Ingen grund til flyverskjul i 2024
I 1972 så det skidt ud for dansk økonomi – i dag, mange markante forandringer senere, står både dansk økonomi og erhvervsliv langt sundere og staerkere. Men behovet for at fortsaette landvindingerne banker på.
På søndag er det som bekendt en historisk dag. Dronning Margrethe d. II abdicerer efter mere end fem årtier som Danmarks statsoverhoved.
52 år er lang tid – og der er sket markante økonomiske og finansielle forandringer i Danmark, siden dronningen tiltrådte i 1972. I dag er dansk økonomi sund og staerk. Der er overskud på betalingsbalancen, og statsgaelden har en størrelse, der gør de fleste lande misundelige. Sådan var det ikke i de første år af dronningens regeringstid.
Tiden var praeget af oliekriser, høj inflation, stigende ledighed og ubalancer i dansk økonomi, der kom til udtryk i form af underskud på betalingsbalancen og høj gaeld. Danmark blev medlem af EF i 1973 – men kursen for en ny, bedre udvikling for dansk økonomi blev først sat i begyndelsen af 1980’erne med økonomisk disciplin og en egentlig fastkurspolitik.
Det er selvsagt ikke Hendes Majestaet, der har ansvaret for politikken, men forandringerne i hendes tid har vaeret markante.
Se f.eks. på arbejdsmarkedet, hvor beskaeftigelsen inden for landbrug, fiskeri og skov er faldet med 70 pct. siden begyndelsen af
1970’erne. I dag er kun 70.000 personer beskaeftiget inden for disse brancher. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet – der for alvor tog fart i 1960’erne – praegede også 1970’erne. Det skete synkront med en kraftig vaekst i den offentlige sektor. Nu, da kvinden ikke laengere var i hjemmet, opstod der et større behov for pasning og omsorg for børn og aeldre.
I begyndelsen af 1970’erne var erhvervsfrekvensen for maend taet på 90 pct. For kvinder var den omkring 50 – og med en høj andel på deltid. Faerre end 20 pct. af børn i alderen 0-6 år var indskrevet i en daginstitution, og andelen af 20-årige med en gymnasial uddannelse var under 20 pct. (i dag er den +60 pct.).
op- og nedture i dansk økonomi undervejs, men underliggende er det gået den rigtige vej. Vi har ikke haft store, prangende vaekstrater – men små vaekstrater over lange tidsperioder kan tilsammen summe sig op: Vores levestandard er mere end fordoblet i perioden (målt ved bnp pr. indbygger).
Apropos effekten af lange tidsperioder har tiden bestemt også gjort noget godt for dem, der satte penge i aktier, da Hendes Majestaet besteg tronen i 1972. Selv om der har vaeret tumult undervejs – f.eks. under finanskrisen – har aktieafkastet over de 52 år vaeret omkring
Der har vaeret
19.000 pct.! Havde man investeret 100 kr. i 1972, ville beløbet i dag vaere vokset til godt 19.000 kr. Det svarer til et årligt afkast på 10,5 pct.
Trods nogle hårde måneder undervejs – de vaerste i september 2008 (-20 pct.) og februar 2020 (-19 pct.) – har aktier slået inflationen med flere laengder. Korrigeres der for inflation, har det årlige afkast vaeret 6,5 pct. siden 1972 målt på det amerikanske aktieindeks S&P 500, hvor udbytte løbende geninvesteres. En kraftig understregning af aktier som et rigtig godt investeringsobjekt.
Et kig ned over listen af selskaber, der i 1972 var noteret på Københavns Fondsbørs – og dem, der er listet i dag – vidner om, at dansk erhvervsliv også har undergået store forandringer.
Blandt selskaberne i 1972 finder man Ø.K., Nordisk Fjerfabrik, Hafnia, Baltica og D/S 1912 (i dag Maersk). Af dagens C25-selskaber var langt hovedparten ikke på listen fra 1972. Det gaelder (nok ikke overraskende) selskaber som Vestas, Ørsted, Coloplast, Genmab og Novozymes
– men også aktien over dem alle, Novo Nordisk, der først blev børsnoteret i 1981.
Flere af aendringerne fortaeller historien om, hvordan Danmark er trukket i førertrøjen inden for medicinalindustrien og den grønne omstilling.
Der synes at vaere udsigt til mindst lige så mange forandringer og transformationer under kong Frederik X’s regeringsperiode, som vi har oplevet under dronning Margrethe.
økonomien og erhvervslivet siden 1972. Og der er masser af nye landvindinger, der skal tages de naeste årtier, nu under en ny regents virke. Vi har kun lige snuset til mulighederne med kunstig intelligens, nødvendigheden af mere grøn omstilling giver sig selv, vi er kommet laengere på ligestillingsområdet, men der er tydeligvis et stykke vej endnu. Der er stadig meget få kvinder på landets topposter i erhvervslivet – det gaelder som et eksempel landets bankdirektører, hvor der kan taelles faerre end en håndfuld.
Der synes at vaere udsigt til mindst lige så mange forandringer og transformationer under kong Frederik
X’s regeringsperiode, som vi har oplevet under dronning Margrethe II’s.