Der kan imødeses store udfordringer for USA’s økonomi
I USA er den seneste udfordring for økonomien, at datoen for gaeldsloftet naermer sig med hastige skridt, uden at der er udsigt til en politisk løsning.
Hvad er vaerst: at USA rammer gaeldsloftet, og den offentlige sektor dermed lukker ned, at virksomhederne stopper investeringerne, eller at forbrugerne opgiver og går i krisestemning?
Det er risici, der presser sig på i stigende grad. Det skal krydres med en vis usikkerhed om regionalbanker i USA og høje tomgangsrater for kontorlejemål, så den berømte ”perfekte storm” har – på papiret – alle chancer for at blive udløst. Det ekstra vingeslag, der kunne udløse stormen, er kerneinflationen, der tydeligvis fortsat er fastlåst omkring 5,5 pct., hvilket kan tvinge den amerikanske centralbank, Fed, til at fortsaette med renteforhøjelserne. Der er således pludselig rigeligt med store udfordringer vedrørende 50 40 20 0
MAJ JUNI
JULI AUG. SEPT. OKT. NOV. DEC. JAN.
2022
USA’s økonomi, som investorer skal forholde sig til.
Hvilken dato USA rammer sit gaeldsloft, kan man aldrig praecist sige. Dermed også sagt, at det ikke er første gang, at både USA og investorer har mødt truslen om, at gaeldsloftet nås meget snart. For finansmarkedet er det vigtige hver gang, om USA overholder sine betalingsforpligtigelser på statsobligationerne.
Hvis ikke er det teknisk set en ”default”, der udløser en forfaerdelig masse reaktioner i finansmarkedet, og det vil vaere negativt – ingen tvivl om det.
Min holdning er, at diskussionen om gaeldsloftet blusser op, når der er indenrigspolitisk kamp i USA. Der er stadig godt 16 måneder til det naeste amerikanske praesidentvalg, men allerede nu skaerpes politiske forhold, så der er kamp om alt.
Men omvendt vil jeg vaere meget overrasket, hvis man politisk virkelig tør kaste USA ud i en økonomisk krise grundet gaeldsloftet, for det vil trods alt også blive husket om godt 16 måneder. Jeg er meget bevidst om, at den politiske infight om gaeldsloftet kan give uro på finansmarkederne, men en regulaer ”default” anser jeg stadig som meget lidt sandsynligt.
Ser man på grafik et, er afkølingen hos virksomhederne tydelig. Virksomhedernes forventninger til fremtiden bevaeger sig lige over lavpunktet for de seneste tre år. I rundspørgerne angives den højere rente og et strammere kreditmarked som en hovedårsag til den lavere aktivitet
2023
og de mere beskedne forventninger.
Interessant er, at flere virksomheder beretter om kortere leveringstider, og dermed kan man håbe på et aftagende inflationspres for den del af USA’s økonomi. Skal man tage denne del helt kort, er det en konstatering af, at Feds pengepolitik virker. Endda lige efter bogen, idet der er tale om en afkøling, ikke en nedsmeltning, og forsyningskaederne i fremstillingssektoren ser ud til at komme i balance igen.
Bekymringerne om regionalbankerne vil jeg endnu en gang tillade mig at vaere endnu mere kortfattet om, da det er en ”ikke-bekymring” hos mig. Det er typisk regionalbanker med en forretningsmaessig forankring i virksomhedssegmenter, der har haft en kraftig nedtur sidste år. Jeg ser ikke en systemisk risiko her, og at projicere det op til en global bankkrise vurderer jeg er voldsomt overdrevet.
De amerikanske forbrugere kan sende USA’s økonomi i dørken, hvis de går i krisestemning. Ser man isoleret på grafik to, indikerer den udvikling jo, at det er ved at ske. Men nej, så slemt står det heldigvis ikke til, og – som grafikken også afslører – for et år siden var stigningsraterne saerligt høje, hvilket igen kan føres tilbage til covid-19-perioden.
Derfor er de nuvaerende årlige stigninger noget lavere, og Bank of Americas månedsstatistik over bankens amerikanske privatkunders kreditkortforbrug viser, at forbrugerne stadig er glade. En lille negativ krusning måske, men forbrug inden for segmenter, som kriseramte
FEB. MAR. APR. forbrugere normalt ville skaere ned på, har det stadig fint. Forstået således, at privatforbruget til f.eks. restaurationsbesøg og andre fornøjelser stadig er intakt. Endnu ser jeg heller ikke nogen grund til bekymring her, hvilket jeg vaegter meget.
