Rederiet Norden: »Vi har for lang tid siden indrømmet over for os selv, at vi ikke kan forudse, hvad der sker«

Efter Ruslands invasion af Ukraine er rederiet Norden begyndt at arbejde med flere geopolitiske hypoteser. Det er nødvendigt for at vaere omstillingsparat i en ny tid, hvor sanktioner fylder mere og mere.

Indtil flere scenarier er på bordet, når det store danske rederi Norden forbereder sig på morgendagens geopolitiske virkelighed. Det er nemlig ikke laengere muligt at analysere sig frem til et enkelt svar.

»Vi har for lang tid siden indrømmet over for os selv, at vi ikke kan forudse, hvad der sker med geopolitikken,« siger Morten Aarup, der er chef for market research hos Norden.

Sammen med sin kollega

Christoffer Berge Hansen, som er chef for risk management, tager han JyllandsPosten med ind i maskinrummet bag Nordens arbejde med geopolitisk rådgivning.

Flere scenarier

Når rederiet skal have analyser af markedet, arbejdes der nu med flere scenarier, som hver isaer medfølges af en sandsynlighedsvurdering. Det startede efter Putins invasion af Ukraine i februar 2022. Dengang opstillede Morten Aarup og hans kollegaer flere scenarier for udfaldet af krigen og sanktionerne samt beskrev, hvad de enkelte scenarier ville betyde for virksomheden, og hvad de ville kraeve af reaktion fra Norden.

»Vores styrke er ikke at forudsige, hvad der sker, men det er at reagere, når det sker. Det har taget lang tid at nå dertil, men det er den forretningsmodel, vi efterhånden har fået skabt,« siger Morten Aarup.

Det mest afgørende element i Nordens geopolitiske fokus er sanktionerne. Det handler både om at vaere klar på de sanktioner, der kan komme, men det handler også om at sikre, at virksomheden er fuldstaendig i trit med alle de gaeldende sanktioner.

Det sidste er lynhurtigt strøget øverst op på dagsordenen efter krigens udbrud i Ukraine.

»At have styr på sanktioner er en topprioritet og en license-to-operate, som kan sammenlignes med, at det er en hovedprioritet, når vi fragter olie, at vi ikke vil have oliespild. Nu er sanktionerne kommet til, og det er de ting, vi bare skal have styr på. Så finder vi ud af resten,« siger Morten Aarup.

Det er Christoffer Berge Hansen, der står i spidsen for holdet, som har ansvaret for at holde styr på alle sanktionerne. Fra den 1. juni er de i alt fire personer, der skal monitorere alle Nordens kunder, så rederiet kan vide sig sikker på, at det ikke overtraeder nogen sanktioner – og dermed vil blive økonomisk straffet.

Screener kunder hver dag

Holdet laver hver eneste dag et stort baggrundsarbejde og flere end 1.000 kunder bliver på daglig basis gået efter i sømmene. Forarbejdet er nødvendigt for, at rederiet kan traeffe hurtige beslutninger om, hvorvidt der skal siges ja eller nej til en kunde.

»Vi har brugt rigtig meget tid på identitetsbekraeftelse, hvor vi har fået registreret alle vores kunder i vores system – og hvor vi screener dem hver dag. Vi gør brug af flere forskellige informationskanaler for at sikre, at vi har fået alt med,« siger Christoffer Berge Hansen.

I tiden efter Ruslands invasion af Ukraine var det russerne og Putin, der var på alles laeber.

Men nu er blikket rettet mod Kina. Der er kommet yderligere spaendinger i forholdet mellem det store handelsmarked i øst på den ene side og Europa og USA på anden, fordi kineserne ikke vil tage afstand fra russernes krig mod ukrainerne. Udsigten til sanktioner mod Kina har også fået opmaerksomhed i de danske virksomheder med global aktivitet. Det gaelder også i Norden.

Morten Aarup mener dog, at den forberedelse, som virksomheden påbegyndte efter invasionen i Ukraine, vil skaerme den mod store konsekvenser af en eskalering mellem Vesten og Kina.

»Vi er selvfølgelig dybt bekymrede for, hvordan markedet ser ud, hvis Kina ikke kan hente ting i Australien og Brasilien, eller hvis de slet ikke henter korn i USA. Det er en så voldsom aendring, at jeg ikke har fantasi til at forestille mig, hvordan markedet så haenger sammen,« siger Morten Aarup.

»Men fra et sanktionsperspektiv er jeg mindre bange for Kina i dag. Vores setup er et andet sted, og vi ved, hvordan vi skal håndtere det.«

udledning af drivhusgasser, men samarbejdet med landbruget og placeringen af fire klynger omkring Limfjorden rummer samtidig betydelige gevinster for isaer det lokale miljø.

Hver energiklynge omfatter en graesproteinfabrik, som skal producere proteiner til foder på basis af graes fra omkring 5.000 hektar.

Dermed vil i alt omkring 20.000 hektar i oplandet til Limfjorden blive omlagt fra korn til graes, hvilket medfører en meget stor reduktion i udledningen af kvaelstof fra disse arealer.

Samtidig vil graesproteinerne erstatte noget af det sojaskrå, der i dag importeres fra isaer Sydamerika og anvendes i foderblandinger.

Når proteinerne er trukket ud af graesset, vil restproduktet indgå i biogasanlaeggene i energiklyngerne og erstatte mindre baeredygtige energiafgrøder som majs.

I biogasproduktionen indgår også store maengder gylle.»Når gyllen er afgasset, udskilles naeringsstofferne kvaelstof og kali og returneres til landmaendene i en form, der er let at optage for planterne. Det reducerer udledningen af kvaelstof,« forklarer Bertel Maigaard.

Flere store investorer

Han venter, at de første energiklynger vil vaere i fuld drift i 2027.

»Vores ejere har foreløbig tilført Biocirc et stort encifret milliardbeløb. Bo Bendtsen er største enkeltinvestor, men vi har også en raekke andre meget velhavende investorer i ejerkredsen og har tilsagn om at få tilført flere midler, i takt med at projekterne skrider frem,« lyder det fra Bertel Maigaard, Biocirc.

DLG har de seneste år foretaget en raekke grønne investeringer i blandt andet en graesproteinfabrik samt et stort anlaeg, der producerer proteiner på basis af insekter.

Frem mod 2030 vil koncernen investere mindst 2 mia. kr. i grøn omstilling, der anses som et nyt vigtigt forretningsområde for landbruget.

»Vores engagement i den grønne omstilling er med til at sikre, at landmaendene får del i vaerdiskabelsen. Samtidig hjaelper vi landbruget i retning af at leve op til 2030klimamålene, fordi den afgassede biomasse, der kommer retur til bedrifterne, har stor positiv effekt på deres klimaregnskaber,« forklarer Jesper Pagh, DLG.