Virksomhederne bliver ramt på pengepungen: Nye krav koster milliarder
Hvert år skal danske virksomheder bruge flere milliarder for at leve op til EU’s nye grønne regler, viser ny beregning.
Danske virksomheder står over for en ny stor økonomisk byrde, når de fremover skal leve op til nye krav til baeredygtighed.
Det vaekker bekymring i erhvervslivet, som laenge har frygtet konsekvenserne af de nye regler.
»Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har set et lovforslag, der har så store administrative omkostninger,« siger Jacob Ravn, der er skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.
Fremover vil det koste de danske virksomheder i alt 7,5 mia. kr. om året at følge EUlovgivningen.
Det anslår Erhvervsstyrelsen i et notat, som kortlaegger de erhvervsøkonomiske konsekvenser af både baeredygtighedsrapporteringen og EU’s grønne taksonomi.
Derudover vil selve omstillingen til de nye regler koste erhvervslivet 10 mia. kr. Det skyldes bl.a., at der skal etableres nye it-systemer til at håndtere den store rapporteringsopgave.
Led i EU’s klimaplan
virkKravene til virksomhedernes rapportering af deres aftryk på miljø og klima, sociale forhold samt god selskabsledelse (ESG) er konsekvensen af den nye EU-lovgivning, som er trådt i kraft ved årsskiftet. I første omgang gaelder reglerne landets største børsnoterede selskaber, men på sigt vil mere end 2.000 danske virksomheder blive omfattet.
Det er et led i EU’s klimaplan, som skal sikre et klimaneutralt Europa i 2050.
Er den økonomiske byrde ikke et nødvendigt onde for at sikre den grønne omstilling?
»Man skal huske på, at rapporteringen i sig selv ikke sikrer grøn omstilling. Du kan jo sagtens have en situation, hvor du har en virksomhed, der er supergrøn, men den får de samme omkostninger som de andre mindre grønne virksomheder,« siger Jacob Ravn.
Løsningen er ikke nødvendigvis at mindske de varslede byrder. Der er nemlig primaert behov for, at politikerne får skitseret et klart formål med rapporteringen – og derefter sikrer sig, at det står mål med den store byrde.
»Hvis virksomhederne skal acceptere det, er det ret vigtigt at få beskrevet, hvorfor de skal gøre det, og hvilken vaerdi det skaber – også for virksomhederne selv,« siger Jacob Ravn.
Den store milliardregning kan vise sig at blive endnu højere end den nuvaerende vurdering. Den tager nemlig ikke højde for de små og mellemstore virksomheder. De er på papiret ikke omfattet af lovgivningen. Men dem, som er leverandører til de større virksomheder, kan også forvente at blive mødt af krav fra deres kunder.
SMV Danmark er »dybt bekymret« for konsekvenserne for deres medlemmer.
»I vaerste fald kan man frygte, at der vil vaere virksomheder, som knaekker nakken, hvis byrderne bliver for voldsomme. Det er derfor, at vi også har brug for at finde ud af, hvad det vil betyde for de små og mellemstore virksomheder, før vi begiver os ud i rapporteringen,« siger Alexander Søndergaard, som er underdirektør i SMV Danmark med ansvar for politik og analyse.
Han efterlyser derfor, at Erhvervsstyrelsens beregning bliver fulgt af en ny over de forventede omkostninger for de små og mellemstore virksomheder.
Bremser grøn omstilling
Byrderne vil også få konsekvenser for de mindre virksomheders grønne omstilling, mener Søndergaard.
»De byrder, som er forbundet med direktivet, traekker midler og ressourcer vaek og bliver en bremseklods for virksomhedernes muligheder for i stedet at investere i baeredygtige løsninger,« siger han.
Erhvervsstyrelsen oplyser i notatet, at det er forventningen, at et stort antal af små og mellemstore virksomheder bliver påvirket af lovgivningen fra Bruxelles. Men det har endnu ikke vaeret muligt at regne på konsekvenserne, tilføjer styrelsen og henviser til, at den afventer nyt om SMV-standarder fra EU-Kommissionen.