Det Danske Hus i Palaestina har ikke taget afstand fra Hamas

Naestformanden for Det Danske Hus i Ramallah vil ikke tage afstand fra Hamas og har angrebet andres kritik af terrororganisationen. Formanden for institutionen vil ikke blande sig i naestformandens holdning og har ikke selv svaret på, om hun tager afstand

Det er »alarmerende«, »uacceptabelt« og »helt galt«. Sådan lyder det nu om Det Danske Hus i Palaestina, efter Jyllands-Posten har forsøgt at få svar på institutionens holdning til Hamas. Hverken huset i sig selv, formanden eller naestformanden har taget afstand fra terrororganisationen.

Det Danske Hus i Palaestina har mere end 10 år på bagen og er placeret i Ramallah på Vestbredden, altså den del af de palaestinensiske områder, der ligger inde i landet. Gazastriben er ude ved Middelhavet.

Huset beskaeftiger sig med kultur og er en selvejende institution, der i høj grad lever af dansk ulandsbistand fra Udenrigsministeriet. Ifølge det seneste offentliggjorte regnskab kom 86 pct. af midlerne fra ministeriet. Og den resterende del er hovedsageligt ubrugte midler fra tidligere år, hvor staten også var største bidragsyder.

Huset har fået tildelt 3 mio. kr. om året fra Udenrigsministeriet gennem en årraekke, viser ministeriets opgørelser over bistand til Palaestina. I 2023 er der dog angivet det dobbelte, 6 mio. kr.

Naestformanden for huset hedder Bilal Alissa og er central i historien. Ikke blot har han selv naegtet at tage afstand fra Hamas, der er på EU’s terrorliste. Han har også kritiseret andre for at tage afstand fra Hamas, ligesom han er frontfigur for et netvaerk, der har forsvaret Hamas-angrebet på Israel den 7. oktober.

Den dag traengte terrorister ind i Israel, hvor de blandt andet voldtog kvinder og draebte hundredvis af civile, herunder børn. Mange af ofrene deltog i en musikfestival og blev enten majet ned på festivalpladsen eller skudt, da de forsøgte at flygte. Der blev også taget mere end 200 gidsler.

Efter angrebet på Israel gik Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, ud med en hård kritik af Hamas.

»Udover at vaere en brutal terrororganisation er Hamas en islamistisk, reaktionaer, kvindefjendsk, homofobisk, antidemokratisk og staerkt antisemitisk-racistisk bevaegelse, som fortjener modstand fra alle progressive kraefter i verden,« skrev Dragsted på det sociale medie X og tilføjede, at den »reaktionaere politiske islamismes fremmarch i den arabiske verden siden 1980’erne er noget af det vaerste, der er sket for den palaestinensiske sag«.

Det var Bilal Al-issa uenig i. Han for i det digitale blaekhus.

»Nej, Pelle Dragsted, det vaerste, der er sket for palaestinenserne, er israelsk bosaetterkolonialisme, besaettelse og apartheid,« lød det blandt andet fra Bilal Al-issa, som ikke kritiserede Hamas med ét ord.

Al-issa tog en kopi af debatten fra X og delte den på et andet socialt medie, Instagram, med kommentaren »Nye tider i Enhedslisten«.

Samme billede blev med samme minuttal delt på Instagram-siden for et såkaldt solidaritetsnetvaerk, som hedder ”Stop Annekteringen af Palaestina” og blandt andet er med til at arrangere demonstrationer. Det har Bilal Alissa som talsmand og offentlig frontfigur.

Netvaerket brugte samme formulering, »Nye tider i Enhedslisten«, efterfulgt af en yderligere kritik af Enhedslisten for at tage afstand fra Hamas:

»Enhedslisten er med til at svigte alle de palaestinensere, der i årenes løb har sat deres lid til, at netop Enhedslisten kunne vaere deres frontkaempere inde fra Folketinget. Den sidste uge har de godt nok vist deres sande ansigt. Det er svaert at finde ord for venstrefløjens svigt i den palaestinensiske frihedskamp,« lød det fra netvaerket.

