Finanstilsynet: Overvej, om det skal vaere svaerere at få drømmelånet
Langt de fleste boliglån med 30 års afdragsfrihed er med variabel rente.
Bekymringen for lån med 30 års afdragsfrihed er så stor, at finanssektorens vagthund, Finanstilsynet, nu beder banker og realkreditinstitutter overveje, om de skal stramme betingelserne for at få lånet.
Lånet har udviklet sig til en kaempe succes, og ved indgangen til 2023 udgjorde det 11 pct. af det samlede udlån og knap 23 pct. af alle lån med afdragsfrihed. Vaeksten har vaeret både voldsom og hurtig. Det fremgår af Finanstilsynets ”Markedsudviklingsartikel 2022”, der netop er blevet offentliggjort.
Hvis man skal have et lån med 30 års afdragsfrihed, må realkreditbelåningen højst vaere 60 pct. af boligens vaerdi (LTV).
Men graensen skal måske vaere lavere, mener Finanstilsynet. Det gaelder ikke mindst for de mange aeldre, der optager lånet for at foretage det, man kalder en nedsparing. Det betyder, at man ikke laengere sparer op i boligen.
»Ved lån med 30 års afdragsfrihed er det isaer vigtigt at overveje, om lån med nedsparingsformål bør ydes op til 60 pct. af boligens markedsvaerdi eller bør udbydes med en lavere LTV,« skriver Finanstilsynet.
Lån med variabel rente
Bekymringen gaelder ikke mindst de boligejere, udlejningsejendomme og andelsboligforeninger, der har valgt kombinationen af 30 års afdragsfrihed og variabel rente. Og dem er der mange af.
75 pct. af de eksisterende lån er med variabel rente, og naesten lige så mange af nye lån er med variabel rente.
For at få et lån med 30 års afdragsfrihed bliver man foruden belåningsgraden kreditgodkendt efter, om man kan betale et lån med fast rente på mindst 4 pct. og afdrag. Men Finanstilsynet gør opmaerksom på, at det ikke er nogen garanti for, at alle med denne låntype kan klare en større rentestigning.
Dertil kommer, at store prisfald vil skubbe belåningsgraensen over 60 pct., og så er det i princippet slut med afdragsfrihed på hele lånet.
Hvis priserne falder betydeligt, får det store konsekvenser for alle boligejere. Med et prisfald på 30 pct. vil hver fjerde boligejer således blive teknisk insolvent, fordi der skyldes mere i huset, end det er vaerd.
Prisfald af den størrelse er sjaeldne, men bestemt ikke urealistiske, påpeger Finanstilsynet.
Mellem 3. kvartal 2006 og 1. kvartal 2009 faldt huspriserne op til 31 pct. og ejerlejlighedspriserne op til 38 pct.