Familiefirma med kinesisk medejer skal navigere i storpolitisk bølgegang
Som producent af internetteknologi er danske ATOP endt i centrum af de store geopolitiske slagsmål. Nu efterspørger mange kunder nemlig udstyr, som ikke er
Den helt store geopolitiske dagsorden er rykket ind som en medspiller i et lille familiefirma i Aalborg.
Stadig koldere luft mellem Kina og lande som Taiwan, USA og Indien er blevet en vigtig faktor i de beslutninger, som direktør Carsten Tidselbak tager. For hans selskab ATOP Europe producerer udstyr, som bruges til internetog mobilkommunikation, og så bliver der taendt alarmklokker hos mange kunder, hvis der står ”Made in China” på aesken.
»Det er meget ømtåleligt i øjeblikket. Tendensen startede for alvor hos vores kunder for tre år siden, og så er det bare blevet mere tydeligt. Og med alle de spaendinger, der er i verden lige nu, kan vi isaer maerke det,« siger Carsten Tidselbak, som ejer 40 pct. af ATOP Europe og driver selskabet sammen med sin kone og søn.
Halvdelen af selskabet er ejet af en kinesisk koncern, og Carsten Tidselbak ejer omvendt en del af den fabrik i Kina, hvor en del af ATOP’s produkter bliver produceret.
Bestyrelsesformanden for ATOP Europe er kineser, og ATOP-koncernen blev bygget omkring den klassiske opskrift med produktion af elektronik i Kina.
Men siden ATOP blev skabt i 2014, er der sket meget på den globale scene, og Carsten Tidselbak har de senere år vaeret nødt til at rykke en del af produktionen til Taiwan og Malaysia.
Frygt for kinesisk spionage
ATOP producerer såkaldte transceivere til fiberudstyr – altså den del, som omdanner data, vi for eksempel henter via internettet, til lys, der kan sendes gennem fiberkabler.
Det er en central del i meget udstyr hos de store internetog mobilselskaber, og nogle af ATOP’s kunder er derfor de helt store, kendte navne inden for netvaerksudstyr.
Men frygten for kinesisk dominans og eventuelle bagdøre til spionage har sendt kinesisk udstyr i skammekrogen hos en hel del vestlige kunder, isaer i USA. De seneste år har skiftende amerikanske praesidenter for eksempel kørt hårdt på med sanktioner mod kinesiske Huawei, som også med tiden er blevet fravalgt af de danske teleselskaber som leverandør.
Denne højtflyvende geopolitiske teknologikamp maerker Carsten Tidselbak helt konkret i sin forretning. Som når store projekter og leverancer hos ATOP’s kunder bliver stoppet af nye runder af sanktioner – nogle gange helt uventet.
»Selv Indien har varslet, at der vil komme 25 pct. straftold på kinesiske produkter. Indien af alle steder. Man presser også på for at få andelen af kinesiske komponenter ned. Den slags kan saette hele processen i stå i de store projekter,« siger Carsten Tidselbak, som ikke kan afsløre, hvilke selskaber ATOP saelger til.
I USA er det endnu svaerere at saelge elektronik til kommunikationsbrug, hvis der er kinesiske dele i.
»Når det er noget, som staten i USA er involveret i, er det helt no-go med noget, som er faerdigproduceret i Kina. Så handler det om, hvor stor en del er fra Kina. Vores store kunder kommer på inspektion på fabrikkerne. Det er naesten helt ned til skrueniveau, det hele skal godkendes,« siger Carsten Tidselbak.
I praksis er det umuligt hos kunderne at forvente elektronik uden nogen kinesiske fingeraftryk. Det handler derfor om andelen af kinesisk producerede dele, og selvfølgelig isaer hvilke dele. Og der kan også vaere grønt lys til produkter, som er helt produceret i Kina. Fordi der ikke er alternativer.
Dyr omvej til Taiwan
»Det er svaert at forestille sig en verden, hvor man slet ikke må have noget fra Kina i et højteknologisk produkt. Bare se på iPhones – de bliver jo produceret i Kina af Foxconn,« siger Carsten Tidselbak.
Andre gange er det nødvendigt at sende halvfabrikata fra Kina videre til andre lande, så man undgår ”Made in China”-stemplet. Derfor sender ATOP komponenter fra Kina til Taiwan, men det er ikke helt nemt.
»Når vores komponenter forlader Kina, skal der stå, at det er til ”Taiwan, Republic of China”. Ellers bliver det ikke toldbehandlet. Men i Taiwan må der ikke stå noget med Kina, ellers vil de ikke røre det. Så vi har folk, der står og aendrer de labels, når de krydser graensen. Det er helt på børnehaveniveau,« siger Carsten Tidselbak.
At rykke produktion til Taiwan og Malaysia har gjort produkterne dyrere, end hvis det hele foregik i Kina som tidligere. Så rent økonomisk er det et skridt tilbage.
»Ser man på omkostningerne alene, så giver det ingen mening for os med fabrikker i Malaysia og Taiwan. Det handler om geopolitik. Og om at vi skal kunne garantere, at vi kan levere, uanset hvad der sker, og at vi kan håndtere et jordskaelv, eller