Fagbevaegelsen: Aktivering skal føre til varige job

Fagbevaegelsen bakker naturligvis op om, at indvandrere bliver mødt med en forventning om at bidrage til faellesskabet.

I dag står mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere uden for arbejdsmarkedet, mens vi mangler arbejdskraft på flere områder.

Det er ikke holdbart.

Men regeringens plan om at saette yderligere 14.000 ledige indvandrere ned i ydelse og dermed tvinge i alt 27.000 til fuldtidsaktivering, primaert i nyttejob, risikerer at få flere uheldige konsekvenser.

Regeringens plan om, at indvandrere skal omfattes af en 37 timers arbejdspligt, er ikke ny.

Det nye er, at de også vil lade gruppen af indvandrere, der er kommet til landet før 2008, blive omfattet af ordningen.

Dermed vil man med et snuptag saenke ydelsen for en meget stor gruppe, der bliver indplaceret på den lave såkaldte selvforsørgelsesog hjemrejseydelse. En ydelse, der i 2023 før skat er på 6.350 kr. for ikke-forsørgere, 8.716 kr. for samboende forsørgere og 12.456 kr. for en enlig forsørger.

Hvis de mennesker ikke samtidig bliver opkvalificeret, så de kan komme i ordinaert arbejde, vil de haenge fast på denne lave ydelse, og det vil utvivlsomt betyde, at flere børn end i dag vil vokse op i fattigdom.

Og vi ved, at børn, der vokser op i fattigdom, i højere grad får et dårligt helbred, en kortere uddannelse og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Dermed risikerer vi, at flere børn havner i gruppen af unge uden uddannelse og arbejde, som regeringen i øvrigt har lanceret, at den for alvor vil gøre noget ved. Hvis vi virkelig mener, at vi vil forebygge, at flere børn og unge ender uden uddannelse og job, skal vi også sørge for, at deres foraeldre får en uddannelse og varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Regeringen naevner, at arbejdspligten overvejende vil bestå af nytteindsats inden for eksempelvis sundheds- og aeldreområdet.

Den fremhaever opgaver, der i dag bliver varetaget af ordinaert ansatte, som ekstra rengøring af faellesarealer, sortering af uniformer før vask, smøring af madder, rengøring af strande og oprydning i kommunale biler.

Men nytteindsats fører sjaeldent til varig beskaeftigelse og slet ikke til den uddannede arbejdskraft, som vi har så meget brug for.

De fleste ledige job, også inden for sundheds- og aeldreområdet, kraever, at man kan dansk og har en faglighed. Og der er masser af erfaringer at bygge på.

I stedet for nyttesløs aktivering skal der saettes ind med forløb, der kombinerer danskuddannelse, faglig opkvalificering og beskaeftigelsesrettede indsatser med helt konkrete mål som f.eks. at påbegynde en social- og sundhedsuddannelse.

Naestformand, FH

Der er ingen tvivl om, at opgaven med at skaffe nyttejob til 27.000 er meget stor og vanskelig, isaer i lyset af at der er tale om en udsat gruppe uden stor tilknytning til arbejdsmarkedet. Når denne opgave falder på jobcentrenes skuldre, samtidig med at de skal spare 3 mia. kr., er der stor risiko for, at det resulterer i meningsløs discount-aktivering i form af nytteindsats og virksomhedspraktik.

Når regeringen nu vil gentaenke og samtidig spare på beskaeftigelsessystemet, så bliver det endnu mere vigtigt at have for øje, at ressourcerne bliver brugt på det, der faktisk virker og fører til varige job.