»Terrorisme« er »frihedskamp«

Bilal Al-issas netvaerk har på Instagram også delt en ordliste, der kritiserer mediernes udtryk om Israel/Palaestina. Eksempelvis bør det, som medierne kalder for »terrorisme«, retteligt kaldes »frihedskamp«, står der.

Et lignende argument kom på dagen for terrorangrebet, den 7. oktober. Al-issas netvaerk delte et billede af en gummiged, der bryder gennem et hegn. Muligvis Israels graensehegn. Sammen med billedet blev det (på engelsk) forklaret, hvorfor man »bør støtte palaestinensernes ret til gøre modstand«.

Der stod, at palaestinenserne har ret til et frit land »from the river to the sea« – fra Jordanfloden til Middelhavet.

»Historisk set er frihed kun blevet opnået gennem hård modstand,« lød det også.

Opslaget haevdede, at palaestinenserne havde international ret på deres side, og at »operation ”Al-Aqsa Flood” må forstås i denne sammenhaeng om at bringe den vold, der begås af den israelske besaettelse, til ophør«.

”Al-Aqsa Flood” er den betegnelse, som blandt andet Hamas har givet angrebet på Israel.

De seneste dage har Bilal Al-issa vaeret i mediernes søgelys i kølvandet på en stor demonstration i København i søndags, som ”Stop Annekteringen af Palaestina” var med til at arrangere.

Debattøren Jaleh Tavakoli forsøgte at deltage i demonstrationen med et skilt, hvor der blandt andet stod »Befri Palaestina fra Hamas«. Det fik hun dog hevet ud af haenderne, hvilket Bilal Al-issa har forsvaret med, at skiltet stred mod demonstrationens retningslinjer.

Samtidig har Bilal Al-issa hverken i radioens P1 eller i TV 2’s ”Go’ aften Live” villet tage afstand fra Hamas.

Frihed til personlig mening

Jyllands-Posten har siden tirsdag forsøgt at få en kommentar fra formanden for Det Danske Hus i Palaestina, Lone Bildsøe Lassen, om naestformandens manglende afstandtagen til Hamas.

Hun ringede ikke tilbage, men skrev tirsdag i en e-mail, at Bilal Al-issa personligt må mene, hvad han vil:

»Vores bestyrelsesmedlemmer har frihed til at have deres personlige mening, så laenge de ikke udtaler sig på vegne af Det Danske Hus i Palaestina,« lød det.

Hun skrev også:

»Det Danske Hus i Palaestina er en kunst- og kulturorganisation, det er vores mandat, og derfor indgår vi ikke i politiske diskussioner på vegne af organisationen, hvilket også er reflekteret på vore sociale medier.«

JP spurgte kort herefter – også tirsdag – om Lone Bildsøe Lassen tog afstand fra Hamas. Det har hun ikke svaret på.

Hun blev også spurgt, hvordan udsagnet om ikke at indgå i politiske diskussioner haenger sammen med, at Det Danske Hus i Palaestina blandt andet på Facebook har opfordret til en global strejke for at få permanent våbenhvile i Gaza. Det har formand Lone Bildsøe Lassen heller ikke svaret på.

Det Danske Hus i Palaestina blev via blandt andet direktøren ligeledes tirsdag spurgt, hvilken holdning institutionen har til Hamas, om man anser oktober måneds angreb på Israel som et terrorangreb eller en legitim aktion, og hvorfor man ikke har naevnt angrebet på Israel og de civile israelske ofre på sine sociale medier.

Det er der heller ikke kommet svar på.

Forkert at spørge til Hamas

Naestformand Bilal Al-issa henviser i en kort besked til en udtalelse fra ”Stop Annekterin