Ingen klimamål uden mere effektiv energi

Der er skabt momentum for energieffektivitet, men vi har ingen chance for at nå verdens klimamål, hvis ikke vi får de årlige forbedringer op på cirka 4 pct.

Det var kun anden gang i historien, at Det Internationale Energiagentur (IEA) afholdt sin årlige globale konference om energieffektivitet uden for Paris, da mere end 20 energiministre samt 200 erhvervsledere, klimaforskere og andre beslutningstagere ankom til Sønderborg den 8. juni 2022.

Det er et år siden i disse dage, og derfor er det vigtigt at gøre status, inden verden mødes igen til G7, naeste IEA-topmøde og COP28. Selvom vi stadig halter gevaldigt bagefter, skabte konferencen momentum på den glemte del af vejen mod klimamålene i Paris-aftalen: energieffektivitet.

Første gang IEA afholdt sin globale konference om energieffektivitet uden for Paris var i Dublin i 2019. En hovedstad, alle kender, og derfor var der ikke så få, som var nysgerrige over, at Sønderborg blev vaertsby for IEA’s årlige konference i 2022. Men dr. Fatih Birol, direktøren for IEA, afslørede det i sin velkomsttale: »Sønderborg er den globale hovedstad for energieffektivitet.«

Målet med at invitere ministre og eksperter til byen var at vise dem, at energibesparelser og -effektiviseringer er oversete både i de politiske aftaler og i erhvervslivet, men de har et meget stort potentiale både økonomisk og for klimaet.

Årsagen er, at energieffektivitet kan levere en tredjedel af reduktionerne, der skal til for at nå Parisaftalens klimamål. Konferencen fastslog, at teknologien findes, og løsninger er klar til at blive implementeret. Fordi det har de faktisk gjort i Sønderborg.

De seneste opgørelser viser, at Sønderborg har reduceret områdets energirelaterede CO2-udledning markant.

Baggrundstaeppet for konferencen var desvaerre dystert. Ruslands angreb på Ukraine understregede, at det var på tide at udbrede energieffektive løsninger med samme hastighed, som vi udbygger vedvarende energi – og gerne en del mere, end vi gør for at genoptaende kulkraftvaerkerne.

IEA har dokumenteret, at vi potentielt kan spare 95 EJ, som svarer til Kinas samlede energiforbrug, hvis vi fordobler energieffektivitetsindsatsen i dette årti. Hvis man omsaetter disse tal til sikkerhedspolitik, svarer det til, at vi globalt set kunne undgå at bruge 30 mio. tønder olie om dagen, tre gange mere, end Rusland producerer om dagen. Oven i det kan vi undgå at skulle bruge 650 mia. kubikmeter gas. Det er cirka fire gange mere, end EU importerede fra Rusland i 2021.

Men vi vidste omvendt, at i perioden 2017-2021 var den gennemsnitlige forbedring af energieffektivteten på verdensplan på sølle 1,3 pct., selvom verden årligt bør forbedre energieffektiviteten globalt med omkring 4 pct. for perioden 2020-2030 for at nå verdens klimamål. Det er simpelthen ikke godt nok. Derfor var verdens øjne rettet mod Sønderborg den 8. juni.

Ministre, erhvervschefer og eksperter blev vist rundt i området for at se helt konkrete løsninger, der enten genbruger energien eller sparer på energien. For hvad er energieffektivitet egentlig?

Mange taenker på termostater, når de taenker på energieffektivitet. På åbne vinduer i solskinnet, gardiner, der traekkes for, når mørket falder på, og de andre spareråd, som har hørt hjemme i danske hjem i årtier. Og det er det, energieffektivitet er – men det er også meget mere og et helt centralt redskab i klimakampen og uafhaengigheden af sort russisk energi.

Samtidig kan energieffektivitet afbøde de stigende energipriser, bidrage til jobskabelse, saenke samfundsregningen og bidrage til at sikre energiuafhaengighed. Mere end nogensinde før – med en energikrise i Europa og et klima, der kalder på global handling – er vi derfor nødt til at fokusere på energieffektivitet.

