Nye beregninger viser, at bankerne har kostet danskerne 13,7 mia. kr.
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) kritiserer bankernes store indtjening på privatkunder. De har ifølge nye beregninger mistet milliarder på den stigende rentemarginal. Finans Danmark af viser kritikken.
Det har kostet danske familier 13,7 mia. kr., at bankerne haever renterne langt mere på udlån end indlån.
Det viser beregninger fra Forbrugerrådet Taenk, som er baseret på tal fra Nationalbanken.
»Forbrugerne maerker naermest kun ulemperne med højere renter på udlån, men ikke på opsparingen. Det er skaevt, for det, som skulle give flere penge til forbrugerne, bliver dermed lavet om til mere overskud til bankerne,« siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Taenk.
Ifølge beregningerne har bankerne øget renterne på udlån 1,2 pct. point mere end renterne på indlån sammenlignet med situationen fra 2020 til 2022, og den stigende rentemarginal har altså udløst en milliardregning til danskerne.
»Forbrugerne kunne altså have haft på den gode side af 13 mia. kr. ekstra til forbrug. Det ville mange formentlig vaere glade for som følge af de stigende priser på fødevarer og energi,« siger Morten Bruun Pedersen.
Tilsvarende beregninger fra erhvervsorganisationen SMVdanmark, der repraesenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, viste sidste år, at det har kostet små og mellemstore virksomheder 7 mia. kr., at bankindtaegtstabet erne har haevet deres udlånsrenter mere end indlånsrenterne.
Ifølge bankerne er det skaevt at lave en beregning, hvor udgangspunktet er perioden 2020 til 2022, fordi renterne dengang var ekstraordinaert lave og negative. Det pressede bankernes indtjening ned på et lavt niveau, påpeger deres interesseorganisation, Finans Danmark.
»I den periode var bankerne udfordrede på deres indtjening, og man var isaer andre steder i Europa bekymret for, at bankernes underliggende forretning var presset. Danske banker leverede i hvert fald i 2020 langt lavere afkast end andre virksomheder,« siger Niels Arne Dam, cheføkonom og analysedirektør i Finans Danmark.
Minister presser på
Bankerne brugte perioden med lave og negative renter til at skrue op for gebyrerne og indføre nye gebyrer for delvist at kompensere for fra de negative renter.
Men gebyrerne er ikke rullet tilbage nu, hvor der igen tjenes gode penge på renterne. Det får erhvervsminister Morten Bødskov (S) til at kritisere bankerne.
»Jeg har laenge opfordret bankerne til at haeve indlånsrenterne, fordi de har store, historiske overskud. Bankerne kan også saette deres gebyrer ned nu, hvor de tjener flere penge på renterne for at imødekomme kunderne,« siger han.
Den opfordring skal han ikke forvente bliver fulgt.
»Vi har i sektoren noteret os, hvad ministeren mener om det her. Vi mener grundlaeggende, at det er bedst, at bankerne saetter deres priser,« siger Niels Arne Dam.
Ifølge Forbrugerrådet Taenk kan det kun lade sig gøre at have en høj rentemarginal og høje gebyrer, fordi konkurrencen halter.
»Konkurrencen er ikke optimal. Det samme kan siges om gennemsigtigheden, fordi mange danskere ikke kan finde ud af, hvad de egentlig betaler for at vaere kunde i deres bank,« siger Morten Bruun Pedersen.
Den kritik er bankerne ikke enig i.
»I et frit marked med fuldkommen konkurrence vil man lige praecis forvente, at virksomhederne lander på samme priser, for der er ikke plads til andet. Derfor er Forbrugerrådet Taenks argument forvrøvlet,« siger Niels Arne Dam.
Ifølge ham skal bankernes stigende indtjening på rentemarginalen ses i lyset af, at bankerne betalte kunderne en unaturlig høj rente i årene med negative renter, fordi kunderne fik 0 pct. i rente på indlån, selv om renterne var negative.
»Det var en aparte situation. Først nu løfter indtjeningen sig til et niveau, som vi også ser i andre virksomheder, og der er stadig meget lave nedskrivninger. Bankerne
Jeg har laenge opfordret bankerne til at haeve indlånsrenterne, fordi de har store, historiske overskud. Bankerne kan også saette deres gebyrer ned nu, hvor de tjener flere penge på renterne. MORTEN BØDSKOV (S), ERHVERVSMINISTER
skal ruste sig til, at der på et tidspunkt kommer nedskrivninger. For det er på det tidspunkt, at erhvervslivet er presset og har brug for hjaelp fra bankerne,« siger Niels Arne Dam.
Savner rådgivning
De stigende renter har afsløret et nyt problem, som også Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet har adresseret. Ifølge en undersøgelse, som analysehuset Norstat har lavet for Forbrugerrådet Taenk, er kun hver tiende dansker blevet kontaktet af deres bank og har fået at vide, at de kan få mere i rente ved at flytte penge fra lønkontoen til en anden konto.
Mens banker typisk giver lave renter på lønkonti, kan kunder få mere, hvis de flytter deres penge til opsparingskonti, hvor der kan vaere krav til, at pengene ikke må haeves i en periode.
Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen brugte sin taletid på Finans
Danmarks årsmøde i december sidste år på at opfordre bankerne til at tilbyde kunder mere rådgivning om renter.
»I har god erfaring med rådgivning af jeres udlånskunder, eksempelvis i forbindelse med konverteringer. Nu er det jeres indlånskunder, der synes at have brug for jeres rådgivning,« fastslog han.
Da Finanstilsynet i december sidste år undersøgte, om banker overholder deres forpligtelse til at rådgive om renter på indlån, var konklusionen, at de undersøgte banker ikke systematisk rådgiver om muligheden for at få bedre renter, medmindre kunderne specifikt kontakter deres bank om netop det emne.
Den undersøgelse haefter erhvervsministeren sig ved.
»Det er meget alvorligt. God skik-reglerne for finanssektoren angiver, at der skal vaere løbende rådgivning til alle. Det må ikke vaere forbeholdt kunder med mange penge,« siger Morten Bødskov.
Han advarer bankerne om, at de dårlige sager intet godt gør for deres image.
»Bankerne er en nøgleaktør i vores samfund, og positionen er båret af en høj grad af tillid. De forskellige historier, som vi har talt om, bidrager ikke til denne tillid. Desvaerre,« siger Morten Bødskov.
Forbrugerrådet Taenk fastslår, at rådgivningen af kunderne ikke er god.
»Rigtig mange kunder er slet ikke blevet kontaktet af deres bank med oplysningen om, at de kan få en bedre forrentning af deres penge ved at flytte dem fra løn- til en opsparingskonto. Det bør ordentlige banker selvfølgelig rådgive om, så det fungerer ikke så godt i finanssektoren i øjeblikket,« siger Morten Bruun Pedersen.
Godt for aktionaererne
Han skynder dog at rette sig selv, for det går godt ét sted.
»Det gavner selvfølgelig aktionaererne, og selvom nogle af dem også er forbrugere, fordeles fordelene ved de højere renter så skaevt, at det stikker ud,« siger han.
Finans Danmark ser anderledes på bankernes evne til at rådgive kunderne også om renten på indlån.
»Alle de banker, Finanstilsynet undersøgte, havde gjort reklame for deres nye opsparingskonti på sociale medier og deres hjemmeside, og størstedelen havde også kontaktet konkrete kunder. Så jeg synes, at der er gjort ganske meget. Bankerne har kommunikeret og sandelig ikke holdt det hemmeligt,« siger Niels Arne Dam.
Finanstilsynet vil stramme og praecisere god skik-vejledningen, som fastslår, hvordan banker skal rådgive deres kunder. Det har Finans Danmark ikke et problem med.
»Hvis der er noget i forbindelse med forpligtelsen til at rådgive, som skal aendres, ser vi på det,« siger Niels Arne Dam.