Med recept fra en laege hentede en borger i løbet af 11 måneder Ozempic nok til 27 års forbrug: »Det er totalt uansvarligt«
Regionerne har fundet adskillige eksempler på laeger, der har udskrevet så store maengder af dyr tilskudsmedicin til enkeltpersoner, at der kan vaere tale om misbrug.
En laege har udskrevet diabetesmedicin med offentligt tilskud til én patient i så enorme maengder, at det svarer til 27 års forbrug. »Det er fuldstaendig vanvittigt,«, siger apoteker Ute Pørksen. Hun mener, at sagen er så grov, at den bør politianmeldes. Den handler om ordination af laegemidlet Ozempic, der også har en slankende effekt som Wegovy.
Det var Ute Pørksen, som slog alarm.
Hun ejer Ballerup Apotek med i alt fire filialer og anmeldte laegen til myndighederne, da hendes personale fattede mistanke.
»Laegen har skrevet tilskud på recepten, så det er regionen, der har betalt for denne svimlende maengde (over 400.000 kr.),« skrev Ute Pørksen i en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.
»Det er totalt uansvarligt at udskrive Ozempic i så monstrøse maengder,« siger Ute Pørksen i dag til Jyllands-Posten:
»Det gør du bare ikke som laege. Jeg er virkelig fortørnet, for det er dine og mine penge, der bliver misbrugt til det. Det burde anmeldes til politiet. Jeg håber, at myndighederne har politianmeldt laegen.«
Mistanke om snyd og misbrug
Hun står frem samtidig med, at regionerne udtrykker dyb frustration over, at de ikke har de nødvendige redskaber til at gribe ind over for misbrug og snyd med medicin som Ozempic.
Den dyre diabetesmedicin har nøjagtig samme indholdsstof og slankende effekt som slankemedicinen Wegovy. Men mens der gives offentligt tilskud på langt de fleste Ozempic-recepter – og patienterne dermed får stort set hele udgiften betalt af det offentlige – skal man selv betale for Wegovy. Det gør Ozempic saerdeles attraktivt for mennesker, som ønsker at tabe sig – uden at ville betale de op til 2.400 kr. per måned, som slankemedicinen koster.
Ute Pørksen mistaenker, at patienten i den konkrete sag har solgt noget af medicinen videre som slankemedicin.
Mistanken begrunder hun dels i maengden af medicin, dels i en mailkorrespondance med den praktiserende laege.
»Jeg kan ikke dokumentere, at patienten har solgt medicinen videre som slankemedicin. Det er min påstand, fordi patienten ikke kan bruge de maengder selv. Det er fuldstaendig umuligt,« siger Ute Pørksen.
Da apoteket i oktober 2022 gjorde laegen opmaerksom på sagen og opfordrede ham til at skrue vaesentligt ned for ordinationen, svarede han, at han selv havde undret sig over, »at patienten har fremsat ønske om at kunne hente 10 pakker Ozempic ved hvert apoteksbesøg«.
Laegen skrev samtidig, at det »er muligt, at nogle af pakkerne bliver videresolgt til nogle, der anvender Ozempic som slankemiddel«.
Ozempic er ikke godkendt som slankemiddel med offentligt tilskud.
Laegen skrev, at han nu havde aendret recepten, så patienten kun kunne hente én pakke ved hvert apoteksbesøg.
Det var apoteket ikke tilfreds med, fordi det stadig gjorde det muligt for patienten at hente en pakke hver dag, selv om en pakke raekker til en måneds forbrug.
Da laegen ikke reagerede på mailen fra apoteket, anmeldte Ute Pørksen ham til Styrelsen for Patientsikkerhed.
»Det er første gang, jeg anmelder en laege,« siger Ute Pørksen.
Hun gør opmaerksom på, at det alene er på hendes apotek, at patienten har fået udleveret 329 pakninger svarende til lige så mange måneders forbrug.
»Patienten kan også have hentet Ozempic på andre apoteker. Det ved jeg ikke noget om.«
Regioner slår alarm
Bekymringshenvendelsen til myndighederne afspejler en mere generel bekymring hos regionerne for ordinationen af Ozempic.