Men der et par ugler i mosen. Den største er en faktor, som Fed ikke har villet fremprovokere i det omfang, som udfordringen har. Kontorudlejningen er udfordret, og helt slem er situationen i
San Francisco, hvor ca. 30 pct. af kontorlejemålene står tomme. Her har alle ledende teknologifirmaer fyret horder af ansatte, hvilket er en del af forklaringen. Men for hele USA gaelder det, at medarbejdere stadig ønsker at arbejde hjemmefra, så den nationale tomgangsrate for kontorer er p.t. godt 18 pct., hvilket er meget højere end de 12 pct., det var i 2020.
Det er delvist et globalt faenomen, men det afhjaelper ikke situationen. Så laenge udfordringen er centreret til kontorlejemål, kan risikoen vaere overskuelig, men den har min opmaerksomhed. Også fordi jeg ikke antager, at Fed har den faktor med i ligningen i samme grad som andre faktorer, når man ser på ønsket om at bremse økonomien op.
Netop Fed er den sidste brik i det store risikopuslespil.
Så laenge striden om gaeldsloftet ikke er løst, forventer jeg, at Fed er meget rolig i sine udtalelser.
Men derefter vender fokus tilbage på kerneinflationen, og skulle den forblive omkring de nuvaerende 5,5 pct., anser jeg det som overvejende sandsynligt, at det fører til yderligere renteforhøjelser – et scenarie, der er lig med fortsat volatilitet de naeste tre til seks måneder, hvilket nogle vil betragte som markedsuro.
Lundgreen's Capital
rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind-og udland. Firmaet er repraesenteret i Danmark og Kina. Lundgreen's Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen's China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.
Svendborg, bankdirektøren fra Nordjylland og gaeldsrådgiveren, der tager sine klienters penge, har gode forklaringer på faergeturen. To af dem skal have rettet nogle ubalancer efter en sløj periode for forretningen. Den tredje får forklaret sig selv, at en ”lønforhøjelse” er i orden, fordi han altid arbejder. Derfra begynder fakturamaskinen at rulle.
Svindlere begynder med at have en legitim grund til at begå noget åbenlyst ulovligt. Synes de selv. De er kommet i uheldige omstaendigheder. Eller de er som Walter White i serien ”Breaking Bad” moralsk berettigede til at gå over stregen.
Eller de har som den svindelmistaenkte Dubai-forretningsmand Sanjay Shah og den netop konkursramte ivaerksaetter Søren Baelum opdaget et gabende fravaer af kontrol med et område. Så hvorfor ikke?
Shah opdager, at Skat naermest ikke kontrollerer, om han virkelig har krav på refusion af udbytteskat, og Søren Baelum opdager, at han kan saelge billig alkohol forklaedt som luksuschampagne. Ingen – naesten – stiller spørgsmål.
Man bliver tilsyneladende svindler, fordi man giver sig selv lov til at blive det, og derfra går turen mod Helsingborg. Det virker o.k. at tage andre folks penge med den viden i baghovedet, at det er godt, virkelig godt, at andre ikke ved, hvad man gør lige nu.
Jeg kender en godt begavet ung mand, der i 2.g. og 3.g. tjente store penge ved at skrive opgaver for gymnasieelever, der var dårligt begavede. Ren svindel. Syntes jeg. Hans far mente, at det var en forretningsmodel. Hans søn leverede jo bare de opgaver, som blev efterspurgt, og leverede sønnen dem ikke, ville andre gøre det.
Absolut. Bestemt vaerd at taenke over. Man kan for eksempel taenke sådan over det, at man for at blive svindler måske skal have en evne til at laegge sin svindel i klorin.
Det gør jo egentlig ikke noget at tage 19 mio. kr. fra boet efter en afdød klient, hvis klienten var så velhavende, at arvingerne måske ikke opdager, at pengene mangler? Vel?
Det gør jo egentlig ikke noget, at en fatsvag student køber sig til 12 i årskarakter i skriftlig dansk, engelsk og matematik, for når han/hun kommer ind på ingeniørstudiet, opdager de sikkert, at han/hun aldrig – ALDRIG – må saettes til at konstruere motorvejsbroer eller brandsikre døre. Vel?
Det er ved faergelejet i Helsingør, at overvejelserne skal tages. Ude på åbent hav melder problemerne sig.