Drømmer jeg? Eller er jeg vågen?
”Traum” er en surrealistisk oplevelse, hvor imponerende dansere og skarpe skuespillere opløser graenserne mellem virkelighed og fantasi.
SKUESPIL
TRAUM
AARHUS TEATER OG HOLSTEBRO DANSEKOMPAGNI Tekst: Bjørn Rasmussen frit efter ”Drømmenovelle” af Arthur Schnitzler Iscenesaettelse og scenografi: Nathalie Mellbye
Koreografi: Marie Brolin-Tani og David Cornelius Price Varighed: 1 time og 40 minutter
Spiller på Aarhus Teater til den 8. juni 2023
Der er intet skel mellem scene og sal i Nathalie Mellbyes iscenesaettelse af Bjørn Rasmussens ”Traum” på Aarhus Teater. Derimod har hele Studio-lokalet undergået en totalforvandling til noget, der ligner en tilgroet, algedaekket, forladt badeanstalt med stejle trapper ned i det, der engang kunne have vaeret et svømmebassin. Publikum kan vaelge at saette sig på opstillede stole langs bassinets kant eller på hynder langs kanten nede i selve bassinet.
I denne gennemførte scenografi udspiller sig et såvel aegteskabeligt som personlighedsmaessigt drama mellem laegeparret Alfred og Frida, der lever i et saert facadeforhold, der naesten er lige så disharmonisk som i Lars Noréns dramatik.
Kjartan Hansen er den velfriserede, renskurede Alfred, der ved første øjekast virker gennemført korrekt. Nanna Bøttcher er hans cigarrygende, hvidklaedte hustru, der med sine høje haele og synlige blondelingeri fremstår med lidt mere kant. Men ikke alt er, som det tager sig ud. Hvilket det tilgroede lokale nok kunne vaere et varsel om.
Mellem aegteparret dukker Carla Eleonora Feigenberg op som en rødklaedt femme fatale. Hun agerer såvel fortaeller som aktiv medspiller i den surrealistiske historie, der venter os. For de to er på vej til kostumebal, lader hun os forstå.
Hele lokalet fyldes af musikkollektivet Solens sexet pulserende musik, der understreges af Kim Gluds ditto lysdesign.
Sammen med de to kvinder bevaeger de fire dansere fra Holstebro Dansekompagni, Bjørk-Mynte Paulse, Luke Hodkinson, Jon Ipina og Haizea Andueza, sig omkring i en flirtende, seksuel-ladet maskedans med konstant skiftende partnere.
Den surrealistiske fornemmelse tager over.
»Jeg drømmer ikke,« naesten skriger Alfred på et tidspunkt til sin hustru.
En del af det forbudte
Men er han helt vågen? I stedet for at gå til ro efter kostumeballet bevaeger han sig ud i natten, hvor han opsøger det forbudte, det ukendte. Det er i hvert fald det, Mellbye viser os i en forestilling, hvor drøm og virkelighed smelter så uløseligt sammen, at vi til sidst ikke aner, hvor fantasierne slutter, og virkeligheden begynder.
Vi iagttager sammen med Alfred Marie Brolin-Tani og David Cornelius Prices orgiekoreografi, hvor danserne i stramtsiddende tøj med besnaerende cut-outs, tårnhøje lakhaele og latex-nonnekapper med voldsomme smaeld knalder laederpisken mod gulvet.
Alle – også publikum – er på dette tidspunkt iført stive, hvide masker. Vi er alle en del af det forbudte, der finder sted, men samtidig skaermer maskerne os for andres blikke. ”Traum” er den tredje og absolut mest helstøbte del af Nathalie Mellbyes ”Dirty Decadence”-trilogi, der har kunnet opleves på Studioscenen under Aarhus Teater i denne saeson.
Samtidig er det også Mellbyes sidste forestilling som huskunstner på Aarhus Teater, før hun efter sommerferien tiltraeder som kunstnerisk direktør for Sort/Hvid i København, og det må siges at vaere en mindevaerdig afskedssalut.