I december slog Region Midtjylland alarm over for regionernes interesseorganisation Danske Regioner. Her blev udtrykt bekymring for »distribution og videresalg af receptindløst Ozempic«.
Ifølge brevet fra Region Midtjylland er der i flere regioner identificeret borgere, som hver isaer har indløst recepter på Ozempic med offentligt medicintilskud for over 100.000 kr. per år, »hvilket svarer til et forbrug langt over anbefalede maksimale dosis«.
»Overforbruget formodes at vaere på baggrund af videresalg, da Ozempic indeholder samme aktive indholdsstof som vaegttabsmidlet Wegovy, der ikke er tilskudsberettiget,« hedder det i brevet.
I brevet beder regionen om øgede beføjelser til at stoppe potentielt misbrug:
»Da regionerne betaler omkostningerne ved medicintilskud og dermed er ansvarlige for at monitorere laegemiddelforbruget, ønsker vi, der udfører dette arbejde, uden forsinkelse at kunne gøre opmaerksom på og gribe ind over for svindel med tilskudsmidler og videresalg af receptpligtig medicin.«
Regionerne er i gang med at kulegrave de ordinationer af Ozempic, som stikker mest ud. Region Hovedstaden oplyser, at den har identificeret 28 borgere, som har modtaget tilskud for mere end 100.000 kr. i perioden fra januar til oktober 2023.
Ingen af de fem regioner har på nuvaerende tidspunkt foretaget politianmeldelser, oplyser de.
Vil stoppe generelt tilskud
Efterspørgslen på Ozempic har vaeret stor – omkring 100.000 danskere har fået medicinen ordineret i 2023 – og samtidig har mangel på medicinen fået priserne til at stige voldsomt. Det har slået bunden ud af regionernes pengekasse. Udgiften ventes at løbe op i 1,4 mia. kr. i 2023 – mere end dobbelt så meget som i 2022.
Det har, som tidligere omtalt i JyllandsPosten, fået regionerne til at analysere laegernes ordinationsmønstre. Hos nogle laeger udskrives Ozempic i så store maengder, at det ifølge regionerne indikerer, at receptudskrivningen er i strid med retningslinjerne.
Regionerne har derfor opfordret laegerne til at se, om patienterne kan nøjes med andre typer af effektiv diabetesmedicin, som er to-tre gange billigere end Ozempic.
Medicintilskudsnaevnet anbefalede mandag Laegemiddelstyrelsen at beslutte at stoppe det generelle offentlige tilskud til Ozempic. Laegemiddelstyrelsen har endnu ikke besluttet, om det skal ske.
Ifølge anbefalingen fra Medicintilskudsnaevnet skal laegerne i stedet i hver enkelt sag konkret ansøge og begrunde om offentligt tilskud til en patient, der ifølge laegen skal have en recept på Ozempic.
Efterlyser bedre redskaber
Region Midtjylland naevner i brevet fra december til Danske Regioner en beregning fra Novo Nordisk, som producerer Ozempic.
Den tager udgangspunkt i 8.817 personer, som i de første syv måneder af 2023 indledte behandling med Ozempic med tilskud uden først at have afprøvet anden, billigere diabetesmedicin, som retningslinjerne foreskriver.
Af disse var hver femte – cirka 1.700 personer – »med sikkerhed ikke berettiget til tilskuddet,« skriver regionen og henviser til, at de ikke havde forhøjet langtidsblodsukker, før de fik Ozempic – de havde med andre ord formentlig slet ikke diabetes.
Regionen er selv afskåret fra at kortlaegge, hvor mange der uberettiget har fået tilskud til Ozempic, blandt andet fordi den ikke har lovhjemmel til at koble forskellige data fra patienternes journaler – bl.a. blodprøveresultater – med receptdata og tilskudsdata, lyder det i brevet.
