Bonusskandale og markedsmanipulation har placeret milliardstor branche i rampelyset
Indtil for få uger siden kendte de faerreste til Danmarks energikøbmaend. Skandaler og mangedoblede milliardresultater har sat fokus på industrien, som er et biprodukt af den grønne omstilling.
få måneder er en af Danmarks yngste industrier blevet katapulteret øverst op på den politiske dagsorden, endt på forsiden af landets aviser og blevet en del af populaerkulturen.
I DR’s populaere satireprogram ”Taet på sandheden” spiller Thomas Levin en speedsnakkende energihandler med laksko og slikket hår i en pastiche over den nok mest kendte korsfaestelse af børsmaeglerens erhverv efter finanskrisen i 2008, Martin Scorseses ”The Wolf of Wall Street”.
Et symbol på, hvordan landets energihandlere efter Finans’ afsløringer af bonusordninger på trecifrede millionbeløb og potentiel markedsmanipulation efter energikrisen er blevet flået ud fra kontorerne i Aalborg og Aarhus og ind i rampelyset.
»Det har vaeret voldsomt, for det er en branche som så mange andre, der ikke har interesseret sig synderligt for kommunikationsfolk eller mediebilledet. De har bare passet deres egen butik, deres kunder og betalt deres skat,« siger Ulrich Bang, Dansk Erhvervs underdirektør for klima, energi og miljø.
Han understreger, at billedet af den kaekke og griske børsmaegler ikke er daekkende for energihandlere.
Smuk matematik
»Det her er med laengder den mest nørdede branche, jeg nogensinde har set. Det er folk, som synes, at matematik er smukt. Deres ansigter lyser op, når de taler om algoritmer, kunstig intelligens og prognoser,« siger Ulrich Bang.
De første energihandlere dukker i Danmark op omkring årtusindskiftet i form af Energi Danmark og Neas Energy. Forudsaetningen for overhovedet at kunne handle energi var EU’s liberalisering af elmarkedet, som blev implementeret i Danmark i 1999. Inden da var køb og salg af el en gennemreguleret monopolforretning ikke ulig vand og affald.
»Samtidig sker der det, at der bliver bygget stadig flere vindmøller i Danmark. Og når du saetter en vindmølle op, får du noget energi, som svinger i takt med vinden. Så energihandlen vokser frem som en form for følgeindustri af den vedvarende energi i Danmark,« siger Ulrich Bang.
Rent praktisk holder energikøbmaendene balance i et energisystem, hvor maengden af strøm i stadig større grad afhaenger af, hvordan solen skinner og vinden blaeser. Hvis der ikke er styr på det, kan det i vaerste tilfaelde føre til strømafbrydelse eller et sammenbrud i elnettet.
Offentlig ineffektivitet
Det var dog ikke givet, at det skulle vaere kommercielle selskaber som Energi Danmark eller Neas Energy, der skulle gøre det.
I Tyskland valgte man en anden model, hvor det ikke var de private markedsaktører, som skulle stå for handlen, men dem, der udbetalte støtten til vedvarende energi, hvilket i Danmark er det statsejede Energinet.
»Så i Tyskland opbyggede man ikke de kompetencer i virksomhederne, som man gjorde i Danmark, hvor modellen var, at private virksomheder i markedet skulle tage risikoen,« siger Ulrich Bang.
Den tyske model viste sig at vaere både dyr og ineffektiv, og få år senere overgik Tyskland til modellen med energikøbmaend som omdrejningspunkt for markedet. På davaerende tidspunkt havde de danske selskaber et par års forspring, så da EU’s
Centrica Energy Trading A/S**
Danske Commodities
Energi Danmark
In Commodities**
MFT Energy**
Nitor Energy* største energimarked smaekkede dørene op, stod de danske energihandlere på spring.
Fiasko i København
I mellemtiden stoppede Henrik Lind i Energi Danmark og etablerede Danske Commodities, som senere skulle blive de danske energikøbmaends fakkelbaerer.
Klimatopmødet i København, COP15, opsummeres til tider i billedet af en frustreret Lars Løkke Rasmussen, der med en ceremoniel hammer og på gebrokkent engelsk beder om ro.
Hvor topmødet ofte fremPå
off (SEF), der tabte i omegnen af 250 mio. kr., mens det grelleste eksempel fra det store udland er Uniper, der måtte reddes af den tyske stat, da selskabet under energikrisen i de første ni måneder af 2022 tabte omkring 300 mia. kr.
»De danske aktører har vaeret fuldt dedikerede og passet egen butik, som de er vant til det. Jeg tror, de oplever det som ret voldsomt pludselig at blive en del af en politisk kamp og udsat for en noget barsk tone på sociale medier, som er hverdag på Christiansborg og blandt meningsdannerne, men som er helt uhørt blandt almindelige mennesker. Det er jo medarbejdere i virksomheder, som bare har passet deres arbejde i selskaber, som har overholdt alle love og regler,« siger Ulrich Bang.
Otte medarbejdere i en virksomhed er blevet varetaegtsfaengslet og er sigtet for markedsmanipulation?
»Alle tager afstand fra det, hvis de er skyldige. Ligesom der ikke er nogen, som forstår bonusser på 300 mio. kr. Det er et resultat af et ekstremt marked, hvor der er nogle, som har tjent utroligt mange penge.«