.

Japan var ikke klar til at tage imod skideballen. Ifølge ambassadens hjemmeside sagde den japanske ambassadør, Hideo Tarumi, at det kun var naturligt med den slags referencer og opfordrede Kina til at skifte kurs.

Kina protesterede også i kraftige vendinger mod G7landenes planer om en mekanisme, der skal forhindre økonomisk tvang (coersion) som redskab til at opnå politiske mål – med tydelig adresse til Kina.

Det kaldes afkobling

Angrebene på Kina er forholdsvis nyt. De er taget til i omfang siden 2021, i takt med USA’s forstaerkede forsøg på at isolere Kina. I Washington kaldes det afkobling. Partiavisen Global Times skriver, at Kina naevnes hele 21 gange i G7-dokumentet.

For EU står sagen lidt anderledes. Ursula von der Leyen har introduceret begrebet de-risking (risikonedbringelse) som EU’s strategiske indfaldsvinkel til samhandlen med Kina og de indbyrdes relationer. Belaert af erfaringerne fra gassen og

Rusland er strategien at forhindre en fatal afhaengighed på vigtige områder.

EU er tvunget til at finde en balance på grund af den taette samhandel, og det slog igennem i Hiroshima, da det lykkedes at få de-risking placeret som G7s Kina-strategi i stedet for skarp amerikansk afkobling.

Men Kinas svar afspejler, at Beijing er opmaerksom på den skaerpede tone fra G7. Det bliver tolket som amerikansk indflydelse, og som at Europa og G7 nu stiller sig solidarisk med USA i inddaemningen af Kina.

De karske ord og den uventet skarpe reaktion er målrettet et internationalt establishment, som udmaerket kender Kinas positioner – hvad der både giver erklaeringen karakter af en bevidst provokation og Kinas svar karakter af overflødig følsomhed.

De riges klub

Men der er et andet element i de harmdirrende kinesiske protester, som ikke må undervurderes.

Den anden og tredje verden betragter stadig G7 som de riges klub, selv om realiteterne er, at klubbens økonomiske og politiske indflydelse er milevidt fra storhedstiden i sidste halvdel af 1900-tallet.

»De dage er forbi, da en håndfuld vestlige lande bare kan blande sig i andre landes indre anliggender og manipulere de globale spørgsmål«, skriver det kinesiske udenrigsministerium. Det rammer den generelle tone, som Kina har og har haft succes med i den tredje verden: Det er de gamle kolonimagters sidste suk, og Kina er den nye verdens hjaelper, beskytter og katalysator for velstand og fremdrift.

Kineserne taler til den fremstormende nye verden, som i disse år leder efter et ståsted mellem Vesten og Kina. Den kamp er Europa først ved komme ind i nu.

Alt er ikke tabt endnu, men det kraever flere motorveje, jernbaner, havne og netvaerk med europaeisk afsenderadresse end mere kritik af Kina pr. autopilot – hvor berettiget den end kan forekomme.

Kinas svar afspejler, at Beijing er opmaerksom på den skaerpede tone fra G7.