Assad burde sidde i faengsel – ikke til højbords

Den 19. maj 2023 var en trist dag for fred og retfaerdighed. Der var den dag, hvor Syriens diktator, Bashar al-Assad, blev budt velkommen til Den Arabiske Ligas topmøde i Saudi-Arabien og Syrien som fuldgyldigt medlem af ligaen efter 12 års udelukkelse.

Der er naeppe tvivl om, at Assad kunne dømmes for krigsforbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol, ICC, hvor der også er blevet gjort forsøg på at rejse en sag. Men realpolitikken har – i hvert fald foreløbigt – vundet over retfaerdigheden. Det er snart flere år siden, at den internationale støtte til oprørerne svandt ind, og Assad derfor gradvist kunne genvinde kontrollen med det meste af Syrien.

Denne situation har mange arabiske lande taget til efterretning og derfor genoptaget de diplomatiske forbindelser, dog med f.eks. Qatar som en undtagelse. Og nu er Assad og Syrien tilbage i Den Arabiske Liga. Men det bør vaere med betingelser, f.eks. om at alle fordrevne kan vende tilbage uden frygt for repressalier og med ret til erstatning for tabt ejendom. Her kunne Saudi-Arabien og andre oliestater eventuelt bidrage finansielt.

Europaeiske lande står naeppe i kø for at genoptage de diplomatiske forbindelser, men vil desvaerre naeppe gøre det til en maerkesag at få Assad bragt for retten. Både fordi det kan forekomme udsigtsløst, og fordi mange lande vil vaere optaget af at kunne sende flygtninge fra Syrien hjem. Her har Danmark allerede i flere år vist det tvivlsomme eksempel, nemlig at notere sig Assads kontrol over Damaskusområdet og vurdere det muligt at hjemsende flygtninge. Den Arabiske Ligas genoptagelse af Syrien er en skandale, men mange andre lande har også bidraget til at gøre diktator Assad stueren igen. Deprimerende, når man som jeg håber på en grad af retfaerdighed.