Med Rusland og USA har Kina fået banen for sig selv i Centralasien

Mens G7 mødtes i Hiroshima, havde Kina inviteret de fem centralasiatiske republikker til konference i Xian.

Mens de politiske kommentatorer og analytikere diskuterer, om det går ud over Rusland eller USA, traeder Kina på speederen i Centralasien.

Med Rusland distraheret af krigen i Ukraine og USA sparket ud af Afghanistan er der masser af plads til Kina i den håndfuld gamle sovjetrepublikker, der ligger vest for Riget i Midten.

Det bliver udnyttet.

Mens G7-lederne plus de inviterede gaester drøftede verdenssituationen i Hiroshima og i en erklaering tegnede et negativt billede af Kina, holdt Kina sit eget topmøde med de fem centralasiatiske republikker.

Lige så symbolsk som Japan havde valgt Hiroshima, havde Kina inviteret lederne fra Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan til Xian, samlingspunkt og endestation i den kinesiske ende af det historiske handelsnetvaerk Silkevejen.

I Xi Jinpings moderne version hedder det Belt & Roadinitiativet og er et bevidst, ambitiøst og kalkuleret projekt for genskabelse af de aeldgamle landbaserede handelsruter mellem Kina og Europa. Sidenhen også udvidet til Afrika og Sydamerika men i udgangspunktet en ambition om at genskabe et mønster, som forsvandt med kolonimagternes fremmarch i Asien i 1800-tallet.

Republikkerne fik ingen flyvende start på tilvaerelsen efter de mange årtier som en integreret del af Sovjetunionen. Bortset fra olieindustrien var der meget lidt interesse for dem i den vestlige verden. Forståeligt nok.

De blev afskåret fra adgangen til verdenshavene og havde ikke meget andet end olie og gas at byde resten af verden på.

De havde generelt heller ikke de store ambitioner i den retning. Et land som Turkmenistan holder sig stadig for sig selv i ekstrem grad og er måske verdens mest neutrale land i enhver sammenhaeng – og anerkendt som sådan af FN.

De fastholdt de gamle handelsforbindelser med det nye Rusland – og det var nok. Forholdene begyndte at aendre sig, da Kina så mulighederne i at skabe et landbaseret transportsystem til Europa baseret på togdrift som alternativ til skibsfragt og fragtfly.

En mellemproportional der gav mening for en eksportafhaengig produktionsbase som Kina. At transportere gods til (og senere fra) Europa med tog er hurtigere end med skib og billigere end med fly.

De første tog blev sendt afsted på eksperimental basis i 2012. Siden er det gået slag i slag. I de forløbne 10-11 år er der blevet sendt 65.000 tog af sted. Der er endestationer over hele Europa fra Madrid til London med tyske Duisburg som et af de centrale krydsfelter.

Det begyndte i den vestlige del af Kina. For to måneder siden afgik der for første gang også godstog fra Beijing mod Europa.

I oktober blev der for første gang etableret faste afgange efter en køreplan. På konferencen blev der lanceret konkrete planer om en helt nyt skinnetvaerk via Usbekistan, og der arbejdes med planer om at åbne for persontog for at fremme den regionale turisme.

Krigen i Ukraine har skabt boomtimes for alle republikkerne. Med det nye jerntaeppe gået ned mellem Europa og Rusland er de både blevet vigtige transportveje og vigtige markeder og investeringscentre for både Rusland og Kina.

For eksempel blomstrer bankindustrien, fordi sanktionerne mod de russiske banker og udelukkelsen fra Swift-systemet betyder, at hundredtusindvis af russere opretter konti og får kreditkort i republikkerne.

Kina står klar med en åben statskasse. Xi Jinping havde en pakke på 28 mia. kr. (4 mia. dollars) med til konferencen. Den består både af investeringer og lån. Den er øremaerket til at finansiere projekter med faelles interesser. De skal både skabe udvikling i de enkelte republikker og langsigtet sikre Kina alternative muligheder for at få forsyninger af energi, fødevarer og andre livsfornødenheder i en usikker verden.

Republikkerne fik ingen flyvende start på tilvaerelsen efter de mange årtier som en integreret del af Sovjetunionen.

EU er opmaerksom på, at Kina er ved at indtage hele banen. EU’s ambitiøse plan Global Gateway blev lanceret som bolvaerk mod den kinesiske fremdrift på de østlige fronter. Der taltes om trecifrede milliardinvesteringer i euro, da planen blev lanceret. Siden har udviklingen i Ukraine sat de ambitioner på hold, og med både EU, Rusland og USA engageret i den krig har Kina lige nu banen for sig selv.

Det har ikke undgået Kinas opmaerksomhed. Konferencen i Xian var den første af sin slags – men Kina har allerede meddelt, at det bliver en tilbagevendende begivenhed, foreløbig hvert andet år.