Vi fik ministrene op af stolene, ud af konferencelokalerne og med om bord på den elektriske faerge ”Ellen”, der sparer 2.520 tons CO2 årligt sammenlignet med det bedste teknologiske alternativ. Vi tog dem med i supermarkedet, der allerede daekker 78 pct. af dets varmeforbrug med overskudsvarme fra egne kølediske. Vi kørte dem til en fuldt elektrisk byggeplads, der reducerer ikke blot CO2-udledninger, men også støj- og luftforurening. Og vi viste dem en industriproduktion, der er blevet CO2-neutral med smart, energieffektiv teknologi. Konferencen resulterede i den såkaldte Sønderborg Action Plan med konkrete anvisninger til, hvad man kan gøre for at udnytte det enorme potentiale, som der er i energieffektivitet. Hermed fik vi skabt momentum og opnåede aegte anerkendelse af vigtigheden af energieffektivitet.

Heldigvis blev det ikke ved det. I marts vedtog EU’s energiministre og Europa-Parlamentet, at EU’s medlemslande i 2030 skal reducere det samlede energiforbrug med

11,7 pct. i forhold til de 2030-prognoser, der blev fremlagt i EuropaKommissionens 2020-referencescenarium. Det svarer til en besparelse svarende til forbruget af 101 mio. tons olie. EU-aftalen om energieffektivitet stiller bl.a. krav om, at datacentre skal udnytte overskudsvarme, hvis det kan dokumenteres, at det er rentabelt.

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, tidl. klima-, energiog forsyningsminister (S)

Senior Vice President, kommunikation og baeredygtighed, Danfoss

MEP (S)

I perioden 2017-2021 var den gennemsnitlige forbedring af energieffektivteten på verdensplan på sølle 1,3 pct., selvom verden årligt bør forbedre energieffektiviteten globalt med omkring 4 pct. for perioden 2020-2030 for at nå verdens klimamål. Det er simpelthen ikke godt nok.

Men også uden for Europas graenser kan vi se, at Sønderborg Action Plan bliver taget alvorligt. Indien har sat nedkøling – af vores byer, bygninger, fødevarer – på dagsordenen i sit G20-formandskab i år. Køling vil i de kommende årtier drive den naeststørste stigning i elektricitetsefterspørgsel, så det er absolut nødvendigt at adressere. På det naeste COP28-klimatopmøde, der holdes i De Forenede Arabiske Emirater til december, vil der også vaere fokus på innovative løsninger, der kan gøre køling mere energieffektivt. Helt konkret kan vi konstatere en markant fremgang i energiintensitetsforbedring: Verden nåede ifølge IEA en forbedring på 2 pct. i 2022. Der er tydeligvis skabt momentum, men vi har ingen chance for at nå verdens klimamål, hvis ikke vi får de årlige forbedringer op på cirka 4 pct.

Som Frans Timmermans, der er vicepraesident for Europa-Kommissionen, sagde forleden: »Hvorfor er vi ikke mere imødekommende over for at reducere vores energiforbrug? Isaer de store udledere, de store industrilande. Der er meget, meget mere, vi kan gøre med energieffektivitet, end vi gør nu.«

Det er bestemt meget mere, vi kan gøre, selvom vi tog et stort skridt i Sønderborg sidste år. Vi håber, momentum fortsatte i sidste uge, da lederne af verdens syv førende økonomier mødtes fredag i Hiroshima.

På IEA’s naeste globale konference om energieffektivitet i Versailles den 7. juni er der tilsvarende behov for, at ministrene genbekraefter målene fra Sønderborg Action Plan og udvikler nye politikforslag om energieffektivisering og modeller til finansiering af implementering.

Vi har behov for øget global fokus på energieffektivitet. Potentialet er enormt, og teknologien og løsningerne findes.

navne@jp.dk annonce@jp.dk