Regionen efterlyser samtidig muligheder for at kunne gribe ind og saette en stopper for udbetaling af »uberettigede« tilskud. I brevet peger man både på problemer med, at medicinen ordineres til for mange patienter, og at nogle patienter altså får ordineret medicinen i enorme maengder.
Hos Danske Regioner kalder formand Anders Kühnau (S) det »helt uacceptabelt«, hvis en laege udskriver medicin til en person i en maengde, hvor det bør stå klart, at intentionen er videresalg.
»Det er naturligvis også i strid med retningslinjer og aftaler. Det forarger mig meget, hvis der er nogen, som svindler med tilskudsmidler og dermed snyder faellesskabet,« siger Kühnau, som også er regionsrådsformand i Region Midtjylland.
Regionerne overvåger løbende laegemiddelforbruget og indskaerper over for receptudskrivere, at de skal følge retningslinjerne, oplyser Anders Kühnau. Hvis man i konkrete tilfaelde har mistanke om, at der er foregået noget kriminelt, skal sagen overdrages til politiet, fastslår han. Danske Regioner har henvendt sig til Sundhedsministeriet om de problemer, regionerne oplever, og sanktionsmuligheder.
»Helt hen i skoven«
På Syddansk Universitet forstår professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard regionernes frustration.
»De skal jo bare betale ved kasse ét i form af medicintilskud, selv om de både oplever, at der er tegn på et stort overforbrug af den dyre tilskudsmedicin og på svindel. Jeg har stor forståelse for regionernes frustration. De har jo ikke engang mulighed for at undersøge problemernes omfang eller saette effektivt ind over for misbrug og overforbrug,« siger Jes Søgaard.
Han kalder det »helt hen i skoven«, at regionerne ikke har mulighed for at lave analyser og koble forskellige data om recepter, tilskud og resultater af blodprøvesvar og biodata.
Han peger samtidig på, at sagerne om enorme maengder af tilskudsmedicin til enkeltborgere tyder på brodne kar hos både laeger og borgere.
Ifølge Jes Søgaard kan regionerne – som systemet er indrettet i dag – ikke stille meget op.
»De er nødt til bare at betale, og så må de indhente de store ekstraudgifter til tilskudsmedicin via besparelser på deres sygehusbudgetter. Dermed kommer overforbruget og svindlen os alle til skade både som skatteborgere og sygehusbrugere,« siger Jes Søgaard.
Han vurderer, at der er brug for en lovaendring. Den skal sikre, at regionerne kan saette ind over for uberettiget overforbrug og svindel.
»Der er noget i vejen, når en offentlig driftsmyndighed ikke har mulighed for at gå ind og tjekke og styre udgifterne,« siger Jes Søgaard.
Hos Praktiserende Laegers Organisation peger man på, at det ikke nødvendigvis er praktiserende laeger, som står bag alle de naevnte formodede svindelsager – det kan eksempelvis også dreje sig om laeger fra onlineklinikker:
»PLO tager klart afstand fra alle laeger, som udskriver Ozempic i strid med retningslinjerne, uanset om de arbejder i almen praksis eller andre steder. Er der tilfaelde, hvor der ligefrem er begrundet mistanke om svindel, bakker vi selvfølgelig op om, at forholdene anmeldes til politiet med henblik på en efterforskning.«
PLO mener desuden, at myndighederne bør have »bedre mulighed for at samkøre data, så de reelt kan afklare, hvad der foregår«.
Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke politianmeldt laegen. I en mail til Jyllands-Posten skriver styrelsen, at den i første omgang bad om at få et udtraek på hans ordinationer og derefter bad ham om en udtalelse. Laegen oplyste ifølge styrelsen, at han »vil sikre sig mod lignende haendelser i fremtiden, og vi kan efterfølgende se, at han har rettet op«.
Jyllands-Posten har forgaeves forsøgt at få en kommentar fra laegen, der i en sms er forelagt sagens faktuelle oplysninger.
Det forarger mig meget, hvis der er nogen, som svindler med tilskudsmidler og dermed snyder faellesskabet. ANDERS KÜHNAU (S), FORMAND, DANSKE REGIONER