Iran forudså for 10 år siden Det Røde Havs betydning i proxykrig mod Israel
De iransk-støttede houthier stod tirsdag bag et nyt omfattende angreb mod skibe i Det Røde Hav. Danmark er en af flere nationer, som i sidste uge truede med konsekvenser, hvis angrebene fortsatte.
Amerikanske og britiske styrker på Det Røde Hav havde travlt tirsdag.
På mindre end et døgn skød hangarskibet ”USS Dwight D. Eisenhower” i samarbejde med fire destroyere 18 droner, to krydsermissiler og et antiskibsmissil ned i et »komplekst angreb«, som de iransk-støttede houthi-oprørere i Yemen ifølge den amerikanske haers centralkommando stod bag.
Det sker bare en uge efter, at 14 nationer med USA i spidsen – herunder Danmark – i en faelles erklaering advarede oprørsgruppen om, at det vil få maerkbare følger, hvis den fortsaetter. Danmark har også lovet sende en fregat til Det Røde Hav til en faelles styrke, som skal bekaempe angrebene.
Det blev ikke udpenslet, hvad de konsekvenser består af. USA’s praesident, Joe Biden, har tidligere sagt, at han ønsker at undgå et direkte militaerangreb mod houthierne, da det kan eskalere konflikten i Mellemøsten efter Hamas’ dødelige angreb mod Israel den 7. oktober.
Det skyldes ikke mindst, at en konflikt med houthierne vil vaere en proxykrig mod Iran, der støtter oprørsgruppen med både våben, men også målrettede informationer om den kommercielle skibsfart i området. Det har efterretninger fra USA indikeret. De droner, der blev skudt ned tirsdag, var også iranskproducerede selvmordsdroner, har den amerikanske centralkommando oplyst.
Ikke desto mindre kan en militaer respons ikke udelukkes. Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har ifølge avisen The New York Times udarbejdet detaljerede planer for at angribe missil- og dronebaser i Yemen samt havneområderne med de hurtiggående både, som oprørsgruppen flere gange har brugt under sine angreb.
Den 30. december saenkede amerikanske angrebshelikoptere f.eks. tre af fire sådanne både med bevaebnede maend, der havde omringet et dansk Maersk-skib.
Traekker i trådene
I hvor stort et omfang houthierne er styret af Iran, ved ingen med sikkerhed.
Oprørsgruppen, der ikke tidligere har markeret sig på den internationale scene i større omfang, siger selv, at den handler ud fra en »moralsk pligt« og vil fortsaette med at angribe skibe med forbindelse til Israel eller dets allierede, indtil Israel stopper sit angreb mod Gaza. Siden november har houthierne nu gennemført 26 angreb.
Men bemaerkelsesvaerdigt har gruppen dermed taget den rolle, som Iran allerede for knap 10 år siden forudså, at Yemen kunne få i en krig mod Israel.
Ifølge avisen The Guardian sagde Ali Akbar, en rådgiver til Irans øverste leder, Ali Khamenei, på et møde i 2014 med shiamuslimske, yemenitiske praedikanter, at »vejen til at befri Palaestina går igennem Yemen, fordi landet er strategisk placeret ved Det Røde Hav«.
En stor motivation for at støtte houthierne har dog også vaeret at modarbejde Saudi-Arabien, der i 2015 indledte luftangreb mod Yemen for at støtte den internationalt anerkendte regering, som houthi-oprørere havde vaeltet. Krigen, der estimeres at have kostet 19.000 mennesket livet, har siden ført til houthi-styrede droneangreb mod Saudi-Arabien. Disse droner var ligeledes iranskproducerede.
Iransk division
I takt med at houthierne er blevet staerkere, har de også formet bånd med andre Iran-støttede militsgrupper i regionen og udviklet deres egen udenrigspolitik, hvilket inkluderer modstand mod Israel.
I dag har den iranske revolutionsgarde ifølge israelske efterretninger en division i Yemen, som angiveligt dirigerer eller rådgiver houthierne, skriver ugemagasinet The Economist. Praestestyret har også sendt en af landets krigsskibe til Det Røde Hav, rapporterede iranske statsmedier i begyndelsen af januar.
Uanset årsagen til angrebene har de gjort ruten farlig og fået verdens største rederier til at omdirigere deres skibe til den laengere og dyrere rute omkring Afrikas sydspids.
I første uge af januar var trafikken igennem Suezkanalen faldet med 90 pct. sammenlignet med i 2023, viser tal fra det London-baserede skibsserviceselskab Clarksons. Det er drastisk, i lyset af at 15 pct. af den globale søtransport normalt bruger ruten igennem Det Røde Hav og Suezkanalen.