Europa ser mere pragmatisk på Kina
Behov for samarbejde om grøn omstilling, et tiltagende protektionistisk USA og sulten efter det kinesiske marked har medvirket til, at flere lande i EU ønsker et bedre forhold til Kina.
I begyndelsen af december 2023 holdt EU og Kina deres første fysiske topmøde efter corona-pandemien. Sammenlignet med det virtuelle topmøde i 2022 var tonen ved topmødet i december ifølge Josep Borrell (naestformand for Europa-Kommissionen) langt mere forsonlig – der var en gensidig anerkendelse af vigtigheden af et godt forhold mellem Kina og EU og af behovet for at håndtere forskelle og styrke samarbejdet.
Topmødet i december var en foreløbig cementering af en langsom udvikling, som allerede startede i slutningen af 2022 i EU og de europaeiske landes holdning til Kina. Fra et meget markant fokus på forskelle i vaerdier og ideologi mellem Kina og EU har mange lande nu en mere pragmatisk tilgang med økonomiske interesser i centrum.
Europa er stadig splittet i forholdet til Kina, men vaegten er tippet fra primaert fokus på Kina som en systemisk rival til i højere grad at have fokus på Kina som samarbejdspartner eller økonomisk konkurrent eller begge dele.
Kort efter Xi Jinping sikrede sig sin tredje periode som leder i Kina i oktober, drog den tyske kansler, Olaf Scholz, sammen med en erhvervsdelegation til Beijing og kom hjem med lukrative aftaler. Kort før rejsen godkendte Scholz et kontroversielt salg af en andel i Hamborg Havn til den kinesiske statsejede virksomhed Cosco.
I foråret 2023 fulgte en raekke europaeiske ledere Scholz’ eksempel og rejste med en stor erhvervsdelegation til Beijing. Formand for Det Europaeiske Råd Charles Michel, Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, og den franske praesident, Emmanuel Macron, var blot nogle af dem, der deltog. Også de vendte hjem med fordelagtige aftaler med kineserne.
Disse europaeiske ledere har en faelles mission: De ønsker at styrke de økonomiske bånd til Kina og få bedre adgang til det kinesiske marked. Som led i det vil de føre en ikke-konfrontatorisk politik over for Kina, som minimerer risikoen ved samhandlen, men uden at følge USA’s kurs, som går ud på at afkoble sig fra Kina.
Lederne ønsker fortsat at kunne diskutere uenighed om politiske spørgsmål med Kina, men sådanne uenigheder vil ikke laengere hindre samarbejdet, som det har gjort i de seneste tre år.
bløder op i deres retorik over for Kina, og at det sker lige nu, er ikke tilfaeldigt.
For det første lider den europaeiske økonomi stadig under eftervirkningerne
At flere lande i EU
af covid-19-pandemien og nu også den langvarige krig mellem Rusland og Ukraine. Inflation, energikrise, lav vaekst, lavt forbrug, mindre eksport og høj offentlig gaeld bekymrer mange europaeiske landes ledere.
De usikre internationale forhold og hyppigere ekstremt vejr bliver set som en vigtig anledning til, at Europa saetter mere ind på at afsøge økonomiske muligheder og klimaløsninger, også i Kina.
For det andet er Kina en ekstremt vigtig leverandør af industrielle komponenter til Europa, ikke mindst når det kommer til forarbejdede kritiske metaller, som er nøglekomponenter i grøn teknologi og avanceret teknologi, ikke mindst inden for forsvar og sikkerhed.
USA har i en årraekke indført flere og flere restriktioner mod import og eksport af teknologi til og fra Kina for at bremse Kinas økonomiske udvikling. I april 2023 tog Kina første skridt til en modreaktion og udelukkede et amerikansk chipfirma fra at blive brugt i kinesisk kritisk infrastruktur. Samtidig indførte de restriktioner på eksport af udvalgte kritiske mineraler og metaller, der er nødvendige i grøn energi og avanceret teknologi.
I Europa har man i nogle år forsøgt at opbygge nye forsyningskaeder for kritiske mineraler og metaller for at gøre sig mindre afhaengig af Kina. Det har vist sig så vanskeligt, at europaeiske ledere har indset, at det er umuligt i hvert fald på den korte bane at slippe ud af afhaengigheden af Kina.
Den hollandske handelsminister, Mark Rutte, sagde i maj 2023, at Europa ikke kan opnå grøn omstilling uden Kina. Selv om mange taler om et behov for at mindske risikoen ved den store afhaengighed af Kina, er der ingen faelles europaeisk definition af, hvordan man laver denne risikoreduktion, eller i hvilket omfang det er nødvendigt.
Mens nogle forstår det som en delvis afkobling, er der mange, der ser det som en diversificering eller en ”Kina plus en”-strategi, hvor Kina stadig er det vigtigste marked for og leverandør af teknologikomponenter, men hvor man på langt sigt måske kan undvaere kinesiske komponenter i forsyningskaeden.
Denne mere pragmatiske tilgang til Kina ser ud til at kunne vinde genklang hos de europaeiske vaelgere. I april 2023 viste en meningsmåling fra European Council on Foreign Relations blandt borgerne i 11 EU-lande, herunder Danmark, at flertallet ikke mener, Kina udfordrer EU eller ønsker at underminere vores styreform. De køber ikke USA’s fortaelling om, at vi står i en global kamp mellem demokratier og autokratier.
Meningsmålingen peger på, at europaeerne er tilbageholdende med at reducere Kina til at vaere en sikkerhedsrisiko, medmindre Kina begynder at levere våben til Rusland. De fleste ser Kina som en nødvendig partner for Europa.
Sidst, men ikke mindst, er USA’s America First-politik blevet markant mere aggressiv, og det indvirker også i høj grad på Europas behov for at pleje relationer med Kina. I 2022 vedtog Kongressen to lovforslag (Inflation Reduction Act (IRA) og Chips and Science Act), der giver subsidier til amerikanske industrier og samtidig forsøger at lokke europaeiske, japanske, sydkoreanske og taiwanske virksomheder til at flytte produktionen til USA. De to love kan betyde, at Europa mister en stor del af sin produktion og markedsandele, isaer inden for grøn energi og halvledere.
Kina mener, det er lettere at forhandle med Europa om specifikke spørgsmål end at lukke handel på grund af politiske vaerdier.
at USA er en taet militaer og ideologisk allieret, truer love som disse direkte Europas økonomiske kerneinteresser. Tysklands vicekansler, Robert Habeck, kaldte i juni 2023 USA’s indenlandske subsidier for »en krigserklaering«, og den franske praesident Macron sagde til en amerikansk senator i januar 2023: »I skader mit land.«
Sideløbende med EU’s mere pragmatiske tilgang til Kina er der faktisk også små tegn på, at USA er begyndt at reparere på forholdet til Kina. Hele fire højtstående embedsmaend blev af Washington sendt til Beijing i år – udenrigsminister Anthony Blinken, finansminister Janet Yellen, saerlig udsending for klima John Kerry og handelsminister Gina Raimondo.
Washington har også justeret sin oprindelige tidsplan for, hvornår Kina skulle vaere helt afkoblet fra kritiske forsyningskaeder til USA. Fra at det skulle ske så hurtigt som muligt, til at det nu godt kan vente cirka fem år.
På trods af
Xi Jinping og Joe Biden mødtes på Bali i november 2022 og igen i San Francisco i november 2023, hvor de begge udtrykte vilje til at forbedre forholdet. USA’s mere fleksible tilgang til Kina giver ikke kun USA’s europaeiske allierede som for eksempel Danmark mere strategisk råderum, det indikerer også, at konkurrencen vil stige mellem
USA og Europa om adgangen til det gigantiske kinesiske marked.
Den pragmatiske vending, vi har set i Europas politik over for Kina, vil med stor sandsynlighed fortsaette. Ikke mindst fordi vi står over for et amerikansk praesidentvalg, hvor usikkerheden både om forløbet af valget og udfaldet er så stor, at Europa er nødt til at holde fast i at beskytte sine økonomiske interesser ved blandt andet at kunne pleje relationer med andre stormagter end USA.
af USA’s langsigtede plan om at inddaemme og isolere Kina. Lederne i Beijing vil derfor formentlig gå relativt langt for at bevare og opnå endnu taettere bånd til Europa som alternativ til et tiltagende lukket amerikansk marked. Kina er glad for Europas pragmatiske drejning, også når landet betragtes som en økonomisk konkurrent, fordi Kina mener, det er lettere at forhandle med Europa om specifikke spørgsmål end at lukke handel på grund af politiske vaerdier.