Sverige kan give et forvarsel om dårligere tider for Europa
Den svenske økonomi har det ikke godt, og faktisk skraber vores naboland bunden på ét parameter hos storbanken J.P. Morgan. Spørgsmålet er, om udviklingen i den svenske økonomi giver et forvarsel om, hvad der kommer til at ske med den europaeiske økonomi.
Kan man med en imaginaer tur over Øresund til Sverige få svaret på spørgsmålet om, hvordan den europaeiske økonomi kommer til at klare sig i år?
Det er egentlig ikke denne artikels hovedfokus. Det ligger på den svenske økonomi, som har det svaert, men svaret på spørgsmålet kommer vi frem til ad omveje og ved hjaelp af historien om små fugle og kulminer.
Først begynder vi dog med at se på de tørre tal for den svenske økonomi, og til at guide os igennem dem får vi hjaelp af Morten Lund, der er økonom for Skandinavien i den amerikanske storbank J.P. Morgan.
»Det har vaeret et lidt hårdt år,« siger han med henvisning til 2023, hvor Sverige havde negativ vaekst i bruttonationalproduktet (bnp) i andet og tredje kvartal samt udsigten til, at de sidste tre måneder af året formentlig også bød på tilbagegang.
Laveste bnp-prognose
Forklaringen på den sløje økonomiske udvikling hos vores naboer skal primaert findes i, at den rentefølsomme økonomi er blevet ramt af høj inflation, og at landets centralbank, Riksbanken, har banket renten i vejret i sin kamp mod netop prisstigningerne.
I begyndelsen af 2023 var det isaer boligmarkedet, som blev ramt, men udviklingen har også sat sig i forbruget, som har vaeret til den svage side. Omvendt har eksporten vaeret et lyspunkt for den svenske økonomi.
»Tidligere var det Norge og Tyskland, som var Sveriges største eksportmarkeder, men nu er det USA. Og i Sverige har man dermed nydt godt af den staerke amerikanske økonomi,« forklarer Morten Lund, som peger på, at medvinden på denne front ventes at blive mindre som følge af aftagende vaekst i USA.
Det er én af grundene til, at 2024 på papiret ikke ser meget bedre ud. J.P. Morganprognosen peger nemlig på, at vaeksten for hele året ender på minus 0,3 pct. Og her skiller vores naboland sig uheldigt ud.
»Det er den laveste bnpprognose blandt alle de udviklede lande, vi daekker i J.P. Morgan. Og det er andet år i traek, at Sverige har den laveste bnp-prognose,« siger Morten Lund.
En del af de ringe udsigter for økonomien skyldes den måde, man beregner vaeksten på. Det, man på økonomisprog kalder overhaeng fra sidste år.
Derfor bliver udviklingen ikke helt så ringe, som det ser ud på papiret. Men det er heller ikke på nogen måde et godt år, der er udsigt til.
Det på trods af, at man i J.P. Morgan forventer, at reallønnen igen vil stige i Sverige, og at Riksbanken omkring midten af året vil begynde at saette sin ledende rente ned fra det nuvaerende niveau på 4 pct.
Samtidig ventes inflationen for hele året at aftage til 2,1 pct. Det er et meget maerkbart fald fra toppen i februar 2023, hvor inflationen nåede op på 12 pct. i Sverige.
Omvendt er svaghedstegnene begyndt at vise sig på det svenske arbejdsmarked, og samtidig lå antallet af konkurser i fjor på det højeste niveau siden 1990’erne.
Røde flag
Spørger man ind til risikoen for, at det går vaerre for den svenske økonomi end hovedscenariet i prognosen, kommer samtalen til at handle om ejendomsmarkedet i Sverige. Og risikoen for, om bunden går ud af markedet eller ej.»Når man taler med f.eks. investorer og hedgefonde, så er det helt klart det centrale emne. Og der er en del refinansieringer på vej,« siger Morten Lund.
Generelt peger han på, at risikoniveauet er på et højere niveau end normalen, men det er ikke på niveauer, hvor den skandinaviske cheføkonom er meget bekymret.
»Der er røde flag, men de er der ikke i et sådant omfang, at jeg vil sige, at vi er taet på, at risiciene materialiserer sig,« siger Morten Lund, der mener, at der for danskere er god grund til at interessere sig for, hvordan økonomien i Sverige har det.
»Sverige er et af de største eksportmarkeder for Danmark, så det har stor betydning, hvordan det går med den svenske økonomi. I nyhederne hører man mest om USA, og selv om USA da også har den største indflydelse på den danske økonomi, så er det som regel mere relevant at sammenligne udviklingen i Danmark med Sverige, fordi der er flere ligheder mellem de to økonomier,« siger Morten Lund.
Den svenske kanariefugl
Og faktisk kan der vaere god grund til, at folk uden for Skandinavien også har fokus på Sverige.
Dermed er vi nu klar til at tage hul på historien om kulminer. Naermere bestemt de kanariefugle, som minearbejderne langt op i 1900-tallet tog med sig ned i minerne for at beskytte sig selv.
Hvis kanariefuglen begyndte at haenge med naebet, var det tid til at komme ud af minen. De små kanariefugle er nemlig mere følsomme over for manglen på ren luft end voksne mennesker, og derfor fungerede kanariefuglene som en alarm for minearbejderne.
Og i overført betydning er diskussionen lige nu, hvorvidt Sverige fungerer som en kanariefugl for resten af Europa.
»Ved indgangen til 2023 forventede mange, at økonomien ville blive ramt af en recession. Når jeg i dag taler med mine kolleger, går snakken på, at det, vi ser i Sverige lige nu, er det, mange forventede ville ske med den øvrige økonomi i 2023. Så er Sverige en slags kanariefugl i kulminen og en ledende indikator? Det har Sverige tidligere vist sig at vaere for Eurozonen,« siger Morten Lund.
Prognosen for Eurozonen hos J.P. Morgan peger dog ikke i retning af en recession, men den viser svag vaekst.
»Der er en forhøjet risiko for en recession, og isaer den tyske økonomi ser rimelig svaekket ud,« siger Morten Lund.