Jyllands-Posten

Bonusskand­ale og markedsman­ipulation har placeret milliardst­or branche i rampelyset

Indtil for få uger siden kendte de faerreste til Danmarks energikøbm­aend. Skandaler og mangedoble­de milliardre­sultater har sat fokus på industrien, som er et biprodukt af den grønne omstilling.

- LONE ANDERSEN VICTOR EMIL KRISTENSEN JESPER HØBERG lone.andersen@finans.dk vek@finans.dk jesper.hoberg@finans.dk

få måneder er en af Danmarks yngste industrier blevet katapulter­et øverst op på den politiske dagsorden, endt på forsiden af landets aviser og blevet en del af populaerku­lturen.

I DR’s populaere satireprog­ram ”Taet på sandheden” spiller Thomas Levin en speedsnakk­ende energihand­ler med laksko og slikket hår i en pastiche over den nok mest kendte korsfaeste­lse af børsmaegle­rens erhverv efter finanskris­en i 2008, Martin Scorseses ”The Wolf of Wall Street”.

Et symbol på, hvordan landets energihand­lere efter Finans’ afsløringe­r af bonusordni­nger på trecifrede millionbel­øb og potentiel markedsman­ipulation efter energikris­en er blevet flået ud fra kontorerne i Aalborg og Aarhus og ind i rampelyset.

»Det har vaeret voldsomt, for det er en branche som så mange andre, der ikke har interesser­et sig synderligt for kommunikat­ionsfolk eller mediebille­det. De har bare passet deres egen butik, deres kunder og betalt deres skat,« siger Ulrich Bang, Dansk Erhvervs underdirek­tør for klima, energi og miljø.

Han understreg­er, at billedet af den kaekke og griske børsmaegle­r ikke er daekkende for energihand­lere.

Smuk matematik

»Det her er med laengder den mest nørdede branche, jeg nogensinde har set. Det er folk, som synes, at matematik er smukt. Deres ansigter lyser op, når de taler om algoritmer, kunstig intelligen­s og prognoser,« siger Ulrich Bang.

De første energihand­lere dukker i Danmark op omkring årtusindsk­iftet i form af Energi Danmark og Neas Energy. Forudsaetn­ingen for overhovede­t at kunne handle energi var EU’s liberalise­ring af elmarkedet, som blev implemente­ret i Danmark i 1999. Inden da var køb og salg af el en gennemregu­leret monopolfor­retning ikke ulig vand og affald.

»Samtidig sker der det, at der bliver bygget stadig flere vindmøller i Danmark. Og når du saetter en vindmølle op, får du noget energi, som svinger i takt med vinden. Så energihand­len vokser frem som en form for følgeindus­tri af den vedvarende energi i Danmark,« siger Ulrich Bang.

Rent praktisk holder energikøbm­aendene balance i et energisyst­em, hvor maengden af strøm i stadig større grad afhaenger af, hvordan solen skinner og vinden blaeser. Hvis der ikke er styr på det, kan det i vaerste tilfaelde føre til strømafbry­delse eller et sammenbrud i elnettet.

Offentlig ineffektiv­itet

Det var dog ikke givet, at det skulle vaere kommerciel­le selskaber som Energi Danmark eller Neas Energy, der skulle gøre det.

I Tyskland valgte man en anden model, hvor det ikke var de private markedsakt­ører, som skulle stå for handlen, men dem, der udbetalte støtten til vedvarende energi, hvilket i Danmark er det statsejede Energinet.

»Så i Tyskland opbyggede man ikke de kompetence­r i virksomhed­erne, som man gjorde i Danmark, hvor modellen var, at private virksomhed­er i markedet skulle tage risikoen,« siger Ulrich Bang.

Den tyske model viste sig at vaere både dyr og ineffektiv, og få år senere overgik Tyskland til modellen med energikøbm­aend som omdrejning­spunkt for markedet. På davaerende tidspunkt havde de danske selskaber et par års forspring, så da EU’s

Centrica Energy Trading A/S**

Danske Commoditie­s

Energi Danmark

In Commoditie­s**

MFT Energy**

Nitor Energy* største energimark­ed smaekkede dørene op, stod de danske energihand­lere på spring.

Fiasko i København

I mellemtide­n stoppede Henrik Lind i Energi Danmark og etablerede Danske Commoditie­s, som senere skulle blive de danske energikøbm­aends fakkelbaer­er.

Klimatopmø­det i København, COP15, opsummeres til tider i billedet af en frustreret Lars Løkke Rasmussen, der med en ceremoniel hammer og på gebrokkent engelsk beder om ro.

Hvor topmødet ofte fremPå

off (SEF), der tabte i omegnen af 250 mio. kr., mens det grelleste eksempel fra det store udland er Uniper, der måtte reddes af den tyske stat, da selskabet under energikris­en i de første ni måneder af 2022 tabte omkring 300 mia. kr.

»De danske aktører har vaeret fuldt dedikerede og passet egen butik, som de er vant til det. Jeg tror, de oplever det som ret voldsomt pludselig at blive en del af en politisk kamp og udsat for en noget barsk tone på sociale medier, som er hverdag på Christians­borg og blandt meningsdan­nerne, men som er helt uhørt blandt almindelig­e mennesker. Det er jo medarbejde­re i virksomhed­er, som bare har passet deres arbejde i selskaber, som har overholdt alle love og regler,« siger Ulrich Bang.

Otte medarbejde­re i en virksomhed er blevet varetaegts­faengslet og er sigtet for markedsman­ipulation?

»Alle tager afstand fra det, hvis de er skyldige. Ligesom der ikke er nogen, som forstår bonusser på 300 mio. kr. Det er et resultat af et ekstremt marked, hvor der er nogle, som har tjent utroligt mange penge.«

 ?? ?? Mens forbrugern­e har vaeret ramt af voldsomme prisstigni­nger på energi, har det vaeret gyldne tider for dem, der handler på energimark­ederne. Arkivfoto: Jens Dresling
Mens forbrugern­e har vaeret ramt af voldsomme prisstigni­nger på energi, har det vaeret gyldne tider for dem, der handler på energimark­ederne. Arkivfoto: Jens Dresling
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark