Jyllands-Posten

Der kan imødeses store udfordring­er for USA’s økonomi

I USA er den seneste udfordring for økonomien, at datoen for gaeldsloft­et naermer sig med hastige skridt, uden at der er udsigt til en politisk løsning.

- PETER LUNDGREEN Lundgreen’s Capital finans@finans.dk

Hvad er vaerst: at USA rammer gaeldsloft­et, og den offentlige sektor dermed lukker ned, at virksomhed­erne stopper investerin­gerne, eller at forbrugern­e opgiver og går i krisestemn­ing?

Det er risici, der presser sig på i stigende grad. Det skal krydres med en vis usikkerhed om regionalba­nker i USA og høje tomgangsra­ter for kontorleje­mål, så den berømte ”perfekte storm” har – på papiret – alle chancer for at blive udløst. Det ekstra vingeslag, der kunne udløse stormen, er kerneinfla­tionen, der tydeligvis fortsat er fastlåst omkring 5,5 pct., hvilket kan tvinge den amerikansk­e centralban­k, Fed, til at fortsaette med renteforhø­jelserne. Der er således pludselig rigeligt med store udfordring­er vedrørende 50 40 20 0

MAJ JUNI

JULI AUG. SEPT. OKT. NOV. DEC. JAN.

2022

USA’s økonomi, som investorer skal forholde sig til.

Hvilken dato USA rammer sit gaeldsloft, kan man aldrig praecist sige. Dermed også sagt, at det ikke er første gang, at både USA og investorer har mødt truslen om, at gaeldsloft­et nås meget snart. For finansmark­edet er det vigtige hver gang, om USA overholder sine betalingsf­orpligtige­lser på statsoblig­ationerne.

Hvis ikke er det teknisk set en ”default”, der udløser en forfaerdel­ig masse reaktioner i finansmark­edet, og det vil vaere negativt – ingen tvivl om det.

Min holdning er, at diskussion­en om gaeldsloft­et blusser op, når der er indenrigsp­olitisk kamp i USA. Der er stadig godt 16 måneder til det naeste amerikansk­e praesident­valg, men allerede nu skaerpes politiske forhold, så der er kamp om alt.

Men omvendt vil jeg vaere meget overrasket, hvis man politisk virkelig tør kaste USA ud i en økonomisk krise grundet gaeldsloft­et, for det vil trods alt også blive husket om godt 16 måneder. Jeg er meget bevidst om, at den politiske infight om gaeldsloft­et kan give uro på finansmark­ederne, men en regulaer ”default” anser jeg stadig som meget lidt sandsynlig­t.

Ser man på grafik et, er afkølingen hos virksomhed­erne tydelig. Virksomhed­ernes forventnin­ger til fremtiden bevaeger sig lige over lavpunktet for de seneste tre år. I rundspørge­rne angives den højere rente og et strammere kreditmark­ed som en hovedårsag til den lavere aktivitet

2023

og de mere beskedne forventnin­ger.

Interessan­t er, at flere virksomhed­er beretter om kortere leveringst­ider, og dermed kan man håbe på et aftagende inflations­pres for den del af USA’s økonomi. Skal man tage denne del helt kort, er det en konstateri­ng af, at Feds pengepolit­ik virker. Endda lige efter bogen, idet der er tale om en afkøling, ikke en nedsmeltni­ng, og forsynings­kaederne i fremstilli­ngssektore­n ser ud til at komme i balance igen.

Bekymringe­rne om regionalba­nkerne vil jeg endnu en gang tillade mig at vaere endnu mere kortfattet om, da det er en ”ikke-bekymring” hos mig. Det er typisk regionalba­nker med en forretning­smaessig forankring i virksomhed­ssegmenter, der har haft en kraftig nedtur sidste år. Jeg ser ikke en systemisk risiko her, og at projicere det op til en global bankkrise vurderer jeg er voldsomt overdrevet.

De amerikansk­e forbrugere kan sende USA’s økonomi i dørken, hvis de går i krisestemn­ing. Ser man isoleret på grafik to, indikerer den udvikling jo, at det er ved at ske. Men nej, så slemt står det heldigvis ikke til, og – som grafikken også afslører – for et år siden var stigningsr­aterne saerligt høje, hvilket igen kan føres tilbage til covid-19-perioden.

Derfor er de nuvaerende årlige stigninger noget lavere, og Bank of Americas månedsstat­istik over bankens amerikansk­e privatkund­ers kreditkort­forbrug viser, at forbrugern­e stadig er glade. En lille negativ krusning måske, men forbrug inden for segmenter, som kriseramte

FEB. MAR. APR. forbrugere normalt ville skaere ned på, har det stadig fint. Forstået således, at privatforb­ruget til f.eks. restaurati­onsbesøg og andre fornøjelse­r stadig er intakt. Endnu ser jeg heller ikke nogen grund til bekymring her, hvilket jeg vaegter meget.

Men der et par ugler i mosen. Den største er en faktor, som Fed ikke har villet fremprovok­ere i det omfang, som udfordring­en har. Kontorudle­jningen er udfordret, og helt slem er situatione­n i

San Francisco, hvor ca. 30 pct. af kontorleje­målene står tomme. Her har alle ledende teknologif­irmaer fyret horder af ansatte, hvilket er en del af forklaring­en. Men for hele USA gaelder det, at medarbejde­re stadig ønsker at arbejde hjemmefra, så den nationale tomgangsra­te for kontorer er p.t. godt 18 pct., hvilket er meget højere end de 12 pct., det var i 2020.

Det er delvist et globalt faenomen, men det afhjaelper ikke situatione­n. Så laenge udfordring­en er centreret til kontorleje­mål, kan risikoen vaere overskueli­g, men den har min opmaerksom­hed. Også fordi jeg ikke antager, at Fed har den faktor med i ligningen i samme grad som andre faktorer, når man ser på ønsket om at bremse økonomien op.

Netop Fed er den sidste brik i det store risikopusl­espil.

Så laenge striden om gaeldsloft­et ikke er løst, forventer jeg, at Fed er meget rolig i sine udtalelser.

Men derefter vender fokus tilbage på kerneinfla­tionen, og skulle den forblive omkring de nuvaerende 5,5 pct., anser jeg det som overvejend­e sandsynlig­t, at det fører til yderligere renteforhø­jelser – et scenarie, der er lig med fortsat volatilite­t de naeste tre til seks måneder, hvilket nogle vil betragte som markedsuro.

Lundgreen's Capital

rådgiver formuende kunder, virksomhed­er og kommuner i ind-og udland. Firmaet er repraesent­eret i Danmark og Kina. Lundgreen's Capital driver desuden investerin­gsforening­en Lundgreen's China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligation­er. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.

Svendborg, bankdirekt­øren fra Nordjyllan­d og gaeldsrådg­iveren, der tager sine klienters penge, har gode forklaring­er på faergeture­n. To af dem skal have rettet nogle ubalancer efter en sløj periode for forretning­en. Den tredje får forklaret sig selv, at en ”lønforhøje­lse” er i orden, fordi han altid arbejder. Derfra begynder fakturamas­kinen at rulle.

Svindlere begynder med at have en legitim grund til at begå noget åbenlyst ulovligt. Synes de selv. De er kommet i uheldige omstaendig­heder. Eller de er som Walter White i serien ”Breaking Bad” moralsk berettiged­e til at gå over stregen.

Eller de har som den svindelmis­taenkte Dubai-forretning­smand Sanjay Shah og den netop konkursram­te ivaerksaet­ter Søren Baelum opdaget et gabende fravaer af kontrol med et område. Så hvorfor ikke?

Shah opdager, at Skat naermest ikke kontroller­er, om han virkelig har krav på refusion af udbytteska­t, og Søren Baelum opdager, at han kan saelge billig alkohol forklaedt som luksuscham­pagne. Ingen – naesten – stiller spørgsmål.

Man bliver tilsynelad­ende svindler, fordi man giver sig selv lov til at blive det, og derfra går turen mod Helsingbor­g. Det virker o.k. at tage andre folks penge med den viden i baghovedet, at det er godt, virkelig godt, at andre ikke ved, hvad man gør lige nu.

Jeg kender en godt begavet ung mand, der i 2.g. og 3.g. tjente store penge ved at skrive opgaver for gymnasieel­ever, der var dårligt begavede. Ren svindel. Syntes jeg. Hans far mente, at det var en forretning­smodel. Hans søn leverede jo bare de opgaver, som blev efterspurg­t, og leverede sønnen dem ikke, ville andre gøre det.

Absolut. Bestemt vaerd at taenke over. Man kan for eksempel taenke sådan over det, at man for at blive svindler måske skal have en evne til at laegge sin svindel i klorin.

Det gør jo egentlig ikke noget at tage 19 mio. kr. fra boet efter en afdød klient, hvis klienten var så velhavende, at arvingerne måske ikke opdager, at pengene mangler? Vel?

Det gør jo egentlig ikke noget, at en fatsvag student køber sig til 12 i årskarakte­r i skriftlig dansk, engelsk og matematik, for når han/hun kommer ind på ingeniørst­udiet, opdager de sikkert, at han/hun aldrig – ALDRIG – må saettes til at konstruere motorvejsb­roer eller brandsikre døre. Vel?

Det er ved faergeleje­t i Helsingør, at overvejels­erne skal tages. Ude på åbent hav melder problemern­e sig.

 ?? ?? En plakat ved et busstop i Washington viser, hvor stor den enorme amerikansk­e statsgaeld er. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
En plakat ved et busstop i Washington viser, hvor stor den enorme amerikansk­e statsgaeld